Løbe sammen med kæresten: Motion eller mareridt?
Vi diskuterede det for nyligt – og jeg, der ikke løber, fik dristet mig til at sige, at det sikkert kunne være super hyggeligt at løbe sammen med kæresten. En udtalelse, der affødte højlydte fnys og en utal af anekdoter om præcis hvor irriterende det er, at løbe sammen med en mand – især hvis det er ens egen. Her er to af de pænere versioner:
“Han (kæresten) er så hamrende irriterende, selvom han har tømmermænd og kun har sovet 3 timer, kan han stadig løbe (meget) hurtigere og længere end mig - bare fordi han er en mand.”
“Min mand skal altid lige presse mig ud på et par ekstra kilometer – selvom vi har aftalt at løbe de 6 km jeg har luft til, så vil han altid liiige løbe lidt længere… Så jeg ender med at halse efter ham med pibende lunger og oceaner af indebrændt vrede, når han drillende råber (bagud) ”Kom nu, skat” Har seriøst lyst til at pande ham en – og ville gøre det, hvis jeg ellers kunne indhente ham…”
DEBAT: Så løb sammen med kæresten er åbenbart et no go blandt mine løbende veninder, men hvad med dig? Løber du sammen med din kæreste/mand, eller ville det være et totalt mareridt? Fortæl her:
