Elizabeth Warren og præsidentvalg
Foto: Getty Images og PR Elizabeth Warren overvejede allerede at stille op som præsidentkandidat i 2016, men hun valgte i stedet at bakke Hillary Clinton op.

Elizabeth Warren: Kan hun blive USA's første kvindelige præsident?

Hun begyndte sin kampagne med at dumme sig og få et øgenavn af Trump. Siden har hun taget mere end 100.000 selfies med sine tilhængere, hun er blevet kendt for at have ”en plan for alting”, og forud for primærvalgene er Elizabeth Warren det bedste bud på en kvindelig præsident i USA.

På ét punkt minder Elizabeth Warren om Trump: Hun forstår at vække folket til kamp. Ligesom ham kan hun samle op mod 20.000 mennesker til sine vælgermøder, og hun forstår at gøre sin succes synlig med enkle midler.

En nærmest uendelig strøm af selfies er blevet et stærkt våben for Warren i valgkampagnen op mod de demokratiske primærvalg, der begynder i næste uge.

Hendes rallies har fået en fast rutine: Først talen og derefter den såkaldte selfie line. Alle kan få taget deres billede sammen med den demokratiske kandidat. Hun sætter gerne fire timer af til det.

– Da jeg besluttede mig for at stille op, besluttede jeg mig også for, at det ikke skulle være business as usual. Og jeg er stolt af mine nu 100.000 selfies. Det er 100.000 kram og håndtryk og historier. Historier om mennesker, der kæmper med gæld, historier om mennesker, der ikke kan betale deres lægeregninger og få passet deres børn, som hun sagde til Politico i december.

LÆS OGSÅ: Lise Nørgaard: Det her er min hemmelighed

I næste uge begynder primærvalgene, hvor de demokratiske vælgere i løbet af de næste måneder stat for stat skal stemme om, hvem der skal være deres præsidentkandidat og modstander til Trump i november.

For dem, der håber på, at landet får sin første kvindelige præsident, er Elizabeth Warren det bedste – og reelt eneste – bud:

– Hun er den klart stærkeste af de kvindelige kandidater, som det ser ud nu. Hendes venstreorienterede, populistiske budskab klinger godt hos mange af primærvalgsvælgerne, der håber på fundamentale forandringer i USA. Men om hun har det, der skal til for at slå Donald Trump i selve præsidentvalget, er mere usikkert, siger Capri Cafaro fra School of Public Affairs på American University i Washington til ALT for damerne.

Fra enlig mor til Harvard

Den 70-årige Elizabeth Warrens personlige historie hænger tæt sammen med hendes politiske vision for Amerika: Warren voksede op i trange kår i Oklahoma, hvor moren måtte tage et job til minimumslønnen, da faren fik et hjerteanfald. Ofte fortæller hun historien om, hvordan hun som 19-årig droppede ud af universitetet, men alligevel endte med at få sin bachelor-grad på et offentligt universitet, der kun kostede 50 dollar pr. semester.

Historien om Warren er historien om en enlig mor, der stik imod konventionerne i 1970’ernes USA insisterede på at få succes på arbejdsmarkedet. Med sit eksamensbevis i hånden havde hun fundamentet for den karriere, der gjorde hende til juraprofessor på det prestigefyldte Harvard University. Herfra blev hun senator og i dag præsidentkandidat. Warren bruger sin egen fortælling til at illustrere, at regeringen og systemet i gamle dage hjalp middelklassefolk som Warren frem i samfundet. At den amerikanske drøm levede – hvis bare man arbejdede hårdt nok, kunne man nå til tops. Med hjælp fra det offentlige USA.

elizabeth warren 1.jpg
Elizabeth Warren forstår at vække masserne til kamp. Hendes yndlingsemner er arbejdernes rettigheder, at sikre middelklassen bedre vilkår og beskatte de ultrarige hårdere. Her ses hun på Clark Atlanta University i november 2019.

Hendes detaljerede plan for, hvordan alting skal laves om, bunder i hendes harme mod, at systemet i dag er indrettet til kun at hjælpe eliten.

– Korruptionen har ødelagt vores økonomi og vores demokrati. Jeg ved, hvad der er galt – jeg har en plan, der vil fikse det, og derfor vil jeg være USA’s næste præsident, lød det fra Elizabeth Warren fra talerstolen i New York i efteråret.

