73% af forældre deler billeder af deres børn på sociale medier - gør du?

Din søn eller datter har lige fundet klæd ud-kassen frem og iført sig prinsessekjolen. Og mens dit barn danser rundt, griber du helt automatisk ud efter din mobil på bordet. For det her øjeblik er simpelthen for nuttet! Det MÅ bare foreviges og deles med dine venner og følgere på sociale medier.

Hvis du er forælder, kan du med al sandsynlighed se dig selv i en lignende situation. For en undersøgelse foretaget af Vores Børn viser, at 73 procent af de i alt 1.131 respondenter, der alle har børn mellem 0 og 10 år, deler billeder af deres børn på sociale medier. Det betyder, at de sociale medier flyder over af billeder af børn, der leger, spiser, græder, griner, sover og af alle andre situationer, som i forældrenes øjne er mindeværdige.

Og ikke bare mindeværdige nok til fotoalbummet, men til at ingen skal snydes for at være med på en kigger. Også ens tidligere chef og kusinens eksmand, hvis de tilfældigvis skulle være blandt følgerne. Ja, måske endda helt ukendte mennesker fra rundt omkring i verden, hvis man har en offentlig profil. Og det har hver tredje (35 pct.) af forældrene på Instagram, viser undersøgelsen.

Et nyt begreb ser dagens lys

Forældres billeddeling af deres børn har været stødt stigende, siden de sociale medier kom på banen i midt 00’erne. Den forældregeneration, der har børn nu, var den første til at bruge Facebook, og der gik ikke lang tid, før stort set alle unge havde en profil. De var det, man kalder early adopters.

Selvom de kan huske en tid inden de sociale medier, så blev Facebook (og senere Instagram) en så inkorporeret del af deres hverdag, at megen kommunikation foregik gennem platformen. For her havde man for første gang muligheden for at dele egne billeder med et stort antal mennesker og få indblik i venner og bekendtes liv og færden. Så da generationen begyndte livet som forældre, var det helt naturligt, at også det skulle transmitteres til verdenen gennem de sociale medier.

I en undersøgelse fra det britiske bureau Parent Zone fra 2016 kom det frem, at forældre i gennemsnit deler op mod 1.500 billeder af deres børn digitalt, inden barnet er fyldt fem år. Det førte i 2013 til, at The Wall Street Journal fandt på termen Oversharenting. En sammenkobling af ordene ‘sharing’ (dele) og ‘parenting’ (forældreskab), der henviser til, at forældre måske var begyndt at dele for mange billeder af deres børn.

Alt imens der kom mere og mere fokus på digital mobning, digitale fodspor og retten til privatliv, var en dansker begyndt at forske i netop forældres brug af digitale medier og digitale mediers rolle i forældreskabet. Det medieforskeren Maja Sonne Damkjær kalder medialiseret forældreskab.

"Jeg iagttog, at medierne fik en større betydning i forældreskabet, og at forældreskabet fyldte mere i medierne. Op gennem 90’erne voksede antallet af magasiner, bøger og tv-programmer om børn, opdragelse og familieliv. Med internettet kom en lang række nye ressourcer til, for eksempel onlinefællesskaber, blogs og netsteder for forældre. Siden fulgte sociale medier, der gav nem og hurtig mulighed for at dele sit familieliv med et bredt publikum, finde inspiration og udveksle råd og erfaringer med andre forældre", siger Maja Sonne Damkjær.

Hun blev i 2017 færdig med sin ph.d., som giver et indblik i, hvilken rolle sociale medier spiller i overgangen til forældreskabet. For udover at man alle dage har haft lyst til stolt at vise sit afkom frem, så er det at være forælder også blevet en langt vigtigere social rolle, end det var tidligere.

Det er blevet et identitetsprojekt med det involverede forældreskab som dominerende norm, hvor forældre prioriterer deres børn over alt andet. Det har givet grobund for udtrykket forældredeterminisme. Et udtryk, der henviser til troen på, at forældre har afgørende indvirkning på barnets fremtidige liv. Og det pres er også en vigtig grund til, at vi i så høj grad har brug for at finde råd og inspiration på sociale medier om alt fra kost til børneopdragelse.

"Vi danskere bruger en stor del af vores fritid på vores børn. Derfor er vores sociale liv meget præget af forældreskabet. Hvor det tidligere var parforholdet og ægteskabet, der bandt en familie sammen, er det i dag blevet barnet. Derfor bliver det vigtigt at performe og klare sig godt som forælder. Og heri ligger også en iboende angst for at gøre noget forkert", siger Maja Sonne Damkjær.

