Marie-Louise Bregendahl
SPONSORERET indhold

Kære single, er Tinder blevet din (usunde) sutteklud?

Føler du et behov for at swipe dig til en date til den stort opsatte kærligheds overflod, vi kalder Valentinsdag, så overvej lige et øjeblik mere, om det mon er en erstatning for noget andet, du leder efter. Sådan lyder anbefalingen fra klummeskribent Marie-Louise Bregendahl.

Af:: Marie-Louise Bregendahl Foto: Mathilda Yokelin
13. feb. 2019 | Livsstil | ALT.dk

For 9 år siden, da jeg sidst var single, fandtes Tinder ikke.

I dag er der en hel kultur omkring datingappen, som jeg ikke kender first hand, og for at forstå det bedre, besluttede jeg at dykke dybere ned i sagen gennem alle de kvinder, jeg dagligt er i kontakt med via mine forløb og sessioner.

Det, jeg hurtigt så, var, at brugen af Tinder (og andre af samme karakter) for de fleste handler om én ting: Længslen efter samhørighed og nærvær.

For nogen kan det måske oversættes til "sex", som jo i princippet også kan være en form for nærvær. Men for stort set alle de kvinder, jeg talte med, bunder ”Tinder-feberen” (hvor du bare swipe) i en længsel efter ægte, autentisk samhørighed med et andet menneske.

LÆS OGSÅ: Er du forelsket i at været forelsket? Start med at elske dig selv

Men jo mere disse kvinder var på Tinder, jo mere dis-connectede følte de sig. Ikke kun i forhold til de mænd, de swipede den ene eller anden vej på, men også fuldstændig dis-connectede til sig selv, og deres egne behov, hvilket resulterede i en snigende følelse af ensomhed.

Desto mere de brugte Tinder, desto mere fokuserede de nemlig på alt det, de ikke havde: Manglen på nærvær, kærlighed, mening og samhørighed – og manglen på frihed til at være den ægte udgave af sig selv.

Det, der starter som en længsel efter dybfølt samhørighed, ender derfor ofte med at blive et uhensigtsmæssigt selvbillede, der har den modsatte effekt.

I manges tilfælde betyder det, at de får et usandsynligt negativt selvbillede, som formentlig slet ikke fandtes, inden Tinder blev en del af hverdagen. 

LÆS OGSÅ: 5 spørgsmål, du skal stille dig selv, før du går eller bliver i et parforhold

Og det giver mig lyst til at spørge dig, kære single:

Hvor ofte længes du efter - og tager "Tinder-handling" på - samhørighed og nærvær, men ender i stedet med at føle dig tom indeni?

Jeg er ikke ude på at advare mod Tinder, men blot bede dig være vågen, når du bruger det.

At du swiper ud fra overskud i stedet for underskud.

For det, du sender ud, er også det, du får tilbage - så når du tiltrækker en mand ud fra følelsen af mangel på samhørighed, så får du en mand, der giver dig følelsen af endnu mere mangel på samhørighed. Og omvendt, selvfølgelig.

Den følelse, du længes efter - uanset hvilken det måtte være - er altid tilgængelig for dig lige nu.

LÆS OGSÅ: ”Hvorfor vil han ikke have mig?” Her er det ærlige svar

Det er dig, der vælger, om du vil føle mangel eller overflod. Og ja, det er faktisk også dig, der styrer dine tanker og følelser - du har bare "glemt" det.

Måske har du givet andre magten over dit liv: Mænd, Tinder, samfundet.

Tag magten tilbage, tag ansvar for din egen lykke og ager så i overensstemmelse med det ansvar, i stedet for at lade dig nøjes.

P.s. jeg mødte faktisk min mand på Elite Daters back in the day, så jeg forsøger ikke at udskælde online dating af nogen art.

Anbefalet til dig