Spørgsmål om at prioritere sig selv

Jeg er flittig læser af din brevkasse og har længe gået og tænkt, at du måske kunne hjælpe mig. Jeg er 56 år og enlig. Jeg har boet i den samme ejendom i 31 år, hvor jeg har set folk komme og gå. Det er et godt sted at bo, så vi er flere af ”de gamle”, der har boet her længe, og med tiden har vi også fået fælles traditioner og faste roller. Her er det med årene blevet sådan, at jeg har været hende, som de andre er kommet til med deres problemer.

Jeg har sådan set været glad for den rolle, men så skete der det, at jeg pludselig fik en påmindelse om livets skrøbelighed, da jeg gik ned med stress og i den forbindelse fik hjerteproblemer, som jeg nu er i behandling for. Siden da har jeg haft det sådan, at hver time og hvert minut er vigtig, og det var her, det gik op for mig, at jeg brugte alt for meget tid på at være noget for andre i stedet for at passe på og bruge tid på mig selv.

Derfor overvejer jeg nu at rykke teltpælene op, for rollefordelingen i forhold til naboerne er så fastgroede, at jeg ikke selv tror på, at jeg kan ændre på den. Jeg har ingen børn eller tæt familie, så jeg kunne egentlig godt flytte, men samtidig er det lidt skræmmende at sætte en proces i gang med at søge nyt job, finde nyt hjem og nye venner. Samtidig holder jeg jo også af mine naboer. Jeg vil derfor høre dig, om du har et par gode råd til, hvordan jeg kommer videre? Skal jeg flytte, eller skal jeg blive, hvor jeg er nu?

Vibeke Dorph om at forstå sine mønstre

Umiddelbart forstår jeg godt din tanke om, at hvis du forandrer dine fysiske omgivelser, så vil du også kunne forandre dig selv og dine handlemønstre. Sådan går det dog desværre sjældent, for nissen har det med at flytte med os, og det er en stædig og ikke særlig omstillingsparat fætter. Skal det derfor lykkes at ændre på din adfærd, så kræver det tværtimod ro til at have opmærksomheden fæstnet på de uhensigtsmæssige handlemønstre, du ønsker at lave om på.

Og får du bedst det ved at bruge en masse tid på at bøvle med at flytte dig selv og dit habengut? Eller får du det bedst ved at blive i netop det miljø, hvor du agere uhensigtsmæssigt og dermed får chancen for at undersøge, hvad det er, du gør forkert, og hvad det er ved dig selv, du skal forsøge at ændre på?

Jeg er ret sikker på, at det sidste er tilfældet, så derfor synes jeg, at du skal blive, hvor du er. Her skal du huske på, at folk, der har det med at give for meget, ofte gør det for at slippe for at se på sig selv. Så tving dig selv til det: Lav ting alene, sæt tid af til dig selv, udhold tomheden og se, hvad der dukker op fra dit indre og følg så den lyst.

Nu synes jeg personligt, at vi mennesker har fået lovligt travlt med altid at skulle være noget for os selv. Det er yt at være noget for andre, men vi mennesker er ingenting uden hinanden. Der er en stor glæde i at give, så det må aldrig glemme i din ellers helt fornuftige og sikkert tiltrængte proces med at være noget for dig selv.

Skriv til Vibeke

Har du brug for én at vende dine tanker med? Så skriv til Vibeke Dorph og få råd om parforholdsproblemer, familiekonflikter, kærestesorger eller andre problemer, du meget gerne vil have løst.

Mails sendes til brevkassen@hjemmet.dk.

Breve til: Hjemmet, Spørg Vibeke, Strødamvej 46, 2100 København Ø. 

Alle får svar, og udvalgte breve bringes anonymt i Hjemmet under mærke.

Vibeke Dorph har i over 10 år været fast brevkasseredaktør på ugebladet Hjemmet, hvor hun også arbejder med og skriver fiktion. Hun er derudover forfatter til romanen 'Babyalarm – en psykologisk thriller om en nybagt mor'. Vibeke bor i Valby i en sammenbragt familie med mand, tre børn samt kat.