Psykologi: "Jeg vil have mere af den nærhed, vi havde under nedlukningen"
SPONSORERET indhold

Psykologi: "Jeg vil have mere af den nærhed, vi havde under nedlukningen"

På den anden side af coronanedlukning og sommerferie er det gået op for Line, at der er noget galt med den hverdag, hun og familien er kommet tilbage til. Men hvordan laver man om på noget, der tilsyneladende ikke kan være anderledes?

Af:: Katrine Axholm Foto: Getty Images
23. okt. 2020 | Sundhed | ALT for damerne

Kriser har det med at bringe os tættere sammen eller blive dødsstødet til den kærlighed, som allerede hang i en tynd tråd. For Line fik forårets coronanedlukning sat fokus på den hverdag som børnefamilie, hun nu er tilbage i. Og skabt en længsel efter en ny måde at leve på.

"For mig har coronakrisen været enormt lærerig. At vi alle var hjemme, at hverdagen var sat på pause, og vi bare skulle være sammen, var superfedt, og det har sat mange ting i perspektiv for mig. Jeg vil gerne have mere af det, men hvordan skaber jeg det, når vi ikke har den samme mængde tid nu, hvor hverdagen kører igen? Hvordan kan jeg skabe den samme nærhed og tæthed, som vi har, når vi er på ferie, men som jeg også ønsker mig resten af året", spørger hun frustreret til en af vores sessioner.

"Nu er vi tilbage i at have travlt med hver vores og kun mødes til måltiderne og i weekenden. Jeg synes, vi bruger vores energi på de forkerte ting, jeg vil have mere af det nære og tætte, men vi skal jo stadig passe arbejde og skole og have hjemmet til at fungere, og tid er der ikke blevet mere af. Jeg kan bare mærke, at jeg ikke vil leve uden nærheden."

"Kriser får os til at tage vores liv op til revision og være mere taknemmelige for det, vi før tog for givet, eller indse, at det ikke længere går. Vi får skrællet nogle lag ”jeg plejer” af og ser på vores liv med nye øjne. Hvad vil jeg tage med mig videre, og hvad har jeg brug for at sige farvel til i det gamle, som ikke længere tjener mig? Lever jeg mit liv, som jeg gerne vil, eller skal der nogle små eller store ændringer til, for at jeg kan få endnu mere ud af det liv, som nu er mit? Hvad vil jeg lære mine børn om at skabe et godt liv, hvilke værdier vil jeg give dem med videre?"

Læs også: Parforhold: Det eksploderer, når vi skændes

En krise kan blive udløst af en fyring, utroskab, sygdom, et dødsfald i den nærmeste familie eller som her en global krise. Det får os til at stoppe op. Vi kan ikke længere gøre tingene som før, vi ser på vores liv med friske øjne. Først er vi i selve krisen med de reaktioner og følelser, det bringer med sig, og når vi kommer ud på den anden side, vil mange have brug for at skabe forandringer i deres liv på baggrund af de nye erfaringer.

Heldigvis er hverken Line eller hendes mand i tvivl om, at de vil blive sammen, men når krisen får vores øjne op for, at vi ikke har det godt i det job, det hus eller det ægteskab, vi er i, er det en god idé at komme godt ud på den anden side af krisen, før man træffer beslutninger om en opsigelse eller skilsmisse.

Der kommer sjældent noget godt ud af at træffe så vigtige beslutninger, når følelserne raser i kroppen, eller man føler sig presset. Det er vigtigt at handle på, hvad man mærker, men det er også altid en god idé at tage en grundig tur omkring fornuften, før man gør alvor af sine tanker og følelser.

Læs også: Min mand vil ikke indse, at vi skal i parterapi

Line og jeg taler om, hvad hun og hendes mand gjorde anderledes i familien under coronakrisen, end de gjorde i hverdagen, og da vi afsluttede sessionen, sagde hun følgende:

"Jeg kan godt se, at jeg hænger det meget op på tid, at vi kan få det godt. Jeg har helt klart en forestilling om, at det kræver flere timer i døgnet, for at vi kan skabe den samme nærhed, som vi kan på ferierne. Men måske skal jeg til at tænke anderledes. Hverdagen kommer ikke til at betyde lange dovne dage, hvor vi ikke skal noget, men måske kan jeg skabe nogle små åndehuller, hvor vi kan være mere intenst sammen. Når børnene kommer fra skole, for eksempel.

At jeg ikke fiser rundt og ordner vasketøj og skal alt muligt, men at vi lige bruger en halv time sammen ved bordet eller i sofaen og taler om dagen og ser hinanden i øjnene. Og så igen ved aftensmaden, hvor min mand er kommet hjem. At det hele ikke er så hektisk, men at vi alle bidrager til lige at bruge en stund sammen, inden vi spredes til hver vores gøremål igen. Det vil jeg prøve."

Anbefalet til dig