”Min mor straffede mig med tavshed, og det lider mine veninder under i dag”

Foto: Getty Images Rikke Thuesen hjælper med at slippe mønstre fra barndommen.

”Min mor straffede mig med tavshed, og det lider mine veninder under i dag”

Hvordan reagerer du, hvis en veninde ikke vender tilbage på dine beskeder eller virker irriteret på dig? Måske har du prøvet at føle dig usikker på relationen og at føle, at du ikke er god nok. Her hjælper terapeut Rikke Thuesen sin klient med at spotte reaktioner, der har rod i afvisninger i barndommen og guider til at tage hånd om dem.

"Jeg kan mærke, at jeg skaber følelsesmæssig afstand. At jeg trækker mig lidt og på en måde sætter mig i en kategori som ”dig-kan-jeg-ikke-regne-med-og-så-kan-jeg-godt-leve-udendig”".

Lone har gået i terapi over flere omgange og har opsøgt mig, fordi en gammel historie om at føle sig afvist rumsterer, og det vil hun gerne have hjælp til at se på. Lone er sidst i fyrrerne, har styr på arbejdet, familielivet og de nære relationer. Hun er en aktiv type, som er god til at finde på, lave arrangementer for vennerne, organisere og planlægge. Hun er meget opmærksom på sine venner og sørger for, at hun og vennerne får set hinanden, og at de får snakket om, hvordan det går. Men hvordan går det med hende selv? Lone sukker.

"Jeg er så træt af, at jeg igen slås med det, men det er følelsen af at blive afvist."

Hun uddyber, at det sætter gang i indre uro og panik, hvis hendes veninder ikke vender tilbage på hendes henvendelser. Der er alt for mange følelser på spil, synes hun.

Kan du komme med et eksempel på, hvornår du føler dig afvist?

"Min veninde Eva har netop fået nyt job. Jeg ved godt, at hun har travlt med at finde sig til rette med de nye opgaver og nye mennesker, og der er jo stadig hendes børn og normale liv, der skal passes … Men jeg har ringet og lagt beskeder og ringet igen og skrevet en lidt sjov besked, og hun svarer ikke."

Læs også: "Jeg vil så gerne have det godt med mig selv og nyde mit liv, men det gør jeg bare ikke"

En sjov besked?

"Ja, du ved, sådan en ”så er det da vist lige med at få tjekket, om der er grus i maskineriet, eller om der er hul igennem til din Best Buddy”."

Hvad handler det om?

"Det handler vel om, at jeg ikke rigtig vil indrømme, at jeg er urolig, og så laver jeg sjov."

Hvad tænker du i den situation, hvor du skriver, ringer og lægger beskeder?

"Mange ting. Jeg tænker på, om jeg har gjort noget galt, og så spoler jeg vores sidste samvær igennem. Har jeg glemt noget, der var vigtigt for hende? Og når jeg så finder ud af, at jeg ikke har gjort noget, så bliver jeg irriteret og vred og tænker, at hun sgudda godt lige kunne tage sig tid til at svare. Det tager da for hulan ikke så lang tid. Men så ender jeg med at tænke, at det bare er mig, der er for følsom og sårbar. Og så forfra igen!"

Jeg taler med Lone om, at det er en god strategi at vise sin sårbarhed og række ud. Det har hun prøvet flere gange før, men hun giver udtryk for, at hun bliver bange for at miste og føler sig usikker.

"Det er som sådan ok, men jeg synes også, at jeg ligesom belemrer mine veninder med mine usikkerheder, og at de skal redde mig."

Hvad sker der, hvis du ikke gør noget og ikke rækker ud?

"Så laver jeg bare indre afstand, sådan ligesom skaber kulde."

Traumer og personlig udvikling i terapien

Mange tror, at terapi kun er for mennesker, som er alvorligt psykisk syge, har en depression, stress eller har været udsat for alvorlige overgreb, men tal fra en befolkningsundersøgelse lavet af Dansk Psykoterapeutforening via analyseinstituttet YouGov (2016) viser, at 25% af danskere, der går i psykoterapi, kommer på baggrund af sorg eller traumatiske oplevelser.

11% går i terapi med henblik på personlig udvikling. De fleste af os kan have gavn af at se på de strategier, leveregler og forsvarsmekanismer, vi bruger ubevidst. Nogle af dem er nemlig uhensigtsmæssige, og ved at kigge på dem kan du finde sundere og mere gavnlige måder at tænke og handle på.

Læs også: Psykologi: "Jeg vil ikke være som min egen mor"

Er det det samme, der sker, uanset om det er med kvinder eller mænd?

"Nej, mænd har jeg stort set aldrig det problem med."

Er de bedre til at ringe?

"Slet ikke, men det gør ikke så meget."

Ved du, hvorfor det ikke påvirker dig på samme måde?

Lone bliver stille og eftertænksom. Efter en stund siger hun:

"Ved du hvad, det er virkelig interessant. Jeg reagerer slet ikke på samme måde med mænd. Jeg kan godt blive irriteret og synes, det er dårlig stil, men det der følelseshalløj aktiveres ikke på samme måde. Mænd er ikke så besværlige. Jeg tænker ikke, at mænd sådan forsvinder eller smider mig ud. Eller straffer mig?"

