Sådan vender du din vrede til din fordel

Sådan vender du din vrede til din fordel

Vrede er en følelse, som mange kvinder ikke ønsker. Men den er en grundfølelse, som ingen af os kan undgå – du skal bare gøre dig bevidst om, hvad vreden vil fortælle dig. For raseri og arrigskab kan være et kraftfuldt værktøj til mere lykke.

1. Du må gerne være vred

I vores kultur må man ikke være vred. Og slet ikke som pige og kvinde. Når piger er vrede, bliver de kaldt hysteriske, og vrede kvinder opfattes som konfliktskabende og ude af balance. Vrede er nok den følelse, der udfordrer idealet om pæne og tilpasningsdygtige piger allermest. Derfor står mange kvinder ikke ved deres vrede. De frygter at være hysteriske, hvis de lader vreden tordne ud af dem. Så de lægger låg på med det samme. Men låget lukker også af for fine muligheder for at komme tættere på andre og dine egne grænser. Vrede er nemlig ikke kun en destruktiv følelse, der ødelægger. Den er også en kilde til mod og forandring. Vrede inviterer dig til at gøre noget. Vrede viser dig, at det her virkelig ikke er okay, og den kan give dig modet til at ændre det, som ikke er okay. Vrede gør dig i stand til at handle. Derfor skal du også give din vrede plads.

2. Vredens visdom

Min klient Line blev vred på sin far, fordi han bad hende tie stille med sin forfremmelse over for søsteren til hans fødselsdag. Hun var blevet rasende over hans forespørgsel i situationen og havde nægtet. Ved senere eftertanke kunne hun godt forstå farens bevæggrund, men følte sig stadig vred. Det, at hun forstod den konkrete situation, var én ting, men den havde ramt et dybere sår i hende om altid at skulle indrette sig efter søsteren. Jeg havde lyst til at fejre hende, da hun fortalte mig det. Sikke en selverkendelse. Vreden havde kastet lys på en følelse, hun ofte tumlede med. Og hun lyttede til sin vrede fremfor bare at gemme den væk.

3. Ser du kun vreden?

Mange mennesker søger bort, når de møder vrede. De tænker: ”Du er vred. Det kan jeg ikke lide”. Men der er altid en følelse bag vreden, som driver den. Prøv at spørge ind til, hvad det handler om, næste gang du møder vrede. Når du møder vrede med accept og villighed til at gå dybere, forandrer dine relationer sig. Du lærer at finde betydningen bag følelsen. Betyder det, at du skal finde dig i alt fra vrede mennesker? Nej, min ven. Det her er ikke et lynkursus i den pænhed, som driver nogle til at finde sig i for meget, fordi de ikke vil lave ballade ved at sige fra. Det er netop det modsatte. En åben dør til at gå dybere ind i andres følelser og dine egne. Uden frygt for at være hysterisk eller for meget eller konfliktskabende, men i respekt for, at vrede nogle gange er en del af den indre palet, og at det er lige så meget i orden som at være ked af det, sur eller glad.

4. Lav en kop kaffe

Nogle gange fører vrede kun til mere vrede. Vi rammes selv, så rammer vi den anden. Situationen kører mere og mere op. Når du kan mærke, at du er ved at ”koge over”, er det tid til at lave en kop kaffe. Jeg har en mokkakande og kombineret med at kværne bønner og piske mælk tager det cirka 8 minutter at lave en kop. Gør noget i 8 minutter, mens du trækker vejret dybt og finder din ro. Det er okay at blive vred. Det er ikke okay at give los, skælde ud eller såre andre, fordi du er vred. Så stå ved din vrede, men vis den med respekt og omtanke.

5. Hvad gør dig vred?

Dette spørgsmål er ekstremt kraftfuld. Spørg derfor lige dig selv. Hvilket problem i dit liv gør dig så vred, at du kunne dedikere dig til at gøre noget ved det? Vrede kan være den vildeste kilde til at gøre en forskel. Hvis vi lytter til vores vrede, bliver vi klar over, hvad der betyder noget for os. Vi finder måske modet til at forsøge at gøre noget ved det. Derfor skal vi heller ikke være bange for vreden. Vi skal tværtimod lytte til den. Hvis ingen blev vrede over fattigdom, var der ingen, som gav penge eller deres tid til større social retfærdighed. Hvis ingen blev vrede over, at der findes børn i Danmark, der ikke kan følge med i skolen, så var der ingen frivillige, der gav lektiehjælp. Jeg bøjer mig i støvet for alle, der giver 100 kroner, en time eller en hånd, hvor der er brug for det. Skål for vreden, der forandrer.

VREDENS KRAFT

Filosoffen Aristoteles har skrevet: ”Enhver kan blive vred – det er let. Men at blive vred på den rette person, i det rette omfang, på det rette tidspunkt, med det rette formål og på den rette måde – det er ikke let”. De ord bærer en visdom, fordi de minder os om, at vrede kan være godt. At den kan være en konstruktiv kraft til forandring og mod, når man bruger den med omtanke.

Om eksperten

Daisy Løvendahl er personlig rådgiver, foredragsholder, har en kandidatgrad i filosofi og kommunikation og er forfatter til bøgerne ”LEV” og ”ELSK”. Hun har stor erfaring med at guide sine klienter gennem det moderne livs udfordringer, så der er plads til både kærlighed, familie og karriere. Bor i København med sin mand og deres to børn. Læs mere på Daisylovendahl.dk