7 ting mænd har lært for at blive succesfulde datere
SPONSORERET indhold

7 ting mænd har lært for at blive succesfulde datere

Man kan blive god til at date – men det kræver øvelse og erfaring. Mænd deler ud af deres værste dates og bedste råd.

Foto: iStock
10. jun. 2016 | Livsstil | Eurowoman

Få mennesker er bare født med et naturtalent for at date. De nyder at møde nye mennesker og er i stand til at gøre det igen og igen med stor fornøjelse. Og så er der alle os andre. Hvis du har det som mig, er dating et nødvendigt onde for at møde nye mennesker, når man har konstateret, at der ikke er noget interessant i ens vennekreds eller på jobbet.

Sådan er vi mange, der har det, men dating er også en kunst, som man kan blive bedre til. I denne uge delte hundredvis af mænd ud af deres bedste råd og erfaringer om dating på den amerikanske brugergenerede hjemmeside Reddit. Og det er der kommet nogle rigtig fine refleksioner ud af, som kan opsummeres i 7 ting, du skal overkomme for at blive en succesfuld dater:

1. Tag ikke dating så seriøst
Noget af det, der for alvor kan gøre dating til et følelsesmæssigt helvede er den nervøsitet, de fleste bliver ramt af inden første date. Tanker som "Er jeg nu pæn nok i det her tøj, bliver det mon akavet osv." styrter rundt i ens hoved – og det gør intet godt for dig. Forsøg at tage seriøsiteten ud af det, som en bruger skrev:

- En ting, som jeg har lært efter at have været på en ton dates, er, at der ikke er særlig meget på spil. Naturligvis forsøger du at tage passende tøj på og bevare en positiv attitude. Men hvis dig og en, du troede du kunne lide, ikke klikker med det samme – hvad så! Første date (og faktisk også de efterfølgende) handler om at finde ud af, om din fornemmelse af, du kunne lide en person, var rigtig.

LÆS OGSÅ: Derfor holdt han op med at skrive

2. Forvent intet
Passer vores efternavne egentlig sammen? Og gad vide, hvor lang tid der går, før vi skal møde hinandens familier? Hvis man har haft den slags tanker inden en date, er der virkelig god grund til at tage imod det her råd. For at blive bedre til at date, er det nemlig vigtigt at acceptere, at der vil være masser af dates, som aldrig bliver til mere end, hvad det er – et kort møde mellem to mennesker. Selvom man har skrevet fantastiske beskeder frem og tilbage, er det slet ikke sikkert, at kemien er der i real life. Som en bruger skriver:

- Forvent ikke, at selvom en person har været ude med dig én gang og virkede til at have det sjovt, at personen nødvendigvis vil være klar på date nummer to. Forvent intet. Hvis du går på første date og forventer en masse ting, sætter du dig i risikozonen for skuffelse. Tillad dig selv at blive overrasket og udfodr dig selv til at tage imod negative overraskelser på samme måde, som du tager imod positive. At eliminere de forkerte kandidater behøver ikke at få dig til at have det godt, men indse at de trods alt bringer dig tættere (en smule) til der, hvor du gerne vil hen.

3. Kom ud af din komfortzone
Med mindre du er et af de få datinggenier, så ligger det med at møde fremmede mennesker i håbet om at finde en kæreste bare ikke lige til højrebenet. Det bliver aldrig det samme som at hænge ud med dine venner eller dase på sofaen. Derfor er en af de største ting, man skal overkomme, ens eget behov for at føle sig afslappet og komfortabel. Som en bruger skriver i en opsang til de andre brugere:

- Ja, det er langt mere komfortabelt ikke at gå hen til en kvinde, fordi du er bange for at blive afvist. Og ja det er mere komfortabelt at ønske sig en bedre krop, bedre arbejde eller taleevner i stedet for at arbejde på de ting. Ja, det er mere komfortabelt at klage over, at livet er uretfærdigt, datingkulturen er uretfærdig, alle andre har det bedre, og du har et svært liv. Men intet af det vil gøre dig succesfuld hos kvinder. Hvis I alle sammen brugte et par måneder på at gøre ting udenfor jeres komfortzone og fik vendt disse ting til noget, I havde det godt med, ville I få langt flere resultater end ved at sidde bag en skærm og stille spørgsmål igen og igen.

