sarah bøgelund dokkedahl Ph.d. undersøgelse scroll-down
Foto: Privat Sarah Bøgelund Dokkedahl har netop udgivet sine forskningsresultater - og flere ting vækker opsigt.

Dansk forsker fik unik adgang til kvinder på krisecentre: ”Det her omfang af vold svarer til krig og tortur”

Flere fund er kommet bag på psykolog og ph.d. Sarah Bøgelund Dokkedahl, der i tre år har undersøgt volden og dens konsekvenser blandt kvinder på danske krisecentre. Et lignende studie har aldrig været lavet før herhjemme eller internationalt.

Af Susanne Baden Jensen
Livsstil ALT.dk

Når soldater vender hjem fra krigszoner, kan mødet med skud, bomber og tortur have gjort uoprettelige skader på deres sind.

Men hvad forbinder du med livet bag ligusterhækken i et dansk hjem, hvor en kvinde udsættes for systematisk vold?

De to virkeligheder er faktisk tættere på hinanden, end mange måske tror.

Læs også: Vi taler højt om vold – tal med

Hvert år er omkring 2.200 voldsudsatte kvinder tvunget til at søge tilflugt på danske krisecentre.

Og et nyt, stort forskningsprojekt viser, at kvinderne kommer fra et liv og en hverdag med så grov og omfangsrig vold begået mod dem af en nær relation, at det påvirker kvindernes psyke på samme niveau, som havde de været udsendt som soldater i krig.

Fokus: Vi taler højt om vold

I år sætter ALT.dk og krisecentret Danner fokus på voldsudsatte kvinder og de løsninger, der er behov for i dagens Danmark, så vi kan komme volden og skammen til livs.

Læs mere på ALT.dk.

Vi taler højt om vold – tal med!

Når kvinderne står på dørtrinnet hos et landets krisecentre, har syv ud af 10 af dem symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD ved indskrivelsen, dokumenterer undersøgelsen.

Læs også: Kvinder rammes oftest af ”soldater-sygdom”: Nyt studie advarer mod voldens usynlige følge

Bag studiet står psykolog Sarah Bøgelund Dokkedahl, der som den første forsker i verden i forbindelse med sin ph.d.-afhandling har fulgt 150 kvinder, fra de blev indskrevet på et krisecenter, undervejs i deres ophold, og tre måneder efter de var flyttet ud.

Det har givet detaljeret data om den fysiske, seksuelle og psykiske vold, som kvinderne har været udsat for.

Og Sarah Bøgelund Dokkedahl er ikke i tvivl om, hvad oplevelserne kan sammenlignes med.

”Det her omfang af vold er fuldstændig sammenligneligt med krig og torturoplevelser. Det er meget, meget alvorlige overgreb, som skal sammenlignes med andre traumatiske oplevelser, man kan have i krigs- og torturlignende situationer,” understreger hun.

Har levet i farlig vold

Kvinderne blev ved indskrivningen spurgt detaljeret til den vold, de har oplevet. Omfanget af de forskellige voldstyper har Sarah Dokkedahl inddelt i graderne ’mild’ og ’grov’ vold.

Og en af de bemærkelsesværdige opdagelser er ifølge forskeren, at næsten ni ud af 10 kvinder på krisecenter har været udsat for den helt grove fysiske vold, som fx dækker slag med genstand, kvælertag, at besvime og at have brug for lægehjælp.

”Vi havde en formodning om, at mange havde oplevet fysisk vold, men dette giver et langt mere dybdegående billede af, at det er en meget omfangsrig vold, som kvinder på danske krisecentre har oplevet,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl.

”Det er ikke for at negligere den ’milde’ vold, men når der bliver sat konkrete eksempler på med kvælertag, besvimelse og behov for læge, og 86 procent af kvinderne har oplevet disse ting, så vidner det om, hvor alvorlig og ikke mindst farlig volden mod dem har været,” forklarer hun.

Psykisk og seksuel vold er udbredt

På grund af sprogbarrierer er størstedelen af kvinderne i undersøgelsen etnisk danske kvinder, som forskeren betegner som en gruppe, som afspejler det generelle billede af kvinder i Danmark meget godt.

Så godt som alle kvinderne i undersøgelsen har været udsat for psykisk vold, hvor de fx er blevet domineret af en partner, isoleret fra omverden og talt nedsættende, truende og grimt til.

58,6 procent af dem har oplevet at blive truet på livet, og 42,9 procent er blevet truet med selvmord, hvis de forlod den voldelige relation.

Ved at spørge mere dybdegående ind til kvindernes oplevelser, viste et andet markant fund sig, som også har overrasket Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Næsten 60 procent af kvinderne på et krisecenter har været udsat for seksualiseret vold.

