Bisse: "Jeg vil ikke blive sådan en idiot af en far, der forlader det hele"

Det er noget nyt, at Bisse er begyndt at køre med cykelhjelm. Flere gange under interviewet purrer han op i sit blonde, skulderlange hår. Måske for at viske hjelmhåret ud? Nej, nok nærmere for at ryste en sætning af sig, nulstille sig selv. For nok pryder Bisse sig med neglelak, men der er vigtigere ting at koncentrere sig om, end om håret og lakken sidder, som det skal. Musikken. Kærligheden. Livet. Såmænd.

Det er her, cykelhjelmen kommer ind i billedet. For Bisse vil til at passe bedre på sig selv. Det har der ikke været tid til de seneste par år, hvor han har arbejdet så intenst og hurtigt med sin musik, at han har været tæt på at overhale sin egen skygge. Han har haft travlt med at skrive sange, indspille dem, udgive dem, opføre dem, modtage priser, give interviews og læse anmeldelser, og de har været gode. Det har regnet ned med stjerner og hjerter over de rå, danske sange. Ikke musik, man sætter på, når svigermor kommer til roulade, men når der er behov for at skrue op og mærke efter.

Lige nu arbejder Bisse på to albums; et med sit band, der handler om hans barndom, og et han selv nørder med på sin computer hjemme i lejligheden på Amagerbrogade. De sidste fem uger har han været på solotour torsdag, fredag og lørdag og befundet sig i en ny by hver dag. Det kommer den næste måned også til at gå med. Men tourlivet er ikke det, der skal til for at Bisse kan finde den ro, han har brug for. Det ved han godt.

Han har brug for ro. Ikke kun for at fordybe sig i al den nye musik, der står i kø for at blive til, men også for at få tid til at dyrke kærligheden. Den har Bisse nemlig langt om længe fundet igen. Efter at han blev forladt af sin daværende kæreste i 2014 skabte han de sorgfulde energiudladninger, de to albums Umage og Bitchin fra 2015.

– Folk har brug for at udtrykke sig, når de bliver forladt. Der er et stort tomrum, og det udfylder man med ord.

I Bisses tilfælde blev det til tekster ledsaget af musik. Nu er han forelsket igen, i en pige, hvis navn han gerne vil holde hemmeligt.

Hvad er det vigtigste, du har lært om kærligheden?
– At holde fast i den.

Svaret falder prompte.

– Jeg har fået udlevet alt det, jeg drømte om. Jeg har spillet på Roskilde, været i tv, er blevet hyldet med fem Steppeulve (dansk kritikerpris, red.) og fået seks hjerter. Nu skal jeg spille i et udsolgt Store Vega. Det er jo fantastisk. Det er det, jeg vil. Jeg vil leve af min musik. Men hvor er Thorbjørn henne udenfor musikken? Hvor er mit liv? Det føltes pludselig meget tomt bare at spille Store Vega, turnere rundt og være rock'n'roll og lave plader resten af livet. Hvad med livet? Nu har jeg mødt en pige, og det er rigtig dejligt. Det er rigtig, rigtig vigtigt for mig at give forholdet den opmærksomhed og tid, det skal have.

LÆS OGSÅ: Marina Abramovic: "Folk forstår ikke, at det sværeste er at lave ingenting"

Bisse har gjort det, der skulle til for at bryde igennem og bryde lydmuren. Han har også lært sin lektie.

– For overhovedet at nå hertil, hvor jeg er i dag, har jeg virkelig brændt for det, og når man brænder så meget for det, så brænder man også virkelig mange broer, og man brænder alt omkring sig. Jeg blev for besat af min musik. Jeg var ligeglad med mig selv og mine venner og mit forhold. Jeg blev et dårligt menneske. Jeg havde skrevet mig selv op i et ensomt sted, hvor jeg levede mit liv gennem sangene. Nu skal jeg til at leve livet igen sammen med hende.

Men Bisse kan ikke bare sådan tage et år ud af kalenderen for at skrive sange om dagen og kigge mod stjernerne med kæresten om aftenen, selv om det måske nok er det, han har mest lyst til. Når ens arbejdsgiver hedder musik, er det altid pænt spændende, hvor mange penge, der tikker ind på ens bankkonto på den lønningsdag, der heller ikke er fast. Bliver han mon booket til koncerter, når sommerens festivaler er ovre? Men når nu det er så vigtigt for ham at værne om kærligheden, kan kæresten så ikke bare komme med på turne? Bisse har been there, done that. Det er ikke lykken. Så sidder kæresten der og venter, mens Bisse stemmer instrumenter og gennemgår set-listen med bandet.

– Det bliver meget på mine præmisser, og det skal det ikke være. Det er en underlig drømmeverden at være på tour. At stille sig op på en scene med solbriller på, "tag mig, som jeg er", køre rundt i landet og altid være i transit. Du bliver hurtig bedøvet af det tempo. Hvordan forener du den verden med din virkelighed, hvor din lejlighed ligner lort, og du ikke har fået vasket sengetøj i 100 år? Når du får en partner, handler det ikke kun om dig selv længere. Og i endnu højere grad, når du får børn ... Jeg vil gerne have børn.