USA’s vicepræsident Kamala Harris: “Jeg vil ikke defineres ud fra noget, en mand har gjort”

"Jeg er opdraget med, at når du får øje på et problem, skal du ikke bare klage over det, du skal gøre noget ved det," sagde Kamala Harris i 2020 i et interview med morgenshowet Good Morning America. En indstilling, der har været altafgørende for, at hun 20. januar blev indsat som USA’s første, sorte kvindelige vicepræsident.

56-årige Kamala Harris har et respektindgydende CV og har brudt en lang række glaslofter i sit liv – først som den første sorte, kvindelige chefanklager i San Fransisco, senere som justitsminister i Californien, som hun i 2016 blev valgt som senator i. Men hvem er hun så, den skarpe og retorisk stærke kvinde, hvis familiehistorie på mange måder inkarnerer den amerikanske drøm?

Aktivist fra barnsben

Kamala Harris er opvokset i Oakland i San Francisco som datter af to immigranter – en indisk mor og en jamaicansk far, som mødte hinanden i 1963 til en borgerrettighedsdemonstration på Berkeley-universitetet. Hun er den ældste af to døtre, og efter forældrenes skilsmisse blev hun opdraget af sin mor, der var kræftforsker og borgerrettighedsaktivist.

Op gennem 70’erne og 80’erne var moderens hjem tilholdssted for sorte intellektuelle og aktivister, og allerede fra barnsben deltog Kamala Harris i demonstrationer og fulgte borgerretskampen fra "klapvognsperspektiv." Og selv om hun er dobbelt minoritet med både sorte og asiatiske rødder, har hun siden barndommen identificeret sig med det sorte community.

"Min mor forstod, at hun opdragede to sorte døtre. Hun vidste, at hendes adopterede hjemland ville opfatte Maya og jeg som sorte piger, og hun var fast besluttet på at sikre, at vi ville vokse op og blive selvsikre, stolte sorte kvinder," skrev Kamala Harris i selvbiografien The Truths We Hold fra 2019.

Harris har selv oplevet efterdønningerne af landets betændte raceadskillelse på egen krop, da hun som seksårig sammen med andre sorte børn blev kørt i bus til en folkeskole i Berkeley for at gå i børnehaveklasse på en tidligere hvid skole. Men Kamala Harris nægter at lade sig begrænse af de kasser, samfundet gerne vil putte hende i.

"Da jeg gik ind i politik, blev det hurtigt en del af processen, at jeg måtte kæmpe imod at blive defineret ud fra andre folks forventninger," sagde hun sidste år til The Washington Post.

"Men jeg er den, jeg er. Det kan godt være, at andre skal finde ud af det, men jeg har det fint med det."
Kamala Harris lærte dog tidligt, at hun kunne være med til at ændre tingene.

Da hun var teenager, flyttede moderen til Montreal i Canada, hvor begge Harris-pigerne kom med i en dansetrup. Som 13-årig var Kamala Harris og hendes trup med til at demonstrere mod regler, der forbød dem at lege på græsplænen foran deres boligkompleks. Efter flere dages protester blev reglerne ændret.

En hård hund

Efter at have taget en jurauddannelse fra det berømte sorte Howard University startede Kamala Harris i anklagemyndigheden i Californiens Alameda Country og fik hurtigt ry for at være en hård hund. Da hun var politianklager i San Fransisco, steg antallet af domsfældelser fra 52 procent i 2003 til 67 procent tre år senere. Men hun er også blevet kritiseret for ikke at gøre nok i forhold til politinedskydninger i San Fransisco.

LÆS OGSÅ: Feministisk tænketank: ”At skabe liv er vigtigere end at lave penge”

Harris var indædt kritiker af Donald Trumps indvandrerfjendske politik, og som senator for Californien gik hun i 2017 viralt, da hun afhørte daværende justitsminister Jeff Sessions om hans forbindelser til Rusland under præsidentvalget i 2016. Med køligt blik, en byge af spørgsmål og skeptisk hævede øjenbryn fik hun Sessions til at svede og efter tre minutter udbryde: "Jeg er ikke vant til at blive afhørt så hurtigt. Det gør mig nervøs."

Som chefanklager har Kamala Harris slået hårdt ned på kriminaliteten i Californien, hvilket har medført, at antallet af sorte mænd, der er røget i fængsel, er steget markant. Men hendes hårde stil har også skaffet hende kritikere blandt de demokratiske vælgere.

Da hun under primærvalgene i 2019 i stillede op som demokratisk præsidentkandidat, brugte hendes kritikere nedsættende sloganet "Kamala is a cop" om hende. Kritikken gik især på, at hun ikke havde en sammenhængende dagsorden. Hun endte med at trække sit kandidatur tilbage pga. manglende opbakning og finansiering.

Vil ikke sammenlignes med Obama

Nu skaber Kamala Harris historie som den første kvindelige sorte vicepræsident. Og i det demokratiske bagland er der allerede håb om, at hun stiller op som præsidentkandidat i 2024. Sammenligningen med hendes nære ven Barack Obama ligger lige for, men selv er Kamala Harris ikke glad for at blive beskrevet som en kvindelig Obama. Som hun siger:

"Jeg vil ikke defineres ud fra noget, en mand har gjort," hvilket kun har vakt jubel blandt hendes tilhængere, hvoraf de mest dedikerede kaldes KHive – inspireret af Beyoncés fan-community Beyhive.

LÆS OGSÅ: "Hvis de ringede fra hospitalet, så måtte jeg godt forlade scenen"

Som vicepræsident har Harris lovet, at hun vil kæmpe imod systemisk racisme – fx ift. sortes overdødelighed som følge af Covid-19 og racefordomme hos sundhedsarbejdere. Hun gik til valg på, at hun ville "rulle Trumps indvandrerhadske dagsorden tilbage" og starte en række reformer. Tiden vil vise, om de kan gennemføres politisk.

Men symbolværdien i at være USA’s første sorte, asiatiske kvindelige vicepræsident kan næppe undervurderes – ikke mindst for den sorte befolkning og mange etniske minoriteter.

Det indgyder håb – ikke mindst, når man hører det motto, som Kamala Harris har arvet fra sin mor, der døde i 2009: "Måske er du den første, men sørg for, at du ikke bliver den sidste."