Ensomhed kan sagtens være sundt for dig, hvis det er den rigtige slags.
Foto: Getty Images (Modelfoto) Ensomhed kan sagtens være sundt for dig, hvis det er den rigtige slags.

Ensomhed sundt

"Ensomhed bliver opfattet som tabubelagt i min generation"

Gruer du for en lørdag aften alene i sofaen? Bliver du hurtigt rastløs i dit eget selskab? Og mærker du angsten trykke i brystet ved tanken om mørke nætter uden mobilens blege skær ved din side? Hvis du frygter ensomheden, er du ikke alene.

"Jeg har følt mig meget ensom," erkendte den succesfulde sanger Coco O. "Ensomhed er et livsvilkår," skrev Eurowoman-blogger Sara Samucha i et af sine indlæg. Og har du et ellers velfungerende socialliv, er det tid til at lære at værdsætte de stille stunder for dig selv. For der er stor forskel på at være alene og at være ensom. Det første er rent faktisk sundt.

Ensomhed kan være lige så farligt som rygning. Ensomhed kan føre til hjerteproblemer, KOL, overvægt og svær depression. Ensomme mennesker dør tidligere. Ensomhed er på vej til at blive en folke-epidemi.

LÆS OGSÅ: Skønhedsidealer: Derfor reagerer vi så kraftigt på stjernernes udseende

I de senere år har danske medier svælget i begrebet ensomhed og har med overskrifter som 'Ensomhed kan slå dig ihjel' (Ekstra Bladet, 2011) og 'Ensomhed værre for helbredet end fedme' (Jyllands-Posten, 2014) været medvirkende til at fremmane et billede af den som et voksende samfundsproblem, der som en tyv om natten er godt på vej til at snige sig ind på os alle. Når det er sagt, døjer flere tusinder i dagens Danmark, unge såvel som pensionister, singler og studerende, med kronisk ensomhed som følge af manglen på tætte relationer. Alene i alderen 35-50 år føler hele 117.000 danskere sig således ensomme ifølge en rapport fra fonden Ensomme Gamles Værn fra 2014.

Vel er det både psykisk og fysisk usundt at gå ensom igennem livet, og naturligvis skal ensomhed behandles med omtanke og alvor af samfundet, akkurat som lidelser som stress og depression nødvendigvis også må det. Men samtidig skal der også skelnes mellem reel ensomhed og det at være alene. Og når ellers velfungerende, socialt begavede mennesker pludselig kan få hjertebanken af at tilbringe en lørdag aften i eget selskab, tage i biografen alene eller drikke en kop kaffe på en café uden ledsager, bør det udløse tough love og tudekiks, ikke bekymret sympati og sygeliggørelse.

Ikke flere ensomme
Der findes ingen undersøgelser, der viser, at der er markant flere ensomme mennesker i Danmark i dag end tidligere. Det understreger ensomhedsforsker Mathias Lasgaard fra Syddansk Universitet og CFK – Region Midtjylland.

"Men der er ingen tvivl om, at der er kommet mere medieopmærksomhed omkring det at være ensom. Og at ensomhed potentielt kan have alvorlige sundhedsmæssige konsekvenser. Det er dog ikke det samme, som at vi pludselig har en ensomhedsepidemi herhjemme," siger han.

Han advarer imod at sidestille ensomhed med ganske almindelig rastløshed:

"Ensomhed er en oplevelse af, at ens sociale relationer ikke opfylder nogle basale behov hos én. Man føler sig isoleret og savner nogen at være sammen med. Så ensomhed er altså en noget mere substantiel følelse, end at der kun er to personer, der har liket ens profilbillede på Facebook," forklarer forskeren.

Til trods for tidens populære sang om, at de sociale medier fremmer ensomhed og individets isolation i samfundet, stiller Mathias Lasgaard sig skeptisk, når det kommer til at sætte lighedstegn mellem ensomhed og internet:

"Der er endnu ikke noget videnskabeligt bevis for, at brug af de sociale medier er en direkte årsag til ensomhed. Nettet er en ny form for spejl af nogle problemstillinger, som ikke nødvendigvis er nye. Der har altid været ensomme mennesker," siger Mathias Lasgaard.

Alligevel kan man dog næppe komme uden om, at særligt yngre generationer i dag mærker, hvordan de sociale medier øger behovet for konstant at være på og dermed også er medvirkende til at skabe en kunstig frygt for, at man i offline-tilstand går glip af noget. Og denne frygt kan hurtigt forvandle sig til en selvforstærkende – skønt ofte ubegrundet – angst for regulær ensomhed. Det kan Katja Welner, studerende på Københavns Universitet og klummeskribent i Politiken, skrive under på.

"Ensomhed bliver af mange i min generation opfattet som tabubelagt. Vi lever jo i en kultur, hvor det ikke er nok at være sammen med sine venner, men hvor man faktisk skal vise sine andre venner, at man er sammen med venner. Men i mange andre kulturer end den danske kan man altså godt tale om ensomhed, uden at ens sociale status ryger ad helvede til," siger hun.

For at prikke et lille hul på tabuet skrev Katja Welner i efteråret en småsatirisk klumme om sin egen oplevelse af ensomhed i dagbladet Politiken. Ikke fordi den 23-årige lider af kronisk ensomhed, men fordi hun ønskede at sætte spot på, hvordan følelsen af ensomhed kan ramme os alle.

"Jeg ville gerne italesætte ensomhedsfølelsen som noget ganske naturligt ved det at være menneske. Ligesom man nogle gange er ked af det uden at være deprimeret og andre gange travl uden at være stresset, kan man gå rundt med en ensomhedsfølelse uden at være decideret ensom," forklarer studinen.

Til hendes overraskelse fik klummen både stor og øjeblikkelig respons, og pludselig væltede det ind med e-mails i Katja Welners indbakke fra vildfremmede danskere, som takkede hende for at sætte fokus på ensomhed som et seriøst problem.

"Ideen bag klummen var egentlig bare at minde mig selv og andre om at vende blikket udad i stedet for indad. Min egen ensomhedsfølelse hænger fx næsten proportionelt sammen med, hvor selvoptaget jeg er på de sociale medier i perioder. Jeg er mester i at sammenligne mig selv med andre på Facebook. Men ser man væk, glemmer man tit, hvor synd man nu engang synes, det er for én," forklarer Katja Welner.

Hendes budskab blev imidlertid taget anderledes gravalvorligt af et stort antal læsere, ligesom klummens titel blev ændret af Politiken fra 'Kontaktannonce' til 'Tak for snakken, grønlænder', der refererede til en yderst snakkesalig grønlandsk mand, som i klummen henvender sig til Katja på en bustur, og igen til den noget mere hårdtslående 'Den måske største trussel min generation står overfor, er ensomhed', da den fandt vej til netavisen.

"Man læser jo ofte sig selv ind i de tekster, man sidder med. Og det lader til, at mange har læst: "Ensomhed. Det er mig! Endelig er der nogen, der snakker åbent om det!" Det er meget sigende, at et debatindlæg, hvor emnet ensomhed bliver berørt så flygtigt, afstedkommer så mange personlige tanker og beskeder," siger Katja Welner. Hvis ironisering over sin generations selvoptagethed altså på tragikomisk vis fik adskillige for alvor ensomme mennesker til tasterne.

Katjas oplevelse af de mange henvendelser fra fremmede er symptomatisk for måden, som kronisk ensomme mennesker kommunikerer deres ensomhed på – så godt som anonymt. Det bekræfter ensomhedsforsker Mathias Lasgaard:

"Selv om ensomhed er blevet mere almindeligt at tale om i medierne, har jeg selv stadig til gode at opleve, at folk kommer til mig og indrømmer ligeud, at de selv er ensomme. Og jeg lever trods alt af at forske i ensomhed. Alvorlig ensomhed er stadig ikke noget, man lige breaker til vennerne eller til tante Tulles fødselsdag," forklarer forskeren.

Den sunde alenetid
Nærer man mistanke om, at man selv lider af kronisk ensomhed, dvs. en stærk følelse af isolation over en længere periode, skal der hjælp og samtale til at løse problemet. Men Mathias Lasgaard understreger, at det er vigtigt først at vurdere sin følelse af ensomhed i forhold til sin nuværende situation:

"Når vi taler om længerevarende ensomme, er det altså ikke dem, der fx lige er flyttet til Aarhus og bare skal falde til et nyt sted. Eller hende, som stadig føler sig alene to måneder efter, at kæresten flyttede ud. Det er da bestemt belastende situationer, men det er der nu engang så meget i livet, der er. Vedvarende ensomhed er decideret nedbrydende for psyken," forklarer Mathias Lasgaard.

Og gnaver ensomhedsfølelsen blot som følge af perifere Facebook-venners langt mere farverige onlineaktiviteter, mens man selv sidder hjemme for tredje weekend i streg, er det på høje tid at vende alenetiden til et gode.

"Der er noget meget befriende ved at være alene. Man kan selv tage kontrol over, hvad man bruger sin tid på, og falde helt ned oven på en travl dag. Det giver en følelse af frihed," udtalte fx den amerikanske sociolog og forfatter til bogen 'Alone in America', Eric Klinenberg i 2011.

Et nyere studie foretaget af psykologen Adam Waytz på Harvard University viser sågar, at alenetid øger menneskers evne til at føle empati over for andre og forbedrer hjernens evne til at forme mere præcise minder af hændelser og ting. Set i det lys er det ikke overraskende, at forskere tidligere har konstateret et direkte link mellem menneskers kreativitet og den mængde tid, vi tilbringer alene. Når vi fjerner fokus fra larmen omkring os, bliver vi helt naturligt bedre til at reflektere over egne tanker og bedre til at udvikle og udnytte vores evner.

Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på farerne ved kronisk ensomhed og tage hånd om dem, for hvem isolationen går hen og bliver et fængsel. Men vi skal i lige så høj grad være bevidste om fordelene ved at tilbringe tid mutters alene, fri for snapchats, Facebook-opdateringer, sms'er og arbejdsmails på en søndag. Lidt selvvalgt navlepilleri i sofaen må aldrig blive aparte, bare fordi de sociale mediers udstillingsvinduer for selviscenesættelse foreskriver, at vi som den mest naturlige ting i verden skal opfylde vores daglige online posteringskvote.

"Hvis du føler dig alene, når du er alene, er du i dårligt selskab," sagde den franske forfatter og filosof Jean- Paul Sartre engang. Mens skuespillerinden Audrey Hepburn forklarede: "Jeg vil ikke være alene, jeg vil lades alene."

Så nyd den, alenetiden. Du bliver måske endda et bedre menneske og en bedre ven af den.

LÆS OGSÅ: Brevet til veninden, som jeg ikke længere kan se

LÆS OGSÅ: Her er, hvad mænd mener om "bad boys"

LÆS OGSÅ: 25 film, du skal se på Netflix

Se, hvad vi ellers skriver om: Kultur og Ensomhed