Sådan løser du 5 klassiske konflikter i børnefamilien

Det er bare ærgerligt, at du ikke vil have børstet tænder, for det skal du!'.

Min mand holder vores søn i en skruestik og forsøger at tvinge tandbørsten ind i den lille mund, der skriger henholdsvis 'neeej!', 'aaav' og 'moooar'. Mit hjerte bløder, og min hjerne koger.

'Ej, hvor er det bare forkert at gribe det an på den måde', tænker jeg, beder ham slippe drengen, overtager tandbørsten og kan i dén grad mærke, at det nu er ham, der synes, jeg er åndssvag.

Det er det samme hver gang: Jeg vil lytte, imødekomme og give efter, han vil have hurtig ekspedition og klare linjer. Det er frustrerende, men der er en lille trøst: Vi er ikke alene.

Værdierne ligger dybt

– Vi har mange af vores værdier med fra vores barndomshjem, og der er tale om et decideret kultursammenstød, når vi møder vores partner og skal skabe en ny, fælles kultur ud af de værdier, vi hver især kommer med, siger familieterapeut Fie Hørby.

Sammenstødet kommer ofte først for alvor, når to bliver til tre eller flere. – Indtil vi får børn, går det oftest nemmere – vi kan aftale, at i aften spiser vi foran fjernsynet, og i morgen går vi ud.

Når børnene kommer til, bliver det mere nærliggende at skabe nogle rammer. Samtidig er det nu, vi begynder at sige vores værdier højt, fordi vi skal give dem videre til nogle andre, små mennesker, som vi bestemmer over.

Og måske havde du aldrig troet, det skulle betyde noget for dig, om et barn sagde tak for mad, men det gør det – til din egen store overraskelse. For værdierne ligger dybt.

Læs også - Graviditet og parforhold: Sådan tackler I det

Tag konflikten på en ordentlig måde

– Værdier er det, du tror på, synes er vigtigt og også gerne vil have, at dine børn kommer til at synes er godt. Nogle værdier er udtalte, andre mindre udtalte. Og i mange tilfælde ubevidste. Det er bare 'sådan, man er', og vi kan blive vældig overraskede over, at andre ikke mener det samme, siger Fie Hørby.

Daglige diskussioner om alt fra, hvorvidt børnene skal lære at sige tak, til om grønsagerne skal spises før desserten, er opslidende, og I kan vinde rigtig meget overskud og energi ved at tage den bagvedliggende konflikt på en ordentlig måde.

Det vil sige ved at bringe de forskellige værdier frem i lyset og arbejde på at finde nogle fælles.

– I en virksomhed bruger man jo tid på at udarbejde og nedskrive værdier for at skabe et fundament at stå på og styre ud fra. I familien regner vi med, at det går af sig selv. Det gør det sjældent, siger Fie Hørby og tilføjer:

– For mange bliver de forskellige værdier årsag til, at de samme konflikter gentager sig igen og igen, og det kan fortsætte hele livet!

Læs også: "Jeg skal ikke være bonusmor"

Hold et møde

Oplever I, at I kører i ring over hentetider, putteritualer og bordskik, kan det være en stor hjælp at bruge tid på at diskutere, undersøge og formulere jeres værdier.

En måde at gøre det på kan være, at I sætter jer ned og holder et decideret 'værdimøde'. Hver forælder skriver inden mødet de ting ned, som er rigtig vigtige for ham eller hende.

Det kan være at 'det er vigtigt for mig, at vi spiser sammen hver dag' eller 'det er vigtigt for mig, at børnene giver hånd til fremmede'. Derefter viser I hinanden sedlerne, og så diskuterer I jer frem til et fælles værdisæt.

Her må hugges en hæl og klippes en tå, for ingen kan få det præcis, som de vil.

Hvad er vigtigt?

– Ofte må vi i det arbejde sige farvel til nogle af vores værdier og gå på kompromis med os selv og hinanden. Det er afgørende, at vi i den proces lytter og interesserer os for, hvad der er vigtigt for den anden, siger Fie Hørby.

Spørg derfor ind, hvis der er noget, du ikke forstår. Hvorfor er det for eksempel så vigtigt for ham, at børnene sover klokken 20? Måske er det, fordi han savner tid med dig.

Når I lytter opmærksomt, finder I ikke blot frem til et godt, fælles værdisæt, snakken i sig selv virker også mod fastlåste diskussioner.

– Når vi føler, at vi bliver hørt og taget alvorligt, bliver det meget mindre vigtigt at få ret. Sætter vi derimod hårdt mod hårdt, så står vi endnu mere fast. Tryk avler modtryk.

Har I lyst til at flytte jer?

Dette gælder også, hvis I oplever, at jeres børnesyn er grundlæggende forskelligt – at han for eksempel mener, børn skal gøre, hvad de voksne siger, mens du synes, de skal inddrages.

– Fortæl, hvorfor du synes, som du gør, i stedet for at kritisere ham for hans måde, og spørg ham eventuelt, om dette er et punkt, han har lyst til at flytte sig på.

Nogle (kvinder) kan snakke i timevis, mens andre (mænd) bliver trætte i munden efter fem minutter. Et værdimøde skal ikke vare længere, end I begge trives med.

Så må I eventuelt holde lidt flere, kortere møder. Når I har snakket jeres værdier igennem, formulerer I et fælles værdisæt.

