'X Factor' 2026, 13/03/2026Drew Sycamore, Marie Esmark, Sara Esmark, Mli, Thomas Blachman, Alfred Sandø-Pedersen, Jesper Gjøde Wallin
"X Factor" 2026, 13/03/2026Drew Sycamore, Marie Esmark, Sara Esmark, Mli, Thomas Blachman, Alfred Sandø-Pedersen, Jesper Gjøde Wallin

Nu har Bookmakerne talt: De ender i farezonen

I fjerde liveshow skal solisterne over 23 tage sig i agt. 

logo herognu HER&NU HN

I sidste uge måtte gruppen 44m2 forlade scenen og publikum i Brøndby, efter at deres mentor Thomas Blachman stemte dem ud af "X Factor".

Artiklen fortsætter under videoen: 

Deres exit kom ikke uden dramatik, for Blachman stod over for det svære valg mellem to af sine egne deltagere: 44m2 og Rasmus Djurhuus. Til sidst blev det gruppen, der måtte forlade konkurrencen.

Nu rettes opmærksomheden mod aftenens fjerde liveshow, hvor spændingen stiger, og bookmakerne allerede peger på, hvem der ender i farezonen.

Ifølge oddsene bliver det et tæt opløb mellem Rasmus Djurhuus og Emelie (Mli), der ender i omsang. Rasmus ligger i øjeblikket i bund med odds 1,65, mens Mli følger efter med 3,75. 

I toppen af feltet er der derimod ingen tvivl hos bookmakerne. De unge solister Hevi, Ella Sophia og Hugo A bliver fortsat betragtet som sikre finalister. Alle tre gled da også ubesværet videre i sidste uge og har indtil videre stået stærkt i konkurrencen.

For søstrene Sara og Marie er situationen mere usikker. Selvom de står stærkere end både Rasmus Djurhuus og Mli ifølge bookmakerne, kan de ikke vide sig helt sikre. Aftenens show bliver derfor afgørende for, om søskendeparret formår at holde sig inde i konkurrencen.

Du kan se, hvordan det går deltagerne i "X Factor" på TV 2 fredag klokken 20.00 og på TV 2 Play.