Til kamp mod de ultrarige

Hun bekender sig til kapitalisme, men hun vil genopfinde den, og hendes forslag til strukturelle økonomiske reformer klinger godt hos den demokratiske venstrefløj.
For eksempel vil hun styrke de fattigste arbejder-familier ved at hæve grænsen for, hvor meget de kan tjene, inden de bliver beskattet.

Det skal bremse den enorme og voksende ulighed i USA. Hun vil opdele flere af verdens største firmaer, der har opnået for meget politisk magt. For eksempel lover hun at opdele Facebook, Google og de andre techgiganter. Hun vil tøjle Wall Street, beskatte de rigeste personer og virksomheder meget mere, indsætte lønmodtagere i virksomhedernes bestyrelser, gøre dele af uddannelsesystemet skattebetalt og lade offentligt betalt børnepasning finansiere af en skat på mange-milliardærers formuer.

– I årtier har de velhavende med de rigtige forbindelser fået regeringen til at arbejde for deres egne snævre interesser. Så nu er der en lille gruppe af familier, der nyder godt af den værdi, som amerikanske arbejdere har skabt, men middelklassen er blevet udhulet. En sådan ekstrem koncentration af rigdom ses ikke i andre ledende lande. De 400 rigeste amerikanere ejer lige så meget som alle sorte husholdninger og en fjerdedel af de latinoamerikanske – tilsammen, skriver Warren som begrundelse for at beskatte alle, der ejer mere end 50 millioner dollars, med ekstra to procent.

LÆS OGSÅ: Karen Bro: "Jeg har en følelse af, at jeg har taget det største og vildeste spring i hele mit liv"

Warrens ideer ligger helt i tråd med de emner, hun har interesseret sig for i sin akademiske karriere: I 1980’erne forskede hun i, hvorfor almindelige amerikanere går personligt konkurs. I 2004 skrev hun sammen med sin datter en bog om, hvordan de amerikanske middelklassefamilier har tabt på den økonomiske udvikling igennem de sidste 30-40 år.

I 2009 lige efter finanskrisen manglede medierne en troværdig ekspert til at forklare, hvor i systemet det var gået galt. Alle var på en eller måde fedtet ind i skandalerne. Men ikke Elizabeth Warren, som sad i et panel, som skulle have overblik over bankerne, krisen og hjælpepakkerne.

Hun skabte sig et navn som en ofte brugt ekspert, der optrådte både i medierne og foran politikerne, når de skulle have råd til, hvordan man kunne reformere den amerikanske økonomi. I 2013 endte hun i Senatet og blev straks advaret om ikke at udfordre Washington-eliten. Men ved sin første offentlige høring foreslog hun at slæbe en Wall Street-bank i retten.

– Hun har konsekvent været hård mod de store banker og opbygget en karriere ved at bekæmpe Wall Streets magt. Hun opfattes som en, der ikke er bange for at bide skeer med milliardærerne og de store firmaer. Hun har stor troværdighed blandt vælgerne, når det kommer til at tøjle den amerikanske kapitalisme og hjælpe middelklassen, siger ekspert i amerikansk politik Capri Cafaro.

En plan for (næsten) alting

Elizabeth Warren er blevet kendt for, at hun ”har en plan for alting”. Når supporterne er færdige med at få taget deres selfies, kan de rykke over til merchandiseboden og købe en T-shirt med påskriften Warren has a plan for that – Warren har en plan for det. De mange reformer af den amerikanske økonomi er detaljeret beskrevet i hendes valgprogram.

– Det bruger hun til at positionere sig som den mest substantielle og seriøse kandidat i det demokratiske felt, siger Capri Cafaro.

Men træerne vokser ikke ind i himmelen. For Elizabeth Warren er endt i problemer ved ikke at have en troværdig plan for det vigtigste politiske emne: En offentligt betalt sygeforsikring i USA. Hun har, sammen med en lang række andre af de demokratiske kandidater, omfavnet Bernie Sanders ide om at udvide det eksisterende offentlige program ”Medicare”. Det er en offentligt betalt sygeforsikring, der dækker dele af udgifterne for primært ældre amerikanere over 65 år. Omkring 60 millioner amerikanere er i dag en del af programmet, hvor man gennemsnitligt får dækket omkring halvdelen af udgifterne. Men nu vil de venstreorienterede kandidater udvide det til “Medicare for all”, hvilket er dybt kontroversielt i USA, som er et af de få vestlige lande uden en offentligt betalt sundhedsforsikring for alle.

LÆS OGSÅ: Ghita Nørby: Dette skal man ikke vove at sige til unge i dag, så bliver de jo vrede

Der er forskellige udgaver af ”Medicare for all”, og på det seneste er Elizabeth Warren begyndt at understrege ordet ”choise” i sine taler.