LÆS OGSÅ: Nu forstår jeg, hvorfor nogle mænd er frygtelige datere

4. Drop dit ego
Hvis du synes, at du er den sejeste person i denne verden, kan det godt blive svært at få succes med dating. For der vil være afvisninger uanset, hvor fantastisk et menneske, du (selv synes), at du er. Dating er ikke en konkurrence, hvor det handler om at vinde eller være den bedste, som en bruger skriver:

- Jeg kender en masse konkurrenceprægede mennesker, der er rædselsfulde til at date, fordi de ser dating som en konkurrence mellem andre mænd, deres partnere og alle andre. Dating er ikke en konkurrence. Det øjeblik, du begynder at sammenligne dig selv med andre fyre eller din partner, taber du. Du er nødt til at ofre dit ego og bare prøve at være den bedste person, du kan og finde en, der passer til dig.
Og en anden skriver om at opgive sit ego:

- Du er nødt at være villig til at leve med afvisning og håndtere det med værdighed. Nogle gange er du nødt til at lægge dit hjerte i en andens hånd, sige "hey, hvad vil du gøre med dette," og lade hende slå det ud. Det er nederen, men det er også det værd.

5. Just do it
Man kan bruge lang tid på at sidde derhjemme og se på sin dating app, skrive lidt med folk eller helt undgå datingmarkedet. Men hvis man gerne vil have en kæreste, og man ikke lige render ind i sit livs kærlighed i Netto (hvilket sker helt ufattelig sjældent), så er man nødt til bare at komme i gang. Som en bruger skriver:

- Jeg har ikke rigtig været succesfuld endnu, men hvad jeg har gjort for at blive mere succesfuld, end jeg var – jeg stoppede med passivt at vente på, at noget ville ske. Jeg tog initiativ og indså, at hvis du virkelig vil, så bevis det. Det vil ikke kun gøre dig stærkere, det vil gøre det mere meningsfuldt for dem, du har følelser for.

6. Tag dig lidt sammen
Hvis man bruger det meste af sin tid hjemme på sofaen med Netflix kørende, kan der sagtens være en derude, som er vild med den livsstil. Men der er nok en vis sandsynlighed for, at der er flere potentielle kærester, hvis man gør en indsats for at være et interessant og lækkert mennesker. Som en bruger skriver:

- Det, jeg gjorde, var at tabe mig en masse, jeg begyndte at træne, klæde mig bedre, holdt op med at ryge, skar ned på sprutten, holdt op med at tage stoffer og generelt bare blev voksen. Jeg kæmper stadig med det nogle gange – og ja – der er tidspunkter, hvor det eneste, jeg vil, er at gå på Taco Bell, tage hjem og spille computer i 14 timer, men ingen har lyst til at være sammen med sådan en.

7. Lad vær med at lede efter dit livs kærlighed
Selvom vi alle sammen gerne vil finde den der fantastiske eneste ene – så er sandsynligheden for, at vedkommende dukker på din næste date bare ikke så stor. Naturligvis er det muligt, men man kommer til at rende ind i frygtelig mange skuffelser, hvis man håber på den eneste ene, hver gang man går på date, som en bruger skriver:

- Jeg kan godt lide at gå på dates med en ide om, at jeg forhåbentlig finder en ven, selvom jeg ikke er vild med hende, eller hun ikke er romantisk interesseret. [...] Bring noget fornuft ind i billedet – have begge ben på jorden og fokuser på dit liv mere end på daten eller personen. Der vil altid være en anden date med dem eller en anden, så få det til at handle om dit liv og ikke om, om den anden person passer til det, du har forestillet dig. Hvis I kan lide hinanden, kan I lide hinanden. Ellers er der Plenty of Fish (datingservice) og OKCupid :)

LÆS OGSÅ: 5 stærke råd fra kloge kvinder til alle os andre

LÆS OGSÅ: Derfor finder du aldrig den eneste ene

LÆS OGSÅ: 21 sjove måde at afsløre graviditet på facebook