Connie husker julen i 1940’erne: ”Vi børn vidste ikke, at vi ikke havde mange penge”
Julen har altid lignet sig selv – og dog. For dykker vi ned i detaljerne, så julen anderledes ud i ”gamle dage”. Ikke mindst skiftede højtiden udtryk, alt efter om man kom fra arbejderklassen, boede på landet eller var brugsuddelerens forkælede datter. Her fortæller Connie Sommer om sin barndoms jule i 1940'erne.
Min far var murersvend, og vi boede på Østerbro og var tre søskende.
Der var ikke mange penge at gøre godt med i vores hjem, men jeg husker alligevel tilbage på dejlige juleaftener, for vi børn vidste ikke, at vi ikke havde mange penge.
Jeg kan dog huske et år, hvor vi fik julehjælp – man fik et julemåltid med flæskesteg, kartofler og det hele – men vi børn fik besked på ikke at tale højt om det. Men når jeg tænker tilbage, var der nu ingen i vores gade, der havde nogen penge.
Min mor pyntede vores lille lejlighed op med guirlander. Hun lavede kræmmerhuse med slik i, og så kunne hun folde servietter så kunstnerisk. Hun var god til at gøre en fest ud af det. Hun syede også små nisser, som hang i en snor på juletræet. Jeg tror ikke, der var en eneste ting på det træ, som var købt. Det samme gjaldt i køkkenet, hvor hun stod for det hele selv. Hun lavede karameller af sukker og smør på panden og rullede marcipan i flydende chokolade til en træstamme med hele mandler ovenpå.
Connie, cirka to år, og pakket godt ind i vinterudstyr.Foto: Privat
Selv om det var hyggeligt, var der også intriger. Min farmor og farfar kom nogle år med sporvognen fra Vanløse, indtil de fik råd til en motorcykel med sidevogn. Andre år kom min mormor. Hun var endnu fattigere end os og boede alene ude ved Utterslev Mose. Min farmor og farfar kunne ikke lide min mor og slet ikke min mormor, og derfor blev det enten min mormor eller min farmor og farfar, der kom til jul. De syntes simpelthen ikke, min mormor var fin nok, og det kunne vi børn sagtens mærke.
Om eftermiddagen skulle vi hvile os, inden vi fik et bad. Til hverdag foregik det i en balje i køkkenet, men juleaftensdag kom vi i badekarret på skift. Vi fik også fint tøj på, for min mor syede kjoler til os og et jakkesæt til min far, og vi skulle også have laksko på.
Connie med mor, far og lillesøster, ca. 1950. Hendes mor var en flot dame, men det var ikke nok for farmor og farfar. Julen var dog hyggelig, selv om der var gnidninger mellem de voksne.Foto: Privat
Det var et hjem, hvor der kun var én frikadelle pr. person til hverdag. Men juleaften skulle der ikke mangle noget, og der stod den på flæskesteg og risalamande. Bagefter dansede vi om juletræet til de klassiske sange, inden man til sidst skulle sidde stille og have en pakke. Det foregik inde i dagligstuen ved kakkelovnen.
Hvis mine bedsteforældre var der, havde de nok en gave med til os børn, men det var en mindre ting, for eksempel en kjole, som min farmor selv havde hæklet, eller noget undertøj. Det var ikke lige sagen, men det sagde man ikke højt.
Men jeg kan huske en jul, hvor jeg var omkring fem år, hvor mine forældre sagde, at der ikke var ret mange penge til gaver. Jeg ventede det meste af aftenen, indtil min far sagde: ”Gå lige ud og kig på trappen.” Der stod en cykel til hver af os børn. Det var en kæmpe overraskelse. Det var der ikke mange, der fik, så da jeg kom i skole efter ferien, spurgte alle, hvor jeg havde den cykel fra.
Vidste du, at ...
Det er sjældent hvid jul i Danmark, men disse år var der sne at boltre sig i: 1915, 1923, 1938, 1956, 1981, 1995, 2009, 2010.
Man har kendt til julealmisser siden 1800-tallet, men ordet julehjælp optræder først i 1903, hvor man begyndte at dele mad ud til fattige familier med mere end tre børn.
Der var rationering på mange fødevarer under krigen, og det fortsatte frem til 1952 på blandt andet sukker og kaffe, og derfor husker mange erstatningsmarcipan, som bestod af for eksempel kartoffelmos, flormelis, mandelessens og salatolie.
I første halvdel af 1900-tallet var celluloiddukker en almindelig julegave til piger fra det bedre borgerskab. Celluloid var et formbart materiale, der mindede om plastik. I 1952 fandt man ud af, at det var ekstremt giftigt i forbindelse med spyt og var årsag til dødsfald blandt børn. Dukkerne blev derfor forbudt.
Kilder: DMI, Kristeligt Dagblad, Nationalmuseet og dukkedroemme.dk
Om Connie Sommer, født 1945
Forh. annoncekonsulent.
Single, mor til to, bedstemor til fire og oldemor til fire.
Vokset op i et københavnsk arbejderhjem og bor i dag i Odense.
På denne side finder du alle vores seneste og bedste artikler med stærke mennesker, der har truffet spændende valg i livet.
Læs med om aktuelle emner og tendenser i samfundet. Få også inpiration og gode råd om parforhold, økonomi og jobskifter. Og søger du altid gode tips til din næste spiseoplevelse, kulturbegivenhed eller rejse?
Så er du havnet det rigtige sted.
For vi elsker at skrive om stort og småt i livet og hverdagen, så vi kan blive klogere, overraskede og måske (lidt) forbedrede udgaver af os selv!
Derfor kan du her finde artikler om alt det, der vedrører dit og mit liv. Hver eneste dag giver vi dig de nyeste tendenser og bedste tips på livsstilsfronten:
Fra det svære og tabubelagte til vigtige debatter eller sjove trends her og nu. Fra det nære og personlige til det store, underholdende og drømmende.
Uanset om du er på jagt efter et modigt karriereskifte, om du vil forstå andre mennesker bedre, du søger nye måder at beskue livet på, vil finde en god bog, podcast eller tv-serie, om du søger råd om kærlighed eller søger den perfekte gaveidé. Du kan finde nyt om det hele på siden her.
For vi bestræber os på at give dig de bedste artikler, der kan hjælpe til at gøre din hverdag lettere - og inspirere dig til at drømme større.