"Hounds of Love"

Kate Bush

Min far introducerede mig for Kate Bush pladen "Lionheart", da jeg var 9 og jeg var solgt på stedet. Da "Hounds Of Love" pladen så kom et år efter, blev alting mørkere og mere alvorligt. Musikken har så mange lag og nuancer, støj og synthesizers og hvisken. Den plade er den vigtigste af dem alle, for den har været soundtrack til mine tidlige teenageår og alle de bøger jeg læste. Jeg kender den ud og ind og at lytte til den er stadig en slags guidet meditation, hvor man ved hvornår man skal til at vågne. Kate Bush har lært mig om vigtigheden af dybden og de subtile lag i musikken.

"Diamond Heart", "Promise" & "Stronger than Pride"

Sade

Hvor jeg har brugt hele to pladser på Kate Bush, vil jeg her I stedet sætte tre plader på en plads. Jeg fik dem i gave af en veninde og de smelter sammen for mig. Hvis man plukkede 4-5 sange fra hver kunne man lave den perfekte Sade plade, for det er absolut ikke alle sangene, der er lige gode. Men det var blødt og melankolsk og super melodisk og jeg elskede det. Senere startede jeg og nogle veninder et Sade kopiband, som vi dog aldrig rigtig kom nogen vegne med.

"Parade"

Prince

Jeg var meget forelsket i Sofie i 7. klasse. Hun hørte Prince og spillede det for mig. Han var smuk og lækker og "Parade" var fræk og mærkelig og super stram. Overlegen og kompromisløs og fuld af kærlighed

"The Wall"

Pink Floyd

Lange dage på mine brødres loftværelse med Pink Floyd flydende ud tyk tilrøget teenageluft. Vi læste, spillede spil, skændtes og røg pibe og hørte plader. The Wall gør mig altid en anelse anspændt, så uhyggelig synes jeg, at den er. Den var ligesom kulminationen på den kolde krigs abstrakte men evigt skræmmende åg og atomtrussel, der havde hængt over start firserne. Mørke synths og overhængende uhygge på den fede måde.

"Maxwell's Urban Hang Suite"

Maxwell

Maxwell kom, så og sejrede. Og så begyndte jeg at høre R'n'B. Jeg er nok den største pophund i virkeligheden. Det kan jeg jo se på min liste. Men Maxwell var perfektion. Det var lækkert til yderste spids og jeg elskede det. Og da han spillede live i Pumpehuset og lagde rummet ned, elskede jeg ham endnu mere. Derefter kom Lauryn Hill og Macy Gray og D'Angelo og Erykah Badu.