Donald Trump har medvirket i mange amerikanske film og tv-serier
SPONSORERET indhold

Fra Sex and the City til Alene Hjemme 2: Husker du også Donald Trump fra disse film og tv-serier?

Hollywoodfilm, tv-serier og reklamer. Donald Trump har været vidt omkring på din tv-skærm.

Foto: YouTube / CH2
07. nov. 2016 | Livsstil | Eurowoman

De fleste med adgang til internettet er vist med på, at Donald Trump har fyldt en hel del i medierne de sidste mange måneder.

Men vidste du også, at den republikanske præsidentkandidat har medvirket i en lang række amerikanske film, reklamer og tv-serier?

Det kom bag på os!

Her er syv klip med den republikanske præsidentkandidat. 

1. Alene Hjemme 2: Glemt i New York (1992)
Husker du, da lille Kevin (skuespilleren Macaulay Culkin) bliver glemt i New York og forvilder sig ind på det eksklusive Plaza Hotel? Her er det simpelthen Donald Trump, der peger ham i retning af hotel-lobbyen.


2. Sex and the City (1999)
"Samantha, en kosmopolit og Donald Trump. Så bliver det bare ikke mere New York," hører man Carrie Bradshaw (skuespillerinden Sarah Jessica Parker) sige i Sex and the City-afsnittet "The Man, The Myth, The Viagra" fra sæson to af den populære amerikanske tv-serie.

Spol frem til 1:02 her:


3. McDonalds-reklame (2002)
"En Big N' Tasty for kun én dollar? Hvordan gør du det? Hvad er din hemmelighed?" siger Donald Trump med rødt slips og en burger i hånden i denne McDonalds-reklame fra 2002.


4. Rap fyr i L.A. (1994)
"Det er The Donald! Oh my God!" råber Carlton (skuespilleren Alfonso Ribeiro) i Rap Fyr i L.A.-afsnittet "For Sale By Owner" fra 1994, hvor Donald Trump igen optræder som sig selv.


5. Two Weeks Notice (2002)
Her spiller Donald Trump over for selveste Hugh Grant i filmen Two Weeks Notice (To Ugers Opsigelse) fra 2002, som også tæller Sandra Bullock i én af hovedrollerne.

Spol frem til 1.12 her:


6. Zoolander (2001)
I filmen Zoolander fra 2001, som er instrueret af Ben Stiller, optræder Donald Trump igen som sig selv – denne gang på den røde løber.


7. Spin City (1998)
I 90'er-serien Spin City spiller Donald Trump over for skuespilleren Michael J. Fox, der blandt andet nævner Trumps bog "The Art of the Deal" i klippet.

Spol frem til 1.21 her:


Og listen fortsætter med alt fra Pizza Hut-reklamer til afsnit af tv-serien The Nanny.
Se flere eksempler fra The Hollywood Reporter her.

LÆS OGSÅ: Giv et abonnement i gave

LÆS OGSÅ: Guide: Her kan du komme til amerikansk valgfest

LÆS OGSÅ: 15 styles som gør dig klar til kulden!