Coronavirus ifølge børnene

Foto: Anne Birkkjær Vi taler allesammen om coronavirus - men hvad tænker vores børn egentlig om hele situationen? Vi har spurgt Rebecca på 6 år og Carl på 9 år.

Corona ifølge børnene: ”Jeg savner at gå og snakke med min far på vej til skole”

Carl og Rebecca er lidt bange for, at oldemor skal dø. Men det værste vil være, hvis badeferien må aflyses! Vi har talt med to børn, der ligesom hundredetusindvis af andre børn er hjemme.

I disse corona-tider skorter det ikke på interviews med almindelige (og ualmindelige) mennesker og deres måder at takle landets undtagelsestilstand på. Men hvad med de hundredetusindvis af børn, der fra én dag til den næste fik vendt deres hverdagstrummerum på hovedet? Hvad tænker de om det hele? Hvor er deres stemme?

Carl er 9 år, og Rebecca er 6 år. De bor på Østerbro i København med deres mor og far, og til hverdag går de i henholdsvis 3. og 0. klasse på en almindelig folkeskole. Normalt er dagligdagen præget af lange skoledage, frit, klaver, ballet og kor, og legegrupper, legeaftaler og børnefødselsdage. Men lige nu skal de ligesom resten af landets børn blive hjemme og dermed forholde sig til at have rigtig meget af det, de normalt ikke har: En overflod af tid alene med mor og far. Indendørs. Eller det vil sige mest deres mor, da far hører til de uundværlige i den offentlige sektor.

LÆS OGSÅ: Keder I jer derhjemme? Her er 30 ting, du kan lave med dine børn

Vi har spurgt Carl og Rebecca, hvad de ved om coronavirussen, om der er noget, de er bange for, og om de gerne vil tilbage i skole. Og det er der kommet nogle ærlige – til tider overraskende – børnesvar ud af. Læs med her:

Ved I, hvorfor I ikke er i skole?

Rebecca: Det ved jeg godt. Det er fordi, der er coronavirus.

Hvad er coronavirus for noget?

Rebecca: Den er ikke vigtig for klimaet! Det er lidt slemmere end andre sygdomme, det er sådan hvis gamle mennesker får det, kan de godt dø, hvis de også er syge. Hvis de har en sygdom og får Corona, kan de godt dø.

Carl: Det er en virus, der kan gøre én forkølet og hostet, og man kan få lungebetændelse, hvis man bliver hårdt ramt, og det er farligt for de gamle, og man kan blive smittet, hvis der er én, der hoster på én.

Ved I, hvordan virussen opstod?

Rebecca: Fordi én i Kina spiste en syg flagermus. Så tror jeg, han fik det meget dårligt, og så var det ligesom en ny sygdom, og så kaldte de den for Corona.

Carl: Der var en kineser, der spiste en flagermus, og så begyndte det at sprede sig. Måske har den haft Coronavirus. Eller det har den. Så smitter den mennesket, og så spreder det sig, og nu er der rigtig mange i verden, der har det.

Hvad er anderledes nu end før coronavirus?

Carl: Nu skal alle blive inde, og skolerne er lukket, og butikkerne og alt muligt er lukket. Og det er ret ærgerligt, for så kan man ikke gå ned og købe ting. Jeg synes, det er ærgerligt, at man ikke kan kigge på ting; computere og legetøj og alt muligt og bøger.

Rebecca: Der er ikke så mange ude i byen. De bliver ret meget inde. Man må ikke gå tæt på hinanden, så skal man gå væk fra hinanden. Selvfølgelig er det også anderledes, at man ikke er i skole. De voksne skal måske lidt på arbejde. Man må ikke være sammen med mange mennesker, og det er ikke så fedt.

Hvordan er dagene anderledes nu end før?

Rebecca: Fordi vi må lege længere tid. Jeg kan ikke helt komme på mere.

Carl: At man har fri. Man kan lege og hygge og se film.

Kan man have for meget tid til at lege og hygge?

Carl: Næh. Måske kan det blive lidt kedeligt.

Hvad er I bange for ved coronavirus?

Rebecca: Kun lidt bange for, at nogle af de gamle, jeg kender, dør. Måske oldemor. Jeg er lidt bange for, at min mor og far bliver syge. Så får de det dårligt, men de dør ikke, hvis de ikke har det rigtig dårligt i forvejen, og de ikke er sådan gamle. Hvis de bliver syge, kunne jeg blive smittet.

Carl: Jeg tænker også lidt på de gamle. Fordi de kan dø, og blive til jord, og folk skal komme til begravelse. Jeg vil ikke have, at de gamle, jeg kender, dør, fordi jeg godt kan lide dem. Der ville jo ikke rigtig ske noget ved det. Dét der