Ny sæson "24 stjerners julekalender": Her er de 24 kendte deltagere
I december byder Melvin Kakooza endnu en gang 24 kendte danskere velkommen til en konkurrence i julens klassiske discipliner, og nu er deltagerlisten blevet offentliggjort.
I december inviterer Melvin Kakooza endnu en gang en række kendte danskere indenfor i Danmarks mest stemningsfulde julehytte, når den anden sæson af TV 2-programmet “24 stjerners julekalender” får premiere.
Deltagerne skal blandt andet dyste i alt fra konstruktion af peberkagehuse og rekordlange guirlander. Undervejs venter både høj puls, højt humør og et solidt drys julemagi, og seerne kan roligt se frem til endnu en omgang festlig decemberunderholdning.
Deltagerfeltet spænder bredt og rummer alt fra skuespillere, realityprofiler og komikere til sangere, influencere og tv-værter. Blandt dem finder man både Charlotte fra “Forræder – Ukendt Grund” og Sebastian Aagaard-Williams, der i sin tid spillede Jesus i “Jesus og Josefine”.
Herunder kan du se alle deltagerne.