Dans dig glad til ALT for damernes årlige danse-event i København

Det skal du vide om modemælk
Foto: Illustration: Vibeke Høie Amning er praktisk og modermælk er godt for din baby.

Amning: Alt om modermælk

Amning - hvor godt er det egentlig? Modermælk er noget af det mest enestående, naturen har udstyret os kvinder med. Her får du vigtig viden og gode råd.

Hvis du ammer din baby, er du lige nu i gang med at fremstille noget af det mest fascinerende, kvindekroppen kan præstere: Modermælk.

Modermælken nærer din baby, slukker tørsten og tilpasser sig dit barns behov. Selv om de fleste kvinder fra naturens side er udstyret med alt, hvad amning kræver, er produktionen af modermælk på ingen måde let arbejde: Arbejdstiderne skifter heftigt, og du har mange nattevagter.

I perioder kan du være usikker på, om du gør dit arbejde godt nok. Og så er din boss en baby, så du får ikke mange anerkendende klap på skulderen. Med nyttig viden og gode råd er du dog godt rustet til at holde produktionen kørende, så du får det ønskede output: Et sundt og tilfreds barn.

Faktaboks

Hvor mange, der følger Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at børn skal ammes fuldt, til de er seks måneder og delvist ammes, når de er 12 måneder eller ældre, er ikke blevet registreret kontinuerligt.

Ældre undersøgelser viser dog:

– De fleste vil gerne amme.

– Mere end 95 % ammer, når de forlader barselsgangen.

– I løbet af fire-fem uger stopper 10 % med at amme.

– 25% ammer fuldt, når barnet er seks måneder.

– Efter 12 måneder ammer 14 % fortsat.

Sundhedsstyrelsen: Amning – en håndbog for sundhedspersonale, 2013

LÆS OGSÅ: Viden for ammehjerner

Det fantastiske ved modermælk er, at den er skræddersyet til dit barns behov. Mælken rummer alle de vitaminer, mineraler, fedtstoffer og proteiner, som baby har brug for de første seks måneder.

Amningen justerer sig selv

Både mælken og mængden ændrer sig nemlig, i takt med at trolden vokser, helt uden at du skal gøre noget for det – andet end at amme dit barn.

Allerede midt i graviditeten begynder det mælkedannende hormon, prolaktin, at virke. Din moderkage producerer dog hormoner, som hæmmer prolaktin, så først når den er kommet ud efter fødslen, kan prolaktinet for alvor komme på banen, og du er klar til at servere det første måltid.

Den mælk, som løber til brysterne de første dage, kaldes råmælk og er gullig og meget proteinrig.

LÆS OGSÅ: AV – skal det gøre ondt at amme?

– Mange kvinder har ingen brystspændinger på det tidspunkt og tror derfor ikke, der er mælk. Men fra det øjeblik du lægger dit barn til, er der mælk, fastslår jordemor og ammerådgiver Sanne Lindstedt.

Modermælken tilpasser sig baby 

Det første døgn producerer du cirka 10 milliliter råmælk, men allerede en uge efter er du oppe på en halv liter modermælk i døgnet. Et par døgn efter at have født fornemmer du sikkert en forandring eller tyngde i brystet som tegn på, at mælken er ved at ændre sig til såkaldt overgangsmælk.

Du danner overgangsmælk, fra dit barn er to-tre dage til omkring ni dage gammelt. Herefter ændrer mælken sig til den modne mælk, som fortsætter, til du en gang stopper med at amme.

Overgangsmælken og den modne mælk har lidt forskellig fordeling af næringsstoffer, fedt, sukker og proteiner, men minder ellers om hinanden: Mælken er for hver amning først tyndtflydende og siden fed i konsistensen.

LÆS OGSÅ: Sådan forebygger du brystbetændelse

Derfor er det vigtigt, at dit barn spiser færdig ved ét bryst, for den tynde mælk slukker hovedsageligt tørsten, mens den fede nærer og mætter dit barn. Men hvordan ved du, at dit barn har fået nok ved et bryst?

Hvis baby falder i søvn under amning

– Dit barn er sulten og tørstig og starter derfor med at sutte meget energisk. Når barnet kommer til den federe mælk, sutter det langsommere og dybere og tager sig nogle pauser. Nogle gange kan du være i tvivl, om det er faldet i søvn, forklarer Sanne Lindstedt.

Hvis du har taget stumpen fra, og han er sulten igen efter et kvarter, har han formentlig ikke fået nok af den fede mælk. Tilbyd samme bryst igen, så han ikke får en ny omgang tynd mælk ved det andet bryst.

LÆS OGSÅ: Få styr på ammestuehistorierne

Der er stor forskel fra baby til baby på, hvor lang tid der går imellem amningerne, og hvor længe den lille er om at spise; nogle bruger ti minutter, andre over en halv time, og nogle har brug for at stille sulten på begge bryster.

Baby sætter dagsordenen ved amning

Fra amning til amning kan der være forskel på, hvor meget og hvor længe dit barn spiser, men på et døgn får den lille, hvad han har brug for, hvis du lader ham spise, når han vil.