”Det er bemærkelsesværdigt, at forekomsten af seksuel vold næsten er dobbelt så høj, som de tal vi kendte i forvejen. Det er langt mere almindeligt, end vi vidste,” forklarer hun.

”Der er mange, der tror, at seksuel vold KUN er voldtægt. Men når ens partner insisterer på at ville have sex og presser eller truer sig til det, når kvinden ikke har lyst, betragter vi det også som vold. Når vi spurgte kvinderne mere konkret ind til det med eksempler, fandt vi, at mange flere oplever seksuel vold, end vi kendte til.”

Om undersøgelsen:

Rapporten ’Kvinder på krisecenter – en detaljeret undersøgelse om vold og voldens følgevirkninger over tid i et traumeperspektiv’ viser bl.a.:

Syv ud af 10 kvinder har symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD, når de indskrives på et krisecenter

86,2 % har været udsat for grov fysisk vold

Næsten alle kvinderne har oplevet psykisk vold

59,3 % har oplevet seksualiseret vold, hvilket er højere end tidligere undersøgelser fra krisecenterområdet (Socialstyrelsen, 2017, 2018, 2019)

58,6 % af kvinderne har oplevet at blive truet på livet, og 42,9 % er blevet truet med selvmord, hvis de forlod den voldelige relation

4 % har oplevet grov psykisk, grov fysisk og grov seksualiseret vold samtidig

En stor andel af kvinderne oplevede nye episoder af vold under opholdet (57.3%) og efter opholdet på krisecenter (38.1%)

Tre ud af 10 kvinder havde ved udflytning fra krisecenter stadig symptomer på PTSD eller Kompleks PTSD

Kvinder, der oplevede nye voldsepisoder, mens de var indskrevet på krisecenter, havde mindre fald i PTSD-symptomer, sammenlignet med kvinder, der ikke oplevede nye episoder

OM STUDIET: I alt har 150 kvinder fra fire krisecentre medvirket i studiet. De udfyldte spørgeskemaer ved indskrivning, undervejs i deres ophold og tre måneder efter endt ophold.

Ud af de 150 kvinder, der var med fra starten, gennemførte 63 kvinder hele undersøgelsen. I denne type studier regnes det som en acceptabel størrelse at måle på og et forventeligt frafald, da der er tale om en yderst sårbar målgruppe.

Undersøgelsen er udgivet af Videnscenter for Psykotraumatologi ved Syddansk Universitet i samarbejde med Danner og Kvindehjemmet.

Skyldfølelse kan føre til PTSD-symptomer
Det nye studie viser også, at der er en sammenhæng mellem skyldfølelse over at have haft en ”frys”-reaktion og udviklingen af PTSD.

Når et menneske bliver udsat for noget voldsomt, kender de fleste af os den klassiske respons med enten at kæmpe eller flygte. Men et mindre kendt - men ofte forekommende - fænomen er, at vi stivner og bliver handlingslammet i situationen, forklarer Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Kroppen fryser simpelthen ufrivilligt og ubevidst for at beskytte sig selv, hvilket er en almindelig reaktion inden for alle former for traumatiske oplevelser. Det sker særligt for kvinder, fordi de oftere er fysik underlegne.

”De kvinder, der har haft reaktionen med at blive lammet eller fastfrosset, føler større skyldfølelse og udvikler flere symptomer på PTSD,” fortæller hun om forskningsresultatet.

”Så selvom det er en fuldstændig naturlig reaktion, der er ude af vores kontrol, kan nogle kvinder godt sidde tilbage med følelsen af: Hvorfor gjorde jeg ikke mere? De ville ønske, at de havde kæmpet og beskyttet sig selv bedre, og de går med en "er det i virkeligheden lidt min egen skyld?"-følelse. Og netop dén følelse - tolkningen af, at man selv bærer en skyld - lader til at være med til at styrke PTSD-symptomerne.”

Studiet viser også, at den fysiske ”frys”-reaktion er stærkt forbundet psykisk vold. Den psykiske vold har simpelthen en betydning for, at man fryser og bliver handlingslammet i de fysisk voldelige situationer.

”Det er også bemærkelsesværdigt, at den psykiske vold har en stor sammenhæng med at føle sig fastfrosset. Det kan skyldes, at den psykiske vold er et udtryk for en underliggende dynamik i parforholdet, hvor den anden person skaber frygt og har magt over kvinden,” lyder det fra Sarah Bøgelund Dokkedahl.

Danner: Vi er ikke overrasket

Hos Danner, som er et af de fire kvindekrisecentre i undersøgelsen, er de ikke overrasket over resultaterne i Sarah Bøgelund Dokkedahls studie omkring skyldfølelse.

”Det er klart noget, som vi kender fra praksis, men det er rart at få forskning på nu. For der er ingen tvivl om, at følelsen af skyld forhindrer mange kvinder i deres healing,” siger Lisbeth Jessen, der er direktør for Danner.

