Iben Albinus Sabroe: Denne beslutning har jeg fortrudt

Hvordan skal man være for at blive din ven?

– Jeg er så heldig at have nogle virkelig gode venner – både nyere venner og gamle venner. De har til fælles, at de gør sig umage med, hvordan de er over for andre, og hvordan de bruger deres liv. De er åbne og nysgerrige, og de er bevidste om, at de ikke har svaret på alt. Jeg sætter stor pris på, at mine venner er generøse, rummelige og har selvironi.

Hvilken bog læste du, da du var 13?

– Jeg læste Åndernes Hus af Isabel Allende, og den har været med til at definere mig som menneske. Bogen handler om tre generationer af kvinder i Chile og om militærkuppet i 1973. Selvom det er en slægtsroman, lærte jeg utroligt meget om den politiske situation. Der kan tegnes en lige linje fra Åndernes Hus til min nye roman Damaskus, for Allende gjorde mig interesseret i verden og i at fortælle om verden ved at skrive. Min roman er en spændingsroman, men også skrevet for at give folk et indblik i konflikten i Syrien. Jeg rejste til Damaskus for at researche og har skrevet en fiktiv historie ud fra den virkelighed, som jeg oplevede.

LÆS OGSÅ: Jesper og Sofus står bag ny mandecamp: Mange mænd er fucking bange for, hvad de ser i spejlet

Hvornår vidste du, hvad du skulle bruge dit liv på?

– Jeg vidste ret tidligt, at jeg ville være journalist. Mens jeg skrev speciale, drømte jeg om at blive udenrigskorrespondent i Italien eller filmjournalist. Det blev det sidste, da jeg fik mit første job på Dagbladet Dagen. For ti år siden begyndte jeg at uddanne mig til manuskriptforfatter og har de sidste fire år levet af at skrive manuskripter til film og serier.

Hvilken beslutning har du fortrudt?

– Da jeg var 20 år, boede jeg i Italien i en mindre by, Ascoli Piceno. Jeg havde svært ved at falde til, for jeg kom fra Aarhus, der føltes som en storby ved siden af. Folk i byen var en smule konservative, og jeg havde forinden rejst rundt i Mellemamerika og kom i cowboystøvler og poncho og passede på ingen måde ind. Jeg tog hjem efter et halvt år. Det fortrød jeg senere, da mine bekendtskaber i Ascoli faktisk voksede sig til livsvenskaber. Først senere forstod jeg, at det tager tid at falde til et nyt sted. Og så fortryder jeg at have arbejdet for meget, da mine børn var små. Det er et klassisk dilemma. Man kommer jo ikke uden om også at skulle forsørge sine børn.

Hvad er den største skandale i nyere dansk tid?

– Det må være hvidvask-skandalen med Danske Bank. Jeg har det meget svært med grådighed.

Har du et ar, der fortæller en historie?

– Jeg har striber af ar på anklerne, og jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle, at de kommer fra dengang, jeg skulle lære at surfe på Costa Rica. Desværre har jeg dem bare fordi, jeg er gået ind opvaskemaskinens låge utallige gange.

Hvad er din største succesoplevelse indtil nu?

– Det må være min roman Damaskus. Det er det mest ambitiøse projekt, jeg nogensinde har kastet mig ud i. Heldigvis kan jeg sige, at den er blevet præcis så god, som jeg har håbet på. Det er den vildeste succesoplevelse for mig. Jeg har ladet dygtige mennesker læse den igennem og været åben for ændringer, indtil den sad lige i skabet, og det gør den nu.

Hvad er det vigtigste, du har lært om dig selv?

– Jeg har lært, at jeg kan, hvad jeg vil, hvis jeg knokler for det – altså arbejder hårdt for noget i en længere periode. Mit mantra er ”tålmodighed er ninjaens stærkeste våben”. Mine børn er lidt trætte af at høre på det mantra.

LÆS OGSÅ: "Jeg syntes overhovedet ikke, at det var sjovt at være der til at starte med"

Hvad antager folk fejlagtigt om dig?

– Jeg snakker meget. Og folk antager ofte, at når man snakker meget, så lytter og observerer man ikke, men det er ikke altid rigtigt. Jeg taler meget, men der er ikke meget, der går min opmærksomhed forbi, og jeg tror slet ikke, at man kan være forfatter, hvis man ikke er iagttagende.

Hvornår føler du dig allermest lykkelig?

– Jeg elsker at rejse med mine børn og se dem nyde at lære noget. Jeg har to drenge på 12 og 15, og de har altid været interesseret i Pokemon og fodbold, hvilket ikke siger mig en pind. Til min store glæde er de inden for de sidste tre-fire år blevet hooked på film, og jeg elsker, at de vil tale om film med mig. Da vi var i Rom sidste efterår, så vi filmen Engle & Dæmoner, og drengene syntes bare, det var vildt spændende, fordi vi lige havde besøgt mange af stederne.

Hvilket politisk emne kan få dig helt op i det røde felt?

– Det må være de humanitære emner. Jeg synes, at vi har en forpligtelse til at hjælpe i det omfang, vi kan, og jeg har det virkelig stramt med, at regeringen vil sende velintegrerede syrere hjem til forfølgelse i Damaskus.

Hvad interesserer dig i øjeblikket?

– I øjeblikket er jeg vildt optaget af spioner. Jeg er gået i gang med at researche til toeren til Damaskus, hvor efterretningstjenester og spioner spiller en stor rolle. Det er meget spændende, for det handler om politik, men også om dobbeltliv og dedikerede ildsjæle, der sætter deres liv på spil. Jeg har ikke så meget andet i hovedet for tiden.

Hvad kunne du aldrig finde på at gøre?

– Jeg kunne aldrig finde på at tage på shoppeferie til Dubai. Jeg elsker at shoppe i London, så jeg er ikke frelst, men jeg forstår ikke det level, det hele kører på i Dubai.

Hvilket træk holder du mest af ved dig selv?

– Jeg har meget let ved at blive begejstret. Jeg ELSKER min familie, og jeg ELSKER mine venner. Jeg er VILD med mit arbejde og med at holde ferie. Jeg har bestemt ikke kun et lyst sind, men jeg deler ud af min begejstring, haha.