– Det er dit eget frie valg, om du vil ombord og have fuld dækning, svarede hun igen og igen på en række vælgermøder i Iowa i december.

Warrens problem er, at hun ikke har kunnet svare troværdigt på, hvordan amerikanerne skal betale for den enorme udgift, og i USA er det et seriøst problem at blive sat i bås som en tax and spend democrat. En demokrat, der bare hæver skatterne og bruger løs af
borgernes penge på offentlige programmer.

– Det er problematisk at brande sig selv på at ”have en plan for alting”, når man så ikke har en ordentlig plan for det vigtigste emne, siger Capri Cafaro fra American University. 

Pocahontas fra Oklahoma

Mange kommentatorer har sat spørgsmåltegn ved, om Harvard-professoren og senatoren fra Massachusetts kan vinde vælgere i den laveste del af middelklassen i de vigtige svingstater i Midtvesten. Stater som Michigan, Wisconsin og Pennsylvania, som Trump vandt i 2016, skal vindes af demokraterne, hvis de skal nære håb om at overtage nøglerne til Det Hvide Hus.
Men Warrens personlige livshistorie lægger på mange måder op til at kunne relatere til de eftertragtede vælgere i Midtvesten. Men ligesom med ”Medicare for all” er hendes historie om sit ophav ikke 100 procent skudsikker:

Tilbage 1980’erne har hun på officielle dokumenter angivet, at hun var Native American, altså af indiansk afstamning. Grunden står hen i det uvisse, men selv siger hun, at hendes forældre havde fortalt hende, at hun nedstammer fra Amerikas oprindelige folk.

elizabeth warren2.jpg
Warren bruger gerne fire timer på at tage selfies med sine vælgere, når hun drager rundt til vælgermøder. Det er blevet en del afvhendes strategi og også en måde at vise, at hun er moderne, selv om hun er 70 år gammel.

Den slags er manna fra himlen for Donald Trump, der altid er på udkig efter svage punkter hos sit næste mobbeoffer. Han begyndte konsekvent at kalde hende for ”Pocahontas” og fik rejst en folkestemning, der i efteråret 2018 fik Warren til at tage en dna-test.
Den hjalp hende ikke rigtigt, selvom den viste, at hun langt tilbage havde en forfader, der var af indiansk afstamning. Hun var mellem 1/64 og 1/1024 Native American – altså nærmest så hvid, som man kan være.

LÆS OGSÅ: Margrethe Auken: ”Jeg har nok i én kirke. Jeg er ikke sentimental nok til at blive socialdemokrat”

I sommeren 2019 måtte hun undskylde til Amerikas oprindelige folk – de indfødte indianske stammer.

– Jeg er ked af den skade, jeg har forvoldt. Jeg har lyttet til kritikken og lært en masse, udtalte Elizabeth Warren i Iowa i sommeren 2019.

Men selv om Warren på det seneste har distanceret sig fra den uheldige historie, kan hun ikke slippe helt af med den. Vælgerne husker – og skulle de glemme det, så er der nok ingen tvivl om, at Donald Trump nok skal minde dem om det, hvis han ender med at stå over for hende i præsidentvalget.

Kan hun slå Trump?

Selvom demokraterne debatterer økonomi, sundhedsforsikring og andre klassiske emner, så er der én ting, som er altoverskyggende for de demokratiske vælgere: Deres kommende kandidat SKAL kunne slå den forhadte præsident Trump. Det er det ultimativt vigtigste i primærvalgkampen. Det er nok også derfor, at den moderate og landskendte Joe Biden stadig holder fast i føringen på trods af svage optrædener ved debatterne, mange fejl og indblanding i rigsretssagen mod Trump.

– Elizabeth Warren står godt i primærvalgkampen, hvor vælgerne generelt er mere venstreorienterede.

Men hun har et problem, når det kommer til selve præsidentvalget, hvor der skal vindes mange moderate vælgere, som ikke nødvendigvis støtter op om de kontroversielle forslag, fortæller Nichole Bauer, professor i politik ved Louisiana State University og ekspert i kvindelige kandidater til ALT for damerne.

Toppen af det demokratiske parti tilhører stadig en mere moderat linje, der minder om, hvad Barack Obama og Hillary Clinton stod for. Mange demokrater er bange for, at midtervælgerne ikke er klar til at stemme på en venstreorienteret kandidat. Og at det derfor er bedre at vælge en moderat, som for eksempel Joe Biden, til at gå op imod Donald Trump.

