Rasmus Bjerg
SPONSORERET indhold

Rasmus Bjerg: "Jeg kom videre ved at have modet til at springe ud i intetheden"

Skuespiller Rasmus Bjerg om at elske kvinder, der hviler i sig selv, om at tage springet og lave sit første soloshow og om at lære af sine nedture i livet.

Af: Cille Lewinsky Foto: Les Kaner
04. apr. 2018 | Livsstil | ALT for damerne

Hvad skal en kvinde gøre for at gøre indtryk på dig?
– Jeg synes først og fremmest, at kvinden skal hvile i selv, men hun skal også have humoristisk sans, og så skal hun ikke være alt for optaget af at se godt ud. De smukkeste kvinder, jeg kender, er dem, der ved, de er smukke og derfor ikke mejer sig unødigt ud.

Hvilken bog bør enhver kvinde læse?
– Jeg synes, at alle mennesker – også mænd – skal læse den russiske forfatter Dostojevskijs værker. Han lærer os alle, som ingen anden, noget om, hvad det vil sige at være et menneske.

LÆS OGSÅ: Annette Heick: Jeg misunder mænd for at have denne evne

Hvilket træk, enten fysisk eller psykisk, holder du mest af hos dig selv?
– Jeg er gladest for mit humør og anarkisten i mig. Jeg lever jo af at stritte lidt, søge grænser og forhåbentlig vende verden lidt på hovedet, og her hjælper min indre anarkist mig.

Hvordan skal man være for at blive din ven?
– Jeg kan være venner med de fleste slags mennesker, men jeg sætter stor pris på karaktertræk som ærlighed, humor og uforfængelighed.

Hvilken beslutning har du fortrudt?
– Jeg gider ikke gå rundt og fortryde noget. De beslutninger, som jeg i tidens løb har taget, er summen af den, jeg er i dag. Jeg er et menneske på godt og ondt.

LÆS OGSÅ: Ditte og Louise: "Vi er vildt kedelige, til gengæld er vi gode i sengen"

Hvad er dit mest irriterende karaktertræk?
– Jeg er et værre rodehoved og ret doven, hvis jeg får lov. Heldigvis er min kone det stik modsatte, så jeg tager mig som regel sammen.

Hvornår har du nydt dit arbejde mest?
– Jeg oplevede en ekstrem stor glæde ved at lave mit første soloshow. Det var vildt at turde tro 100 procent på mit eget projekt, kaste mig ud på dybt vand og lykkes med det, jeg havde arbejdet med. Det var en sejr. Det frigjorde mig fra den daglejer-mentalitet, man nemt udvikler, når man er i et fag, hvor man så at sige lever fra job til job. Jeg mærkede for første gang, at jeg ikke var så afhængig af, om min telefon ringede, som jeg troede.

Har du et ar, der fortæller en historie?
– Jeg har et ar på min venstre albue, der stammer fra min allerførste skoledag i første klasse, hvor jeg i bare iver væltede på min cykel ned ad en stejl bakke på vej til skole.

LÆS OGSÅ: Mette Heeno: "Sjov er ikke noget, man bliver. Det er noget, man er"

Hvad er dit livs største ­nedtur?
– Den allerstørste nedtur har jeg sikkert til gode... Men mine nedture har indtil videre altid ført en optur med sig. Som en tur i Dyrehavsbakkens rutsjebane. Men jeg er ikke bange for nedture. Det er dem, der lærer os noget. Jeg var på et tidspunkt kørt fast i en fastansættelse på Aalborg Teater. Jeg var gået hen og blevet ligeglad og sjoflede med mit arbejde – og det går jo ikke. Det er ingen tjent med, så jeg sagde op. Jeg kom videre ved at have modet til at springe ud i intetheden.

Hvad skulle titlen på din selvbiografi være?
– "En fodsoldat på kunstens slagmark".

Hvornår føler du dig ­allermest lykkelig?
– Jeg er allermest lykkelig, når mine børn er glade og søde ved hinanden. Og så elsker jeg at rejse med familien. Jeg vender jævnligt tilbage til Irland, hvor der er en helt særlig ro og råhed, som jeg hver gang bliver helt høj af. 

Anbefalet til dig