Faktaboks

Vidste du…

… at modermælk nedsætter dit barns risiko for diarré, mellemørebetændelse og andre sygdomme samt forebygger allergi? Junior bliver formentlig også både klogere og højere af modermælk. Desværre har amning ikke større betydning for dit vægttab.

Kilder: Sanne Lindstedt, jordemor og IBCLC (international ammerådgiver) og Sundhedsstyrelsen.

– Før rådede man til at amme med tre-firetimers-intervaller, men i dag støtter vi kvinder i at amme efter barnets behov – det giver den mælkeproduktion, barnet har behov for, forklarer Sanne Lindstedt.

LÆS OGSÅ: Elsk din krop, mor!

Når den lille får lov at bestemme spisetiderne, sikrer du dig, at han hele tiden selv kan regulere, hvor meget mælk der er i brysterne. Du producerer nemlig, indtil der er den mængde mælk i dine bryster, som din hjerne har fået besked om, at dit barn spiser.

Mælkeproduktionen justerer sig selv

Allerede mens du ammer, går dine mælkekirtler i gang med at producere ny mælk i det bryst, der er i brug. Den første halvanden time efter en amning producerer du 75 procent af den mælk, dit barn skal bruge til et nyt måltid.

Desuden har du det andet bryst at trække på. Din mælkeproduktion indretter sig automatisk efter efterspørgslen og kan justeres op eller ned på et par døgn.

LÆS OGSÅ: Sådan forebygger du brystbetændelse

Når dit barn i perioder kræver at blive lagt til ofte, skyldes det formentlig, at junior er i gang med at øge din mælkeproduktion, så mængden passer til den hastigt voksende mave. Læg baby til. Også selv om du er træt eller usikker over den manglende rytme, og blæs på omgivelsernes eventuelle kommentarer.

– Stol på dig selv og din babys signaler. Børn får aldrig for meget modermælk. Men du kan blive træt af at amme, siger Sanne Lindstedt og understreger, at du skal have ro og opbakning til din opgave.

LÆS OGSÅ: Vi tester ammeindlæg

– Træthed, usikkerhed og stress i den første tid, for eksempel efter en hård fødsel, kan påvirke din mælkeproduktion negativt. Simpelthen fordi du ikke får spottet dit barns signaler og derfor ikke lægger den lille nok til, forklarer hun.

Pas på dig selv

Ligesom ro giver dig overskud til amningen, får du energi af den mad, du spiser. Forsøg at spise varieret, groft og grønt samt magert kød og fedtfattige mejeriprodukter.

Drikker du kaffe i moderate mængder, påvirker det ikke dit barn, men vil du nyde et glas vin, så vær opmærksom på, at så længe du har alkohol i blodet, findes den med samme koncentration i mælken.

Det hjælper ikke at malke ud og kassere mælken, efter at du har skålet. Én genstand er to-tre timer om at komme ud af dit system. Sanne Lindstedt fraråder derfor helt alkohol, som er svært at time med amning efter babys behov.

Plej også dig selv med omtanke. Skadelige stoffer fra især plejeprodukter hober sig op i dit blod og overføres til mælken. Hverken en udpræget sød tand eller hang til duftende cremer skal dog få dig til at opgive amningen.

LÆS OGSÅ: Amning der virker

– Fordelene ved at amme overstiger langt ulemperne fra skadelige stoffer i dit blod, slår Sanne Lindstedt fast.

Gør plads på væggen derhjemme til en kæmpe elitesmiley og et skilt med Byens bedste spisested, og invitér baby til happy hour.

Det gode alternativ til modermælk: Flasken

Amning lykkes langt fra for alle. Grundene kan være mange, men det skyldes oftest, at rådgivningen er for dårlig eller kortvarig. Sidder der en rest af moderkagen tilbage efter fødslen, hæmmer hormonerne herfra desuden mælkeproduktionen. Andre grunde til, at amningen ikke kommer i gang, kan være kort tungebånd eller dårlig sutteteknik hos babyen eller ømme eller indadvendte brystvorter hos dig.

Ammer du ikke, kan du gribe til sutteflasken med god samvittighed, for modermælkserstatning er sammensat, så det ligner modermælk mest muligt. Servér mælken ud fra samme princip som amning: efter din babys behov. Tjek, at der er en rest tilbage i flasken, når dit barn er færdig; så er du sikker på, at trolden er mæt. Nyd, at far også kan stå for mælken.

Kilder: Sanne Lindstedt, jordemor og IBCLC (international ammerådgiver) og Sundhedsstyrelsen.

LÆS OGSÅ: ”Jeg blev ammet til jeg var 3,5 år. Dengang så ingen skævt til det"

LÆS OGSÅ: Guide: Amningens ABC

LÆS OGSÅ: Amning: “Jeg bruger min situationsfornemmelse”

Se, hvad vi ellers skriver om: Amning, Baby og Børns sundhed