Jeg beder Lone reflektere over, hvor følelsen af at blive smidt ud eller straffet kommer fra. Hun taler først lidt om mænd, men stopper så op.

"Det var det, min mor gjorde, når jeg ikke var ordentlig. Så straffede hun mig med tavshed og ville ikke være sammen med mig. Det var ganske forfærdeligt. Jeg vidste ikke, om jeg var købt eller solgt. Det er da derfor, jeg reagerer så voldsomt, men det skal mine veninder da ikke lide under!"

Efter vores samtale besluttede Lone sig for at arbejde med at placere følelsen af at blive udstødt og være uønsket i forholdet til sin mor, så hun kan fjerne den fra sine voksne relationer. Næste gang, jeg så hende i terapien, fortalte hun, at hun nu kan håndtere situationerne, uden at blive lige så følelsesmæssigt ramt.

Selvom vi er voksne mennesker med styr på livet, parforholdet og relationerne, kan vi stadig blive ramt af barndommens traumer og følelser af ikke at være god nok og være udenfor. En af de vigtigste nøgler til at forandre negative sociale samspil er, at du fokuserer på, hvordan du selv kan forandre dig.

5 trin til at komme fri af mønstre fra barndommen

1. Genkend dine trickerpunkter

Prøv at holde øje med, om der er specifikke situationer, hvor du bliver ked af det, vred, flov, irriteret eller skamfuld, og om de situationer går igen. Måske er der særlig adfærd hos andre, som du i dit system tolker som negativ. Spørg dig selv, om du genkender din følelsesmæssige reaktion fra tidligere, om du genkender den adfærd. Måske opdager du, at det minder dig om noget, der ikke var let at være i som barn, og at du derfor ”overreagerer” på samme fornemmelse som voksen.

2. Hold øje med uhensigtsmæssige tanker

Ofte løber tankerne afsted med os, uden at vi selv er klar over det. Og du kan være i gang med en masse negative fortolkninger, som gør, at du bliver mere følelsesmæssig aktiveret. Hvis du mærker en følelse eller opdager, at du er i gang med at reagere så stop op, og spørg dig selv, hvad du er i gang med at tænke på. Måske opdager du, at det spænder fra ”det kan hun sgu ikke være bekendt” eller ”hun kan ikke lide mig” til ”jeg er latterlig og ikke værd at elske”. De tanker er uhensigtsmæssige og ude af proportioner.

3. Regulér dit nervesystem

Når amygdala, hjernens håndteringscenter for bl.a. frygt og forsvarsreaktioner, bliver aktiveret og fortæller, at der er fare på færde, reagerer vi ofte med frys, kæmp eller flygt. Og når først hjernen er kapret, er det vanskeligt at tænke sig til ro. Her kan du bruge din krop, som er et stærkt redskab til at følelsesregulere. Træk vejret dybt ned i maven, stræk armene højt op over hovedet, stræk og bøj dig. Placér fødderne solidt på jorden, og mærk jordforbindelsen, klap på dine lår, arme og bryst. Det beroliger og dæmper nervesystemet.

4. Alliér dig med venner, du stoler på

Du kan have brug for en kærlig ven, der støtter dig i dit arbejde med at stoppe uhensigtsmæssige strategier og forsvarsmekanismer. Hvis det handler om at nå frem til, at manglende kontakt ikke er en afvisning, kan du spørge en eller to venner, om du må bruge dem, når tankerne løber af med dig. Det kan hjælpe dig med at skabe ro. Ring til dem, når du har brug for hjælp. De behøver ikke sige så meget. Et ”du hører til, og vi kan li’ dig” kan være nok.

5. Giv dig selv omsorg

Bliv din egen indre omsorgsgiver. Mange slår sig selv i hovedet, når de føler sig svage eller usikre. Det kan siges kort – hold op med det. Du har kontakt med dit indre barn, når du oplever disse situationer, og det sidste, der er brug for, er kritik og skældud. Forskning i helbredelse af barndomstraumer peger på, at du kan hele dig selv ved at opfinde en indre omsorgsgiver, som er kendetegnet ved en kærlig og accepterende indstilling til livet. Det er den kærlige, fornuftige og stærke side af dig selv, som du beslutter dig for at udvikle. Fra denne side af dig selv begynder du at drage omsorg for dine behov på en måde, der får din tryghed og styrke til at vokse.

Rikke Thuesen

Rikke Thuesen er psykoterapeut, sexolog og parterapeut og certificeret PREP-leder. Hendes passion er parforholdet, og hun tilbyder individuelle parsamtaler og holder foredrag om, hvordan man bliver en bedre kæreste og får et godt og udviklende parforhold. Hun hjælper par til at forstå hinandens forskelligheder og behov og at kunne kommunikere hensigtsmæssigt og tydeligt. Læs mere på Rikket.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Venner, Psykologi og Familieliv