"Det var det, jeg mistænkte", sagde tandlægen alvorligt
Visdomstænder – hvad i alverden skal vi med dem?! spørger journalist Anders Eid.
Dette er en kronik og repræsenterer forfatterens meninger.
"Det var det, jeg mistænkte", siger tandlægen pludselig med en alvorlig tone.
Jeg synker smagen af blod væk efter at have bidt ned på den skarpe røntgen-bideblok (hvorfor har man ikke formået at opfinde en bedre løsning i 2026?!)
Jeg begynder spontant at grine af synet, der møder mig på den lille skærm. Det viser sig nemlig, at min visdomstand slet ikke er "vis", men snarere snotdum. Ude af kurs. På afveje. Permanent fejlagtigt parkeret!
Den parkeringsbøde kan hurtigt blive dyr, tænker jeg, mens jeg ser 40 år med nul huller passere i revy under projektørlyset i liggestolen.
Tandlægen rømmer sig.
– Det er heldigvis ikke noget stort problem endnu, beroliger han i sin sædvanlige nøgterne tandlæge-tone.
– Men den kan skabe noget besvær for den bagerste kindtand på sigt, hvis du er uheldig, så vi må holde øje med den. Medmindre du vil have den ud...
Øh… jeg tror, jeg klarer mig!
Tandlægen forklarer videre, at hvis sådanne tænder skal ud, så ryger den bagerste kindtand som regel med i samme omgang.
Annonce
– Det er en lidt kejtet operation for kæbekirurgen.
Jeg studerer billedet igen og nikker. Lige det behøver man ikke at have en tandlægeuddannelse for at forstå.
Tandrækkens "ubudne gæster"
Men lad os flytte fokus til sagens kerne: Visdomstænder – hvad i alverden skal vi med dem?!
På trods af deres grandiose navn (og størrelse) har jeg aldrig nogensinde hørt dem blive nævnt i en positiv sammenhæng.
Tværtimod er de som regel forbundet med intense smerter og efterfølgende ubehagelige kirurgiske indgreb et sted, hvor det er maksimalt kompliceret at udføre sådanne indgreb.
Visdomstænder er i bund og grund mundens "ubudne gæster": De er de store fyre, som ingen har inviteret til festen, men som alligevel kommer – alt for sent – og bare står i hver sin krog og laver ballade.
Men jeg skal ikke klage for meget (endnu):
Indtil videre er alle fire visdomstænder intakte. To af dem gør hverken nytte eller skade. Én af dem fungerer som en notorisk "opsamler" for overflødige madrester (som tungen har svært ved at rense). Mens den fjerde altså knap nok titter frem over tandkødsoverfladen som en slags "kalsiumets Moby Dick".
Hvorfor de kaldes "visdomstænder"
Annonce
For at være lidt mere saglig, så kaldes visdomstænder for netop det, fordi de oftest dukker op i 18-30-årsalderen, en fase hvor man gerne forventer, at en ung voksen også udvikler en vis fornuft eller "visdom".
Leksikonet skriver, at ikke alle har anlæg for visdomstænder (heldigvis).
Hos én ud af fem af os kan der mangle én eller flere (hvorfor?!), og i næsten halvdelen af tilfældene bryder de kun delvist frem (hvorfor?!²).
Videre konstateres det, at det ikke er usædvanligt med problemer i visdomstænderne (duh) fordi de ligger utilgængeligt, trangt og dermed er kejtede at rengøre (duh²).
De er desuden ofte svære at få ud, da de har korte, kraftige rødder, som ikke altid er lige (hva'?!).
Groft sagt: Visdomstænder er i virkeligheden misdannede freaks skabt af nogle “tandtrolde”, forklædt i blank emalje.
Hvorfor har vi visdomstænder?
Så: Hvad er grunden egentlig til, at vi har visdomstænder?
Antropologer og forskere tror, at tænderne er til, fordi vores fjerne, "stormundede" forfædre havde brug for dem til at tygge sej og ukogt mad som råt kød for tusinder af år siden. Efterhånden som vi lærte at varmebehandle mad, forsvandt behovet for "tand-titanerne".
– Visdomstænderne er en overflødig rest fra fortiden, men de fire store kindtænder var i realiteten vores forfædres køkkenmaskiner, har tandlæge Camilla Steinum tidligere fortalt til Klikk.no.
Annonce
Nogle forskere mener faktisk, at visdomstændernes evolutionære "exit" ironisk nok kan være en direkte konsekvens af menneskets øgede visdom: Da vores hjerner voksede sig større, måtte den "tage" pladsen fra et sted, og dermed er vores kæber blevet mindre.
Visdomstænderne er med andre ord et pust fra fortiden - en slags "Kenwood" fra stenalderen. Helt ubrugelig i vores tid: De står bare og optager plads.
"Fru Evolution" arbejder overtid
Alligevel kan der være håb om forbedring for fremtidige generationer.
"Fru Evolution" er nemlig på sagen – og hun har forhåbentlig ikke tænkt sig at give op, før den aller sidste visdomstand bliver ubønhørligt udslettet af tidens tand.
Faktisk kan ting tyde på, at hun har givet sagen "høj prioritet":
Forskerne Dr. Teghan Lucas, Maciej Henneberg og Jaliya Kumaratilake offentliggjorde i 2020 en undersøgelse, hvor de argumenterer for, at mennesket gennemgår en "mikro-evolution".
De fandt, at babyer i vores tid bliver født med kortere ansigter og mindre kæber, hvilket giver mindre plads til tænder. Dette fører videre til, at mange bliver født uden visdomstænder. Undersøgelsen antyder, at mennesket udvikler sig hurtigere nu end for 250 år siden.
– Eftersom vores ansigter bliver meget kortere, er der ikke lige så meget plads til tænder på grund af mindre kæber, siger Dr. Teghan Lucas fra Flinders University i Australien ifølge dentistry.co.uk.
– Dette sker i takt med, at vi har lært at varmebehandle og bearbejde den mad, vi spiser. Mange mennesker bliver simpelthen født uden visdomstænder, siger hun.
Annonce
Der er altså håb i hængende tandtråd!
Så lad os på vegne af vores fjerne efterkommere bede en bøn om, at alle visdomstænder snart bliver kaldt ind på “Fru Evolution”s kontor og tildelt en envejs-“fast track”-billet til tandfeens “perleport” (eller gerne et langt varmere alternativ).
Så vi hypermoderne mennesker med små, smukke kæber kan nyde vores bløde, lækre, ultraprocesserede "street food" – uden at være bange for, at de snotdumme "tand-huleboere" skal crashe festen!
Om skribenten
Anders Eid er journalist og digital redaktør på Klikk.no.
Denne artikel er publiceret første gang hos Klikk.no, som også er en del af Story House Egmont. Dette er en oversat og redigeret version.
