Zenia Stampe
SPONSORERET indhold

Politiker Zenia Stampe: ”Vi blev kærester samme aften”

Det var ikke tilfældigt, at Zenia Stampe blev gift med teaterinstruktør Martin Lyngbo. For ægteskabet var arrangeret – i hvert fald ifølge ham. Det fortæller folketingspolitikeren i denne uges Hendes Verden.

Af: Marie Varming og Emma Fjalland Lund Foto: Sara Skytte
22. mar. 2021 | Livsstil | Hendes Verden

30. maj 2009 landede der en mail i folketingspolitikeren Zenia Stampes indbakke, som hun aldrig vil glemme:

”Set fra distancen virker det som om, vi to kunne have en del at tale om. Må jeg byde på en middag?”

Den var fra teaterinstruktør Martin Lyngbo.

Zenia Stampe var lige kommet ud af et forhold og var egentlig ikke på udkig efter noget nyt, men sagde alligevel ja til at mødes. For ”det lød spændende med en teaterdirektør,” fortæller hun i et stort interview med Hendes Verden. Og herfra gik det stærkt.

”Vi var først på Kung Fu Bar og bagefter på Rust. Vi blev kærester samme aften,” siger hun og tilføjer:

”Som Martin siger, så var det et arrangeret ægteskab. Han arrangerede det.”

Talte dagene

Parrets første date var lige op til sommerferien, og da Martin Lyngbo i forvejen havde sønnen Tøger på tre år, havde han ikke meget tid til overs i den periode, hvilket Zenia Stampe havde svært ved at forstå.

”Jeg anede ikke, hvordan det var at have børn, så jeg forstod ikke, hvorfor han ikke svarede på mine SMS’er med det samme. Vi så ikke hinanden i 18 dage – ja, jeg talte,” siger hun og fortsætter:

”Men derefter tog vi til Frankrig sammen, lejede en bil og sov første nat under åben himmel. Det var meget romantisk. Hans venner havde ellers advaret ham mod at tage på bilferie med en helt ny kæreste, men det gik godt – og senere lærte jeg Tøger at kende, og ham blev jeg lige så forelsket i.”

Parret er i dag gift og har sammen børnene Erika, Gotfred og Hartvig.

Læs hele interviewet med folketingspolitiker Zenia Stampe i denne uges Hendes Verden, hvor hun også fortæller om blandt andet den tværfløjte, der er en stor del af hendes identitet, og hvordan hun har det med at blive genkendt i bybilledet.

Anbefalet til dig