Dette indebærer bl.a. at går man en dag fra hinanden vil formuen som hovedregel skulle ligedeles. Alternativet til formuefællesskab er særeje.
Særeje kan opstå på to måder, enten ved at en 3. person giver et aktiv som gave eller arv og samtidig bestemmer at gaven/arven skal være modtagerens særeje, eller ved at I som ægtefæller i jeres ægteskab aftaler særeje.
Skal der være særeje i vores ægteskab?
Om det er fornuftigt at have særeje eller fælleseje i sit ægteskab må bedømmes konkret.
Nogle af de typiske situationer hvor der vælges særeje er fx:
- hvor der er stor forskel på hvad parterne indbringer i ægteskabet
- hvor den ene i ægteskabet indbringer en virksomhed
- hvor der indgås ægteskab efter man alene har kendt hinanden i kort tid
Særeje aftalt ved ægtepagt
Ønsker du og din ægtefælle, at aftale særeje i jeres ægteskab skal dette for at være gyldigt aftales ved en såkaldt ægtepagt.
Ægtepagten skal underskrives og lyses digitalt i Personbogen. Ved lysningen ligger, at ægtepagten registreres på jeres cpr. nr. i Personbogen. Der er en registreringsafgift til det offentlige på 1.660 kr. forbundet med lysning af ægtepagten.
Der er offentlig adgang for alle til at gå ind og læse i Personbogen.
Find den type særeje, der passer til dig
De mest almindelig anvendte former for særeje er henholdsvis fuldstændigt særeje og kombinationssæreje. Ved fuldstændigt særeje forstås, at I i jeres ægteskab har særeje både ved separation/skilsmisse og ved død.
Det kan fx være to personer, der indgår ægteskab i en sen alder, begge med børn fra tidligere forhold, og hvor ønsket er, at der ikke skal være nogen formuedeling hverken i tilfælde af separation, skilsmisse eller død. Her kombineres ægtepagten ofte med et testamente, hvorefter alt hvad afdøde efterlader sig skal tilfælde den pågældende børn og hvor længstlevende ægtefælle giver afkald på at arve førstafdøde.
Kombinationssæreje findes i forskellige typer. Den type der anvendes oftest er det såkaldte ægtefællebegunstigende kombinationssæreje.
Heri ligger, at går M og H fra hinanden er der særeje, således at der ikke sker nogen deling af deres formue. Afgår den ene part (fx M) derimod ved døden bliver hans formue fælleseje, således H har krav på del heri, mens H's formue bliver særeje, så hun beholder hele sin formue- uden fx at skulle dele med børn. Denne ægtepagts-type kombineres ofte med et testamente, sådan at længstlevende ægtefælle beholder mest muligt.
Hvad skal være omfattet af særejet?
Særejet kan omfatte hele jeres formue eller blot en del af denne/et bestemt aktiv fx huset. Det kan også aftales, at særeje tidsbegrænses/løbende aftrappes fx således at der er fælleseje i ægteskabet efter 7 års ægteskab.
LÆS OGSÅ: Dét drømmer vi om at bruge penge på
Anne Kjærhus Mortensen
Anne Kjærhus Mortensen er ansat som advokat i Ret & Råd Hillerød med speciale i skilsmisse, arv og pension. Hun er derudover ansat som ekstern lektor på Københavns universitet i fagene Arv og Pension samt Privat Generationsskifte. Hun underviser såvel advokater og revisorer om emnerne og skriver løbende artikler på området.
