4 typiske former for angst: Dét skal du være opmærksom på

Angst. Følelsen har en tendens til at krybe ind over en uden nogen advarsel. I modsætning til frygt, som er fokuseret på en konkret trussel, er følelsen mere diffus og kan være rettet mod situationer som ikke nødvendigvis er farlige.

Men når først angsten har fået fat, kan det være nærmest umuligt at gøre noget ved den på egen hånd. For du kan ikke jage angsten væk med rationelle argumenter, hvor du prøver at fortælle dig selv, at der ikke er noget farligt ved den pågældende situation.

Men hvor kommer angst fra? Og hvordan kan man takle den og komme videre med sit liv?

Vi har talt med psykoterapeut Elisabeth Aarup, der står bag elisabethaarup.dk, og er indædt fortaler for at behandle angst gennem behandlingsformen 'tankefeltterapi'. Den vender vi tilbage til lidt senere.

LÆS OGSÅ: Sådan undgår du at blive som dine forældre

Først er det interessant at se på hvilke, der er de hyppigste former for angst.

Ifølge Elisabeth Aarup kommer langt de fleste til hende, fordi de har følgende former for angst:

1. Panikangst
Den mest hyppige form for angst. Den udløses oftest i forbindelse med tre ting: Stress, ting fra fortiden og grænseproblematikker, hvilket vil sige, at du har svært ved at sige fra over for ting, du egentlig ikke kan magte. Panikangst får hjertet til at galopere af sted og det kan opleves som om, man er ved at få et hjerteanfald.

2. Social angst
Når du er angst for at være sammen med andre mennesker og frygter, hvad de andre tænker om dig, og at de kan se, at du har angst og har det skidt. Typisk ligger der en stor portion skam forbundet med den sociale angst.

3. Eksamensangst/præstationsangst
Du føler ikke, at du er god nok, hvilket i pressede situationer overskygger alt og gør dig ude af stand til at præstere.

4. Generaliseret angst
Her er du ikke bange for noget bestemt, men derimod bange hele tiden. Du føler en konstant indre uro og nervøsitet og er i en tilstand af ubehag, mindreværd, frygt for livet og for andre mennesker. Og så har du angst for at få angst.

Hvad er angst?
- Angsten er en ufrivillig reaktion – det er kroppen, der reagerer sådan. Vi bestemmer ikke selv, hvilke følelser vi har, men må leve med dem på godt og ondt, siger Elisabeth Aarup.

Kim Liljehult, der også er psykolog, og står bag angstekspert.dk, tilføjer:

- Angsten handler basalt set om, at man er blevet utryg. Man kan ikke undgå i den her verden at blive utryg. Og hvis man har haft en barndom med for meget utryghed, så har man per definition en lidt lavere modstandskraft og er lettere disponeret for at få angst. Når man møder livets besværligheder, og man ikke har fundamentet i orden, kan de problemer, man møder, vælte en, og man bliver så utryg, at angsten kan vælte én, siger Kim Liljehult.

Elisabeth Aarup supplerer:

- Angst er det, man kalder en belastningsreaktion, dvs. en presset psyke. Og en presset psyke kommer af alle de følelser, man har stoppet ned i den gennem årene, fordi følelserne var for svære at mærke. Og det er typisk følelser helt tilbage fra barndommen, fordi de følelsesmæssige strukturer grundlægges der – strukturer der senere kan gøre dig disponeret for angst, siger Elisabeth Aarup.

LÆS OGSÅ: Hvornår er det okay at slå op med en veninde?

Hvorfor får man angst?
Der er en række følelser, der i særligt høj grad kan kickstarte angsten, og det er ifølge Elisabeth Aarup følelsen af mindreværd, ensomhed, af at være uønsket, forladt, være anderledes og forkert. Disse følelser gør, ifølge Elisabeth Aarup, at du på et tidspunkt i livet kan udvikle et adfærdsmønster, der danner grundlag for stress, fordi du vil forsøge at gøre alting til perfektion, og derfor aldrig føler, at du er god nok.

Det største problem med angst, ifølge Kim Liljehult, er, at man ikke nødvendigvis ser de blinkende advarselslamper, før det er for sent:

- Man ved ikke, at man har angst, før man er nået for langt ud. Man har sikkert fået en masse advarsler fra kroppen, om at man ikke passer godt nok på sig selv, men pga. ens opvækst og ens baggrund generelt, har man ikke været i stand til at lytte til det og stoppe op. Det resulterer i, at angsten på et tidspunkt vågner op i en, og når først den er brudt ud i lys luge, er slaget slået. Så er der ikke noget, man selv kan gøre, siger Kim Liljehult.

Ifølge Kim Liljehult er man med angstlidelser simpelthen nødt til at søge professionel hjælp.