Læs også: 5 råd til at blive mere nærværende overfor dine børn

Op på køleskabet

– Der kan sagtens være punkter, hvor I bliver enige om, at der er plads til at være forskellige. Det kan børnene godt håndtere, hvis I selv har det godt med det. Det er jo også en værdi at give videre til dem, at mennesker godt kan være meget uenige og holde af hinanden alligevel.

– Men sørg for at finde nogle ting at være fælles om. Når vi får lagt et fundament, begynder meget at køre af sig selv, fordi det bliver lagt ind i børnene, at 'sådan gør vi i vores familie', siger Fie Hørby.

Selv om værdierne nu er formuleret – og måske sat op på køleskabet – kan I regne med at skulle se på dem igen. Faktisk er det en god ide at holde værdimøder løbende.

Men husk altid, at mennesket i familien er vigtigere end reglerne.

– Værdierne skal jo netop give ... værdi. Så hvis de viser sig at være en belastning for nogen i familien, skal de laves om.

Ulla Hinge Thomsen, Vores Børn Junior, november 2012

Se de 5 klassiske konflikter på næste side...GOOD COP, BAD COP

En klassisk familiekonflikt handler om, hvordan vi skal være over for vores børn.

Den ene optræder som den bløde, den anden som den hårde. Problemet opstår, når vi bliver så forhippede på vores egen måde, at vi kommer til at overgøre den.

Sådan, at jo mere du siger 'lad ham nu', desto mere siger han 'gør, som jeg siger!'. Så står I benhårdt på hver jeres linje for at give børnene det, den anden giver for lidt af – hvad enten det er omsorg eller disciplin.

LØSNING:

Tal om, hvordan I hver især synes, det skal være. Husk at tale om og ud fra jer selv, ikke om den anden.

Sig for eksempel ikke 'du er simpelthen for hård ved de børn', men i stedet 'jeg får ondt i maven, når du råber højt'. Hør hinanden, og forsøg at nå et kompromis.

SENGETID

Søvn og sengetider er sprængfarligt territorium i familien. Det handler jo om at afslutte en dag – og starte de få timers voksentid, der er.

Du har måske et langt putteritual med frugt, historie og sang, mens far synes, et 'godnat og sov godt' må være nok.

LØSNING:

Gør det på hver jeres måde! Børnene kan sagtens klare, at der er lang historie den ene aften og kort eller ingen den anden.

Mor og far er forskellige, og ja, det kan godt være, at I skal høre lidt 'jamen, far lader mig altid se en film på hans iphone', men så er det bare roligt at sige 'det kan godt være, men det gør jeg ikke' (og så udholde de par minutters skuffet gråd, det kan udløse).

Et kompromis kunne også være, at den, det betyder mest for, putter – med mindre man er ude, og hvis den anden er okay med aldrig at putte.

INSTITUTION 8-16?

Mange af os (mødre) kæmper med dårlig samvittighed over alle de timer, vores børn er i institution. Så vi sørger for at møde tidligt og gå ditto, når vi skal hente.

Men når det er farmands tur, tænker han måske, at der ikke sker noget ved, at Villads er i børnehave en

halv time længere, og den halve time bliver til en time – eller halvanden.

Det kan give nogle ret ucharmerende diskussioner med ord som 'prioriteter', 'faktisk også et vigtigt arbejde, jeg har' og 'svigt' i.

LØSNING:

Drop bebrejdelserne, og sig i stedet fra hjertet, at du simpelthen ikke kan holde ud, at Villads er den sidste i børnehaven, og om hans far vil hente før fire for din hjertefreds skyld.

Så siger din mand måske, at han tidligst kan gå klokken fire, og så er det det, du må leve med. Eller også skal I prioritere at finde en, der kan hente engang imellem – så er det det, I skal tale om: Er der penge til det?

SÅ' DER SERVERET

Aftensmåltidet er for mange et dagligt højdepunkt. Men hvordan skal det afvikles? Må Luna gå fra bordet, når hun er færdig med de fire bidder, hun kan få ned? Må Theo få syv frikadeller, selv om han ingen kartofler spiser? Er der dessert til dem, der ikke spiser op?

Hvis mor og far er uenige om alt, kan der nemt blive ballade, og så mister de små appetitten og lysten til at sidde ved bordet.

LØSNING:

Middagsbordet er et sted fuld af værdier, og det er godt at få talt om, hvordan tingene skal foregå her, så børnene ikke oplever, at de bliver genstand for jeres diskussioner.

Hvis der er rammer for, hvordan det er til daglig, er der også plads til at bryde reglerne og opleve fryden ved dét indimellem. Børnene kan sagtens vende tilbage til de almindelige regler dagen efter.

FAMILIEHYGGE

Vi har så travlt, så når vi endelig kan, skal vi da være sammen – men hvordan? Er det okay, at far sidder med næsen i iphonen ved morgenbordet?

Må Alfred have sovende gæster hver weekend, eller skal han også lege med sin bror? Må mor gå i biografen med veninderne om lørdagen – når der nu er tid til at spille spil efter aftensmaden?

LØSNING:

Tal sammen, og find en balance, hvor I kan være sammen uden at stirre hinanden dybt i øjnene hele tiden, og hvor I omvendt ikke bliver en familie bestående af små øer, der sidder med hver jeres skærm.

Få sagt, hvad der er vigtigt for jer hver især, hvad enten det er privatliv, samvær eller frihed.