De to venstrefløjs-fæller Warren og Sanders ligger side om side i valg-kampen, men er også hinandens største konkurrenter.

– De tiltrækker stemmer fra den samme vælgergruppe. Men Elizabeth Warren vil have nemmere ved at dreje sig væk fra den meget venstreorienterede politik og appellere mere til midtervælgerne, når selve præsidentvalgkampen starter, forklarer Nichole Bauer og peger på, at Elizabeth Warren har gjort en dyd ud af at adskille sig fra Bernie Sanders ved specifikt at nævne, at hun er kapitalist.

– Jeg er kapitalist. Jeg tror på markedsøkonomien. Men jeg tror ikke på tyveri og snyderi. Det er det, som er forskellen. Jeg elsker, hvad markedet gør, det er det, som skaber velstand, gør os rige og giver os muligheder. Men det er kun fair markedsøkonomi med regler. Uden regler og reguleringer kan de rige og magteliten tage det hele. Og det er det, som er gået galt i Amerika, har hun sagt til NBC.

Klar til en kvindelig præsident?

I 2016 troede kvinder verden over, at nu var det deres tid. Endelig skulle verdens vigtigste demokrati have en kvindelig leder. Hillary Clinton havde kurs mod, hvad der lignede en sikker sejr mod opkomlingen Donald Trump. Sådan gik det som bekendt ikke. Clinton havde for mange dårlige sager med i bagagen og blev af mange set som indbegrebet af Washingtons indspisthed.

Det lykkedes Donald Trump at få en række nye vælgere, primært hvide mænd uden collegeuddannelse, til at stemme på ham, mens Hillary Clinton ikke formåede at få det samme antal demokratiske vælgere til stemmeboksen, som præsident Obama lykkedes med. Den kommende demokratiske kandidat skal kunne skabe større begejstring – og så skal hun kunne få kvinderne til at stemme på sig.

LÆS OGSÅ: Casper Christensen efter voldsom kritik: ”Jeg er stadig meget, meget forelsket i min kone”

I 2016 var der overraskende mange kvinder, som stemte på Donald Trump.

– USA er stadigvæk et forholdsvist konservativt land. Og kvinderne var mere optaget af økonomien end af Donald Trumps opførsel. Mange kvinder vurderede, at Trump var bedre til at sikre, at deres mænd kunne få et job, så de kunne få hjemmet og familien til at fungere, lyder det fra Capri Cafaro fra American University.

USA er under forandring. Ved midtvejsvalget i 2018 var der et rekordhøjt antal kvinder, der blev valgt ind i Kongressen og vandt lokale valg. Derfor kaldte man midtvejsvalget for ”kvindens år”. De amerikanske kvinder involverer sig mere og mere i den politiske proces og bliver en større magtfaktor. Op mod valget i november 2020 taler man om, at kvinderne i forstæderne og i de landlige distrikter vil kunne afgøre valget, for det bliver ikke mændene, der kommer til at stemme på en kvinde, siger Nichole Bauer.

– Mange mænd føler, at deres rolle i samfundet vil blive mindre, deres status vil formindskes
og de mandlige værdier vil blive undertrykt, hvis man vælger en kvindelig præsident. Derfor er mange amerikanske mænd stadig ikke klar til at stemme på en kvindelig præsidentkandidat, siger hun.

Elizabeth Warren, 70 år

elizabeth warren fakta.jpg

  • Amerikansk juraprofessor og senator for demokraterne i staten Massachusetts.
  • Kandidat i demokraternes primærvalg, der begynder i næste uge, i konkurrence med bl.a. tidl. præsidentkandidat Bernie Sanders og tidl. vicepræsident Joe Biden.
  • Gift for anden gang og mor til to voksne børn.

Primærvalget

Det første demokratiske primærvalg finder sted 3. februar i Iowa, som anses for en vigtig stat at vinde.

3. marts er der Super Tuesday, hvor ni stater afgiver deres stemmer.

Derfra fortsætter primærvalgene i stat efter stat i yderligere tre måneder.

Staterne har forskellige regler for, hvordan de fordeler deres delegerede – i nogle er det
vinderen-får-det-hele, mens andre fordeler dem proportionelt. Jo større stat, jo flere delegerede i spil.

I sidste ende skal en kandidat have samlet mere end halvdelen af stemmerne. Den officielle nominering finder sted ved det demokratiske konvent i juli.

Se, hvad vi ellers skriver om: Interview, Kvinder du skal kende og Politik