Sådan får du en god løbestil
Selvom du aldrig rigtig har fået løb til at fungere, har du chancen nu. Dette program har ført mange før dig over målstregen i ALT for damernes Kvindeløb.
Løbestil er motorikkens svar på et fingeraftryk. Vi har alle vores helt egen stil, og selvom den er personlig, er den ikke altid funktionel. Selvom man ikke umiddelbart kan sige, at god stil og hurtigt løb hænger sammen, er der nogle retningslinjer. Du kan med andre ord forbedre din løbestil ved at fokusere på nogle bestemte områder: din holdning, om du f.eks. læner dig frem/tilbage, din måde at holde hovedet på, dine arme, dine skuldre og din måde at lande på eksempelvis. Du kan ikke ændre din løbestil på kommando, men du kan løbende justere lidt på uvanerne. Alene det at blive opmærksom på „hov, hvordan lander jeg egentlig?": er det næsten lydløst, eller kan du (og alle andre) høre høje klonk, hver gang din fod rammer underlaget?
Det allervigtigste at tænke på som løber er din holdning. Prøv at tænke „opad" og „højde", når du løber, i stedet for at skubbe overkroppen alt for meget fremad. Det giver et forkert tyngdepunkt. En anden afgørende faktor er, at du løber så afslappet som muligt. Vær opmærksom på, at dine skuldre ikke sidder oppe om ørerne.
Hvis du er i tvivl om din løbestil, så bed en veninde filme dig med sin telefon, eller læg ruten taktisk, så du passerer nogle butiksvinduer, du kan spejle dig i. Måske både på udvejen og hjemvejen, for stilen plejer at blive gradvis ringere, når kroppen er træt.
LÆS OGSÅ: Syv slankeråd, der ikke holder
HOFTER OG BÆKKEN
Hofterne skal være på linje (det er de ikke altid!) og pege fremad, når du løber. Tænk halebenet „nedad", så du ikke svajer for meget i ryggen og stikker bagdelen ud. Det belaster den nederste del af ryggen og kan også være skyld i stramme hasemuskler.
SKULDRE
Skuldrene skal pege fremad og være afslappede. Vær opmærksom på, om du spænder mere i den ene skulder, f.eks. højre? Prøv at samle skulderbladene omme på ryggen, så brystbenet peger frem og skuldrene bliver trukket tilbage, og du løber med et „åbent" bryst. Hvis dit spejlbillede ligner Klokkeren fra Notre Dame, så skal du lave styrketræning for skuldre og bryst ved siden af.
HOVED
Vidste du, at hovedet vejer fire kilo? Det er noget af en belastning på toppen af en forholdsvis lang, slank hals. Det er vigtigt, at hovedets vægt er placeret strategisk i forlængelse af rygsøjlen, hvor det vejer „mindst". Tip hagen lidt nedad (så du retter den øverste del af nakken), lad blikket hvile omkring fem-ti meter foran dig, så du løber og kigger frem i stedet for ned.
LÆS OGSÅ: Sådan får du mest ud af din yoga
ARME OG HÆNDER
Der er ingen regler for, hvordan du skal holde armene, når du løber – men husk, de gør mest nytte, hvis du holder dem tæt ind til kroppen og bøj let i albueleddet. Slap af i hænderne, de må gerne være let knyttede, men du skal forestille dig, at du kan holde et æg i hånden uden at knuse det. Hvis du har svært ved at få det til at fungere, kan du købe „løbesten" på Trimgrip.com eller bare tage en lille sten i hver hånd, når du løber.
KNÆ
Knæsmerter skal undgås for enhver pris! Første råd er at glemme alt om „høje" knæ og løbe så let som muligt. Jo mere knæet er bøjet, des mere sårbart er det over for vrid og rotationer, omvendt er et bøjet knæ bedre end et strakt i „landingssituationen". Sørg derfor for at have det let bøjet, når du lander. Få en fysioterapeut til at tjekke din løbestil, hvis du har problemer med knæene.
FØDDER
Løb let og blødt, som om dine fødder skulle „kysse" jorden i hver landing. På den måde aktiverer du fodens naturlige stødabsorbering i stedet for at hamre fødderne i jorden og bremse 120%. Hvis du sørger for at lande blødt, bliver det efterfølgende afsæt også meget naturligt og fjedrende.
BEN OG ANKLER
Anklerne bærer og stabiliserer hele din kropsvægt oven i købet med 10 km/t. Imponerende! Vær opmærksom på, om du har god ankelstabilitet og hvis ikke, så supplér løbetræningen med balanceøvelser for anklerne. Tænk på benenes bevægelser som „runde", lidt ligesom når du cykler, så du skiftevis trækker med højre og venstre ben. Skub fra hoften, og slap af i anklerne.
BRYST OG KROP
Løft brystet, og giv plads til masser af luft i brystkassen. Hvis du kan, så tænk indimellem på at aktivere mavemusklerne, det aflaster lænden og hjælper dig med at bevare en ordentlig holdning. Undgå at læne dig hverken for meget frem eller tilbage.
Skal jeg lande på hælen eller forfoden? Det korte svar er: Spørg din krop, hvad den bedst kan lide, for eksperterne ved det ikke. De kan i hvert fald ikke blive enige! Fortalere for barfodsløb mener, at det er mest naturligt for kroppen at lande og sætte af på forfoden. Ifølge dem får skoene os til at lande for hårdt og bremse kroppens naturlige fremdrift. Fodens måde at arbejde på består af støddæmpning (20 pct.) og fjedring (80 pct.). Støddæmpningen er en slags selv-beskyttelse, så foden ikke bliver „smadret", når vi bruger løbesko, sættes den ud af funktion. Ifølge læge og fodekspert Finn Bojsen-Møller er det dog trods fodens naturlige stødabsorbering sikrest at løbe i sko. Et kompromis er de nye „forfodsløbesko", som „hjælper" foden med at lande og sætte af så naturligt som muligt og alligevel beskytter den lidt.