"Aj, bruger du filter på dine billeder?!?!," spørger min betydeligt yngre kollega med samme grad af foragt i stemmen, som havde jeg netop pisset direkte ned i hendes designerhåndtaske.

Jeg er ved at lægge en selfie op på Instagram, og at pynte lidt på den visuelle sandhed med filtereffekt, ekstra kontrast og nedtonet varme-mætning (hvilket i øvrigt gør underværker for mit kæbeparti og let grånende hårfarve) er åbenbart noget af en kardinalsynd her i 2022.

Instagram-filtre er for boomere!, lyder det samstemmigt fra kontorets millennials, næh, nu skal man være på noget, der hedder BeReal, som bedst kan beskrives som et socialt medie, der sætter ufortyndet ærlighed og hverdags-autenticitet over likes og lækre billeder. Lyder ungt og kedeligt, ikke?

Anyway, pointen med BeReal er i al sin wokeness, at alle poster på samme tidspunkt i løbet af et døgn. Du får to minutters varsel, det kan være klokken 11.04 om formiddagen eller 22.30 om aftenen, og så er det meningen, at du skal vise hele verden præcis, hvad du laver på lige netop dét tidspunkt.

Uanset om du er på lokum, sidder fast i morgentrafikken, er midt i et skænderi om budgetterne med Jørgen fra bogholderiet eller i gang med at knalde Jørgen fra bogholderiet, så tager du et billede af herlighederne og lægger det på BeReal. Det er strengt forbudt at vente med at poste, til du er i gang med noget lidt mere spændende end at fodre katten, støvsuge eller se ”Badehotellet”, for så er det jo ikke længere helt så real, vel? Derudover er der ingen filtre, ingen smarte effekter, ikke en eneste af de digitale dimser og dikkedarer, der ellers har gjort de sociale medier til en tiltrængt flugt fra virkeligheden.

BeReal er SoMe-ærlighed i al sin røvsyge hverdagstrivialitet, og som om dét ikke var nok, så tager frontkameraet på din telefon også en selfie i samme øjeblik, du tager et billede af din gøren og laden med det andet kamera. Og som enhver, der uforvarende har prøvet at tænde frontkamaeret på sin telefon, så har vi alle en tendens til at ligne blegede kajkager fra den vinkel, ikke?

Men ja, der er vel noget smukt i, at et socialt medie nu lader os vise os frem til verden, som vi er, frem i lyset med rynker, deller, dadbods og slatne klunker og hængebryster, og hvad der ellers trænger sig på, når alderen rammer, og tyngdekraften trækker, hyld hverdagens ægthed og realisme, uanset hvor leverpostej den end måtte være!

Men hvad med dem af os, der egentlig godt kan li’ tanken om, at man stadig kan og må pynte bare en lille smule på virkeligheden på sociale medier? Lige gøre ungerne en tand mere nuttede, ferien lidt mere festlig og kæbepartiet lidt tydeligere?

Jeg er 42 år, midt i en skilsmisse, jeg bliver sgu hverken yngre eller slankere, sandsynligvis heller ikke videre meget klogere, så er det ikke netop her, at man skal have lov til at skjule sig bag internettets magiske slør af flatterende filtre og andet tilforladeligt fup og svindel? Kommer der et tidspunkt i tilværelsen, hvor vi er gamle og kiksede nok til ikke at behøve at stille os tilfredse med, at vi er blevet gamle og kiksede?

Nej, ville mine unge kolleger sikkert mene. Men det er vel også nemmere at være ægte, når man er 24 fremfor 42.

ALT for damernes klummeskribenter

Sine Gerstenberg

Selvstændig konsulent/skribent, gift og mor til tre, superløber og superlæser.

Nillou Zoey Johannsen

Forfatter, mor til to, iransk født, spirituel tilgang, nysgerrig på livet og altid klar på et lidt for højt grin.

Mette Kirstine Goddiksen

Journalist og forfatter, mor i sammenbragt familie med i alt fire børn.

Søren McGuire

Journalist, gift og far til tre, den yngste far på villavejen med den største Willie Nelson-samling.