Sheila 'Robinson' 2025
Sheila "Robinson" 2025

Sheila efter "Robinson"-exit: Har taget livsændrende beslutning

Sheila har taget sit liv op til revurdering efter sit exit i "Robinson" og har taget en livsændrende beslutning. 

Sheilas rejse i "Robinson ekspeditionen" har sat ringe i vandet i hendes virkelige liv, som har haft en livsændrende betydning. 

LÆS OGSÅ: Reality Awards: Her er de nominerede til "Årets bedste caster"

 Artiklen fortsætter under videoen. 

– Jeg har truffet en beslutning om at flytte tættere på mine søskende, mine kusiner og niecer, som jeg ønskede at have tættere på i mit liv, og så mine børn kunne få familie tættere på. Da jeg sad nede på stranden, kunne jeg bare mærke, at jeg savnede familien, fortæller Sheila til HER&NU. 

Før boede Sheila 150 kilometer fra sin nærmeste familie, men det gør hun ikke længere. 

– Jeg har sagt min lejlighed op og har købt hus på Falster. Mit liv har foregået på autopilot, og jeg havde brug for at mærke, at jeg lever med lige præcis det, jeg skulle have i mit liv. 

Sheilas datter er flyttet med og er skiftet skole, mens hendes yngste søn mest er hos faren, og den ældste er flyttet hjemmefra. 

– Det er selvfølgelig hårdt at rive alt op, men min ekspedition gjorde præcis det, den skulle, og jeg fik taget mit liv op til revurdering, siger Sheila og afslører, at det går rigtig godt i dag med den nye beslutning. 

– Min datter er landet i en virkelig god skole og har fået supergode venner. Hun er tættere på sin moster, som betyder alt for hende.