- Man kan ikke redde sig selv ud af det selv. For det, der sker, er, at der kommer en masse bivirkninger af angsten. Og en af de meget velkendte bivirkninger er angst for angsten, der får de andre bivirkninger til at vokse, og inden man får set sig om, er man begravet i angst i en ond labyrint, man ikke kan finde ud af. Man kan gøre noget for at lempe sin tilstand og få det bedre, men man kan ikke komme ud af angsten og få livet tilbage på egen hånd, siger Kim Liljehult.

Men hvordan behandler eksperterne så en angst, der har bidt sig så fast, at man oplever den i kantinen på arbejdet, når man handler ind i Netto, eller når man skal sige noget i forsamlinger?

LÆS OGSÅ: Er du også træt af at vaske tøj, mens kæresten ligger på sofaen?

1) Tankefeltterapi
Elisabeth Aarup behandler sine klienter gennem den alternative tilgang tankefeltterapi, hvorimod Kim Liljehult benytter klassisk psykoterapi, som er samtaleterapi. Men de er enige om, at ligegyldig hvilken af de fire former for angst, du har, er behandlingen den samme for alle fire, selvom behandlingsmetoden kan være forskellig.

Tankefeltterapi, som Elisabeth Aarup benytter sig af, har sit omdrejningspunkt i selve den fysiske behandling, hvor psykoterapi har sit omdrejningspunkt i samtalen.

- Med tankefeltterapi kan man gå direkte ind og målrettet behandle på følelserne. For alle de følelser, en angstlidelse indeholder, består dybest set bare følelser, som man har i stærk grad. Alle de følelser kan man gå ind og behandle på, så de forsvinder. Grunden, til at følelsen går væk, er, at man kan behandle de impulser, der afføder negative følelser, så de forsvinder, siger Elisabeth Aarup.

Med tankefeltterapi "tapper" man sig ud af de negative følelser, der afføder angsten. Det lyder umiddelbart en smule alternativt, men ifølge Elisabeth Aarup kan man "behandle på følelserne" ved at banke på nogle felter på kroppen i en bestemt rækkefølge som en slags kode. På den måde får behandleren adgang til tankefelterne og kan derefter viske impulserne ud.

2) Psykoterapi
Kim Liljehult er ikke helt enig med Elisabeth Aarup. Ifølge ham kan det tage årevis at behandle angst, og ikke engang dér, er det alle, der kommer ud af det.

Han sværger som psykolog til psykoterapi, hvor han gennem samtale spørger ind til klientens liv generelt og dennes fortid. På den måde gennemgår klienten sin egen udvikling, hvilket hjælper ham eller hende til at passe bedre på sig selv. Det er ikke alle, der har lært det fra deres forældre.

I modsætning til Elisabeth Aarup, finder Kim Liljehult samtalen essentiel under behandlingen af angst. Han mener, at tankefeltterapi kan hjælpe nu og her, men at samtalen omkring ens fortid, og hvad der har skabt frygten i en, er helt afgørende for, at få det bedre på lang sigt.

- Man skal kigge på sig selv og sit liv og sige, hvad er det, jeg gør ved mig selv, der gør, at jeg reagerer så voldsomt, at jeg får angst? Hvis ikke man får talt om grunden til sin angst og begynder at ændre sit liv i en retning, hvor det er bedre for én, så melder angsten sig igen, næste gang man bliver udfordret. Angsten bunder simpelthen i noget dybere, man ikke kan få forløst, før det bliver bearbejdet gennem tale, siger Kim Liljehult.

Hvad kan du selv gøre?
Men kan det virkelig ikke lade sig gøre på egen hånd at tage angsten i opløbet, før den får bidt sig fast?

- Det er det, der er problemet. Kroppen giver først besked til allersidst, når der er noget galt. Og når du får en fysisk reaktion, skyldes det, at du gennem længere tid har undertrykt noget, der så til sidst får dig til at bryde sammen – og angsten bryder ud i lys luge, siger Kim Liljehult.

Han siger endvidere:

- Når først man har fået angst, har man overskredet så mange af sine grænser, at man ikke har lagt mærke til, at det er sket. Og så er man kommet derhen, hvor man ikke forstår, hvorfor man har angst. Og så er labyrinten til at finde en forklaring på, hvad ens angst handler om for indviklet.

Kim Liljehults bedste råd er, at man ligeså snart angsten melder sig i sit allermest spæde stadie, skal tage det så alvorligt, man kan og slippe alt, man har i hænderne. Ellers er der en risiko for, at angsten kan vokse sig endnu større og bide sig fast. Hvis den får bidt sig fast, har man et seriøst problem, for angst ødelægger livet. For der er ikke meget liv tilbage, hvis man har angst.

Artiklen blev opdateret 3. august med oplysningen om, at Elisabeth Aarup er psykoterapeut og ikke psykolog samt at panikanfald kan give en oplevelse af at få hjerteanfald, men ikke kan resultere i disse. 

LÆS OGSÅ: "Kære dagbog... jeg var fuld og havde ingen modstandskraft"

LÆS OGSÅ: 3 præventionsformer du skal kende

LÆS OGSÅ: Jo, du kan købe dig til lykke