Læs også: Behandling af voldsramte kvinder halter: ”De får tilbudt sovemedicin eller screenes for depression i stedet”

Kvinderne oplever ifølge hende også at blive mødt af mange systemer, der bidrager til skyldfølelsen, og som dermed forhindrer kvinderne i at komme sig mentalt efter volden.

”Folk skal forstå, at det er MASSIVT til stede i de offentlige myndigheder. De bliver fx mødt af et familieretsligt system, hvor det forventes, at man som udgangspunkt samarbejder, og hvis man er bange og ikke tør sidde i rum med den anden, når der skal tales om samvær, bliver kvinderne anset som ”ikke samarbejdende”,” forklarer hun.

I mange tilfælde bliver kvinderne også mødt af venner og familie, som bebrejder kvinden for den vold, der er sket.

”Spotlightet bliver rettet mod kvinden, når folk siger: Hvorfor gik du ikke bare? Eller: Hvorfor skærmede du ikke dine børn i forhold til volden? Det er - for mig at se - den eneste type forbrydelse af SÅ alvorlig en karakter, hvor man starter med at rette pistolen mod den, det er gået ud over, og hvor man taler om alt det, som kvinden skulle have gjort anderledes,” siger Lisbeth Jessen.

Volden fortsætter

Undersøgelsen viser også, at et ophold på et krisecenter ofte ikke er nok til, at alle kvinderne kom væk fra den vold, som de er flygtet fra.

En stor andel af kvinderne oplevede nye episoder af vold både under (57.3%) og efter opholdet (38.1%).

Der var oftest tale om psykisk vold, og voldsudøveren var i størstedelen af tilfældene den samme, som havde udøvet vold forud for krisecenteropholdet.

”Omfanget af volden, der fortsatte undervejs, overraskede mig også rigtig meget,” siger Sarah Bøgelund Dokkedahl og uddyber:

”Krisecentrene fungerer som en fysisk barriere, der kan beskytte kvinderne. Men det vidner om, at volden finder andre platforme at komme til udtryk på. Det sker især gennem brugen af de psykologiske taktikker, hvor man kan fortsætte med at intimidere, true eller chikanere sin tidligere partner.”

Tallene viser ifølge forskeren, hvor svært det er for nogle kvinder at bryde med volden, og hvordan fagpersoner, der møder de voldsudsatte, har et ansvar for at sørge for, at volden ikke får lov at fortsætte, fx igennem de juridiske processer.

”Retslige efterspil ved skilsmisse, bodeling, opdeling af økonomi, samværssager og den slags processer er potentielle rum, hvor volden kan fortsætte. Det er derfor meget vigtigt, at myndighederne er opmærksomme på, at volden ikke altid stopper, fordi man forlader sin partner,” understreger hun.

Kvinder, der oplevede nye voldsepisoder, mens de var indskrevet på krisecenter, havde mindre fald i PTSD-symptomer, sammenlignet med kvinder, der ikke oplevede nye episoder.

Ved udskrivningen havde tre ud af 10 af kvinderne fortsat PTSD-symptomer.

Nu håber Sarah Bøgelund Dokkedahl, at man kan bruge den nye viden til at forbedre behandlingen af voldsudsatte i det offentlige system.

”Hvis vi er opmærksomme på dette, kan vi gå ind og hjælpe kvinderne med at afhjælpe den her skyldfølelse, og så kan vi formentlig afhjælpe nogle af deres PTSD-symptomer,” vurderer hun.

LÆS OGSÅ: Det nye studie får Danner til at foreslå, at der med inspiration fra Veterancenteret og tilbud til soldater med symptomer på PTSD bliver lavet et særligt behandlingstilbud målrettet voldsudsatte kvinder. Find artiklen HER.

Fakta: Vold mod kvinder i DK

Hvert år udsættes omkring 70.000 kvinder - knap 4 ud af 100 danske kvinder - for psykisk vold af deres partner, og omkring 38.000 kvinder udsættes for fysisk vold af deres partner, vurderer eksperter.

I 2019 var 2.164 kvinder tvunget til at søge tilflugt på kvindekrisecentre med 1.900 børn (Danmarks Statistik 2020).

Har du brug for nogen at tale med?

Hvis du lever i et voldeligt forhold, kan du søge hjælp – også anonymt – flere steder.

Kontakt f.eks. Danner for at få gratis råd og hjælp eller Lev Uden Volds nationale hotline, hvor du kan ringe gratis og anonymt på 1888 døgnet rundt.

Se, hvad vi ellers skriver om: Samfund, Politik, Kvindernes kampdag, #MeToo, Sexisme og Vold - #talhøjtomvold
Tilbage til toppen