Et effektfuldt værktøj til at skabe en identitet som forældre er de sociale medier. Her kan vi vise omverdenen, at vi er lykkedes med det. At både vi som forældre og vores børn er en succes.

"Der findes en meget poleret verden på Instagram, hvor der går konkurrence i at vise kønne billeder af sine børn i situationer, hvor alt er fryd og gammen. Og her skal man overveje, om man deler billederne, fordi man har et behov for anerkendelse. For det bidrager desværre bare til et stort pres på børnefamilier om at være god nok", forklarer Mette Kim Bohnstedt, der er digital uddannelseskonsulent hos Børns Vilkår.

Ikke så underligt viser undersøgelsen da også, at fire ud af fem (77 pct.) af de forældre, der deler billeder af deres børn, gør det, fordi de stolt vil vise dem frem.

" At dele billeder af ens børn kan være en fantastisk social lim og være med til at skabe relationer. Samtidig er vores børn noget, vi ofte er rigtig stolte af ved os selv, som vi derfor gerne vil profilere os med. Det har vi sådan set altid gjort. Før i tiden var der portrætter af dem i stuen og fotos af dem i familiealbummet.

Forskellen er, at nu viser man noget frem offentligt, som før var indkapslet af hjemmet. Så der er tale om en kulturel forandring, hvor forældreskabet bliver mere og mere en del af det offentlige rum. Den udvikling er sociale medier med til at forstærke", siger Maja Sonne Damkjær.

En digital dagbog

At vi i så høj grad bruger sociale medier til at dele billeder af vores børn kunne tyde på, at mange forældre ikke reflekterer over de konsekvenser, der kan være ved billeddelingen. Men her viser undersøgelsen, at 89 procent faktisk har overvejet ikke at dele billeder af deres børn, og at 87 procent bekymrer sig over billeddelingen.

Det gælder også Michelle Olsen, der er mor til to små børn. Hun har en åben profil på Instagram og deler masser af billeder af sine børn. Det gør hun, fordi hun gerne vil skabe en slags digital dagbog af billeder, som både hun selv og hendes børn kan se tilbage på. Alligevel har hun, og særligt hendes mand, en del forbehold i forhold til, hvad hun må dele.

"Vi er enige om, at det ikke må sætte børnene i et negativt lys. Samtidig skal man tænke på, hvad det kan betyde, når de bliver 16 år. Så kan de se, hvad deres mor delte af dem. Og børn kan bare være onde ved hinanden, så det kan måske blive brugt imod dem", siger hun.

Michelle Olsen er bevidst om, at hun på en måde tager retten til privatliv fra sine børn. Derfor er det også vigtigt for hende, at hun kun deler billeder, der ikke kan skade hendes børn, og som kun vil være dejlige minder at have til eftertiden. Men hvor den grænse går er svært at definere.

"Vil min datter synes, det er pinligt med et billede af hende i ble, når hun bliver 16? Det ved vi jo ikke. Jeg må bare prøve at vurdere, hvad der er det bedste. Og jeg synes, det er godt at have den her digitale dagbog at se tilbage på. Både for dem, men også for mig, for tingene går hurtigt i glemmebogen. Så det er en måde at huske alle de dejlige stunder på", siger hun.

En ting er dog helt sikkert. Hun kunne aldrig finde på at dele nøgenbilleder. For ikke nok med at det kan være pinligt for barnet, når det bliver teenager – der er også risiko for, at billederne bliver misbrugt af voksne. – Det er ikke rart, at man skal tænke sådan. Men der sidder nogen syge mennesker derude. Så selvom et billede, hvor de står med bar numse, er rigtig sjovt og sødt, så kunne jeg ikke finde på at dele det. For jeg ved ikke, om nogen kunne finde på at misbruge det", siger Michelle Olsen.

Skrækscenariet

Det er en af de grumme problematikker forbundet med billeddelingen. For på de sociale medier kan billederne spredes, uden vi kan kontrollere det, og i værste fald kan billederne af dit afklædte barn ende på hjemmesider for pædofile. Det er tidligere sket, da en mor lagde billeder op af sin lille dreng på potten, og en anden gang, da en forælder delte en video af datteren, der hoppede på trampolin. Hun havde ellers kjole på, men hoppene fik kjolen til at flyve op.

"Nogen vil gerne holde fast i, at nøgne børn er naturligt og godt kan vises frem, når de er helt små, for det skal ikke være skamfuldt og underligt. Men problemet er, at billederne kan blive misbrugt. Derfor er det generelle råd, at man ikke deler billeder af nøgne børn", siger Maja Sonne Damkjær.

En anden risiko, der endnu ikke bliver talt så meget om i Danmark, er digital kidnapning, hvor en fremmed kan misbruge billeder af et barn til at skabe en falsk persona. Den britiske bank Barclays forudså i 2018, at forældres billeddeling af deres børn vil være skyld i to tredjedele af al identitetssvindel i 2030. Det kræver blot billeder, barnets navn, fødselsdato og adresse, og så kan en fremmed åbne en bankkonto, når barnet fylder 18. Barclays mener, at forældres billeddeling vil koste ofrene for digital kidnapning ca. 5,6 milliarder kroner.

"Vi kender ikke omfanget af hverken identitetstyveri og pædofil billedmisbrug. Men bare det, at risikoen er der, bør man forholde sig til. Vi ved jo, at der bliver delt intime billeder uden samtykke. Og når det går galt, så går det bare rigtig galt. Så det er værd at skænke en tanke", siger Mette Kim Bohnstedt fra Børns Vilkår.

Barnets ret til privatliv

Ifølge Kit Stender Petersen, der er lektor og ph.d. i pædagogisk psykologi, er det største problem ved billeddelingen, at det sker hen over hovedet på barnet. At vi, i modsætning til nærmest alle andre aspekter af børneopdragelsen, ikke involverer vores børn og sætter deres behov forrest.

"Hvis man for eksempel viser dem, mens de græder, fjoller eller er vrede, er det en negativ udstilling af barnet, hvor modtageren ikke ved, hvad der er gået forud for billedet. Det er forældrenes fortolkning og ikke barnets. Barnet har således ikke mulighed for at tage til genmæle. De er hele tiden bagved og må bare leve med det, der bliver delt. Det, synes jeg, er problematisk og uetisk over for børnene", siger hun.

Og netop det her med at se barnet som et individ med rettigheder, der måske ikke gider at have billeder af sig selv flydende rundt på nettet, er noget, alle eksperterne er enige om. For en dag bliver barnet teenager, og så kan et billede af en bar rumpe eller en fjollet dans være ekstrem pinligt og krænkende. Og så er det ikke så fedt, hvis billedet er set af millioner af mennesker og aldrig forsvinder igen.

Hos Børns Vilkår har man tidligere på året lavet en lignende undersøgelse, der viste, at meget få forældre overvejer, at nogle billeder i fremtiden kan bruges negativt af andre børn til for eksempel mobning. Og det er ellers et reelt problem, Børns Vilkår er stødt på. Det tyder på, at forældres til tider skødesløse billeddeling smitter af på børnene, og at vi ikke får givet børnene den digitale dannelse, de har brug for.

"Man skal huske, at vi er rollemodeller. Det der med at dele en masse billeder af sig selv og andre på nettet sætter også en ramme for, hvad børnene tænker er okay. Så man skal også tænke på, hvordan man gerne vil have ens eget barn til at agere på sociale medier, når de bliver store nok. Og fra en tidlig alder kan man tage barnet med på råd og lære dem, at man ikke tager billeder af situationer, der udstiller nogen", siger Mette Kim Bohnstedt.

Læs også: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros og trusler

Manglende digital dannelse

Det kan være svært at vurdere, hvornår et billede er skadeligt. Selv et tilsyneladende harmløst snapshot kan få et negativt spin på de sociale medier, hvis de forkerte får fingrene i dem. I gennemsnit kender vi kun omkring en femtedel af vores venner på de her platforme. Resten er perifere bekendtskaber. Men de er lige så eksponeret for billederne som dem, de reelt er henvendt til.

"Selvom du måske har en privat profil, så er mange af dine “venner” eller følgere nogen, du ikke kender særlig godt. Hvis overhovedet. Så man skal overveje, hvorfor det skal være tilgængeligt for hele verden, og hvorfor ikke bare til de tætteste relationer", siger Mette Kim Bohnstedt fra Børns Vilkår.

Som nogle af de første til at bruge de sociale medier er mange af os heller ikke blevet oplært i de betingelser, der gør sig gældende på SoMe. For det kan være svært helt at forstå internettets uendelighed, og hvordan data kan blive spredt og brugt.

"Der er visse ting, der gør sig gældende ved det digitale forældreskab. Særligt at det er så nemt at sprede indhold, at indholdet aldrig forsvinder igen, og det indhold, vi deler på sociale medier, bliver brugt til at skabe dataprofiler – ikke bare af os selv, men også af vores børn. De her karakteristika skal man forholde sig til, for de er anderledes end dengang, vi satte billederne i et familiealbum.

Forældre skal huske, at de både er gateopeners og gatekeepers til deres børns personlige data. Det er først og fremmest dem, der beslutter, hvad der bliver delt hvor, med hvem og hvornår. Det er dem, der skal beskytte barnets privatliv og sørge for, at deres data ikke ender de forkerte steder", siger Maja Sonne Damkjær.

Med de nævnte risici for både mobning, krænkelse af privatlivet, pædofilt billedmisbrug og digital kidnapning kan man undre sig over, at der ikke er mere lovgivning på området. Men vores love og regler har haft svært ved at følge med den teknologiske udvikling. Dog eksisterer der faktisk en lov, som gør det forbudt at dele indhold uden samtykke. Og den kan alle benytte sig af, når de er fyldt 18 år.

"I teorien kan man indgive en klage til Datatilsynet. Men der har, så vidt vi ved, aldrig været nogen, der har gjort det. Så man ved ikke, om de ville tage sagen, og hvordan de ville håndtere den. For i forhold til børn og forældre er vi ikke bekendt med, at loven nogensinde er blevet prøvet", siger Mette Kim Bohnstedt.

For en sikkerheds skyld er det derfor nok en god ide at overveje, hvordan ens barn vil reagere på billederne i fremtiden. For Kit Stender Petersen tror på, at det myndige barn ville få medhold i sin klage eller anmeldelse.

"Sådan som reglerne er nu, er det forbudt at dele billeder uden samtykke. Potentielt kan der derfor være en risiko for, at barnet kan anmelde sine forældre for den eksponering, de har været udsat for. Og her er der en stor chance for, at barnet vil få medhold", siger hun.

Inddrag dine børn

Udover at forældre skal sætte sig mere ind i de sociale mediers databrug og privatindstillinger, så skal de også inddrage børnene mere i billeddelingen. Ifølge undersøgelsen foretaget af Vores Børn har 40 procent ikke talt med deres børn om, at de deler billeder af dem. Det viser, at der er behov for mere åbenhed og kommunikation i børnefamilierne, mener Stine Liv Johansen, der er formand i Medierådet for Børn & Unge.

"Det skal gøres til en naturlig ting i familien, at når man vil dele et billede, så spørger man om lov først. Man kan selvfølgelig ikke spørge et spædbarn. Men med en toårig kan man sagtens tale med om billedet, og om at man vil sende det til nogen. På den måde bliver billedet noget, man tager stilling til og kan være kritisk over for. Det vil gøre det tydeligt for barnet, at det har lov til at sige ja og nej. Og det kan lære dem noget om, hvordan de skal agere, når andre vil have noget af dem", siger hun.

Det betyder, at forældre skal huske at sætte ord på den handling, det er at tage og dele billeder. På den måde bliver børnene inkluderet, så de forstår, hvad der foregår.

"Når vi tager telefonen frem og vil tage billeder, så skal vi sætte ord på det, vi gør. “Nu vil jeg gerne tage et billede, for jeg synes, det ser rigtig sjovt ud, det du laver”. Vi skal italesætte vores digitale liv. Bagefter kan man vise barnet billedet og redigere det sammen. Vi skal have trukket billeddelingen frem i lyset, så det ikke længere foregår i det skjulte, hvor børn føler, at de ikke har noget at skulle have sagt", siger Stine Liv Johansen.

Sådan lyder det også fra Børns Vilkår. Og derudover skal forældre også sætte sig bedre ind i privatlivsindstillingerne på de sociale medier.

"Man kunne overveje at få en privat profil på Instagram. Og på Facebook kan man lave en mindre gruppe af de nærmeste venner, man gerne vil dele billeder med, så ikke alle behøver at følge med. Det er vigtigt at bruge sin sunde fornuft og være kritisk. Overvej, hvem der får glæde af at se de her billeder, og om de potentielt kan skade dit barn i fremtiden, inden du trykker del", slutter Mette Kim Bohnstedt.