
Henrik om Robinson-exit: "Jeg var ikke stemt ud, hvis jeg havde bedt om at blive"
Henrik Baun så sig selv som den svageste spiller på hold Syd efter sin skade, og han har altid selv talt højt om, at den svageste skal ud først.
Henrik Baun stod stærkt i årets "Robinson", og selvom han var alderspræsident, blev han betragtet som en af de stærkeste deltagere, da han samtidig var meget vellidt.
Artiklen fortsætter under videoen.
Han havde derfor alle forudsætninger for at klare sig langt i ekspeditionen, men under dagens dyst kom Henrik til skade.
– Da dysten var færdig, og jeg skulle bevæge mig ned fra vippen, kunne jeg mærke, at den var gal, fortæller Henrik til HER&NU.
Henrik vidste med det samme, der var tale om en forstrækning i lysken, for han har prøvet det før.
– Jeg har prøvet det flere gange i forbindelse med fodbold, som jeg har spillet meget. Jeg ved også, at når man får en lyskenskade, så bliver man ikke lige klar efter to dage, siger Henrik og tilføjer:
– Jeg var meget bevidst omkring, at det nok var en form for exit, selvom jeg prøvede at mærke efter. Jeg snakkede også med de andre om, at det i konkurrencerne fremadrettet ville blive svært for mig at yde mit optimale.
Ifølge Henrik gav han derfor sit hold et lille hint om, at det var okay, hvis de stemte på ham.
– Selvom jeg ikke direkte bad dem stemme på mig, så vidste jeg med sikkerhed, at jeg ikke var røget ud, hvis jeg havde bedt om at blive, siger Henrik og uddyber:
– Vi/hold syd havde ikke råd til både at stemme en hjem i ø-råd og miste mig i næste dyst på grund af en skade, derfor blev der spillet, så "jeg tog en for holdet".
Fortryder i dag
Henrik blev efter dysten tilset af en læge med det samme.
– Jeg fik besked på at tage tilbage på øen og slappe af, og så fik jeg nogle piller. Jeg fik noget, der var ret kraftigt mod smerterne, siger Henrik, der efter ø-rådet kom på ventehotel.
Henrik var på ventehotellet en hel uge, før han blev fløjet hjem.
– På den tid nåede jeg at blive frisk igen, så jeg havde en tanke om, at jeg godt kunne have snævret mig igennem et par dyster og være klar igen. Det kan man godt ærgre sig over efterfølgende. Men det er spillet, slutter Henrik.