Med et dovent greb i folkestemningens store klichéstandpunktsæk formanede dronningen i sin nytårstale til forsigtighed over for facebook – og så kan et standpunkt næsten ikke stemples som mindre kontroversielt.
Frygten for farerne ved facebook er lige så gammel som facebook selv. Og forsvarene for fordelene næsten lige så nedslidte i denne uendelige, utrættelige, men trættende debat, som får selv en sludder om vejr eller en snak om kønsroller til at synes sindsoprivende. Vi kender sangen om fremmedgørelse, overflade, statusopdateringer og selvudlevering kontra gamle-klassekammerater, professionelt-netværk og godt-værktøj-så længe-det-er-med-måde-argumenterne udenad. Den største fare ved facebook er efter min mening, at man kommer til at deltage i automatkoret på den ene eller på den anden side.
For i sidste ende kan alle altid blive enige om, at hvis man bare forstår at forholde sig til det hele med sin sunde snusfornuft, er internettet ikke så skidt, at det ikke er godt for noget – med måde, forstås – og kommet for at blive. Så hvis vi bare husker, at mennesket skal komme først... Med andre ord en fuldkommen intetsigende og indholdstom gang sniksnak, som i sidste ende siger meget mindre, end hvad der står i de fleste statusopdateringer.
Det er lige så fremtidsforskrækket, som vores folkeskolestile var i 70'erne, hvor vi skulle forestille os, hvordan verden ville være fra år 2000 og frem, når maskinerne havde overtaget menneskene. Og lige så dumt som dengang, hvor vi heller ikke forstod, at det er menneskene, der skaber maskinerne og giver dem indhold. Og med "indhold" mener jeg ikke de gratis point, de dovne brugere scorer på at "synes godt om" en sag med en virtuel tommelfinger opad. For det er lige præcis den slags nemme og gratis "klik her, hvis du elsker dit barn/din mor/din kæreste" eller er "imodbørneporno/brystkræft/atfacebookbrugerdinebillederogødelæggerditliv"-holdninger, som man bør være forskrækket over. På facebook og i virkeligheden. For i begge verdener gælder det jo, at det er tilladt – tilrådeligt, ligefrem – at tænke selv. Og jo bedre du formår at bruge din facebookprofil, jo mere godt kan du gøre for folk. Måske bruger de fordomsfulde bare facebook forkert – eller for lidt? Det er i hvert fald blandt de mest aktive brugere, man møder de største entusiaster. Sjovt nok er det ofte også dem, hvis facebookprofiler bedst repræsenterer flest facetter af deres virkelige identitet. De bidrager med alle former for billeder af sig selv selv og det, de ser, tænker over og tvivler på.
LÆS OGSÅ: Tre kvinder - Sådan bruger vi Twitter
Det, kan man jo sagtens synes, er vanvittigt kedeligt eller skideirriterende. Ligesom man også i virkeligheden kan være ligeglad eller blive provokeret af folk, der siger noget, eller måden, de siger det på eller bare keder én til døde på.
Men i virkeligheden, i telefonen, face-to-face – eller hvor man nu mener, at det er finere at forsøge at fange og fastholde andres opmærksomhed – kan det være sværere at slippe for folk og deres fjæs i ens sfære.
Min gamle amerikanske veninde skrev på årets første dag denne status:
"Der er mange af jer, jeg aldrig har mødt eller ser sjældent, men I er alle en del af mit hverdagsliv, og I beriger det. Jeg elsker billederne af jeres børn, de links, artikler og videoer, I poster, jeres passionerede holdninger, anbefalinger, citater, brok, kvikke kommentarer og erindringer om dem, der har forladt os. Jeg har elsket at se valgaften med jer og at gennemleve orkaner med mange af jer. Jeg glæder mig til mere latter og debat i 2013."
Jeg likede, kommenterede og delte hendes status på min profil. Hvor mine egne facebookvenners likes og kommentarer afspejlede, at vi sætter pris på at bidrage og være vidner til hinandens liv.
Lige om lidt går jeg på barsel. Jeg vil nyde, at jeg ikke – som for ti år siden – vil være isoleret, men stadig en del af livet med de facebookvenner, der beriger min lille verden og hverdag.
LÆS OGSÅ: Sådan laver du gode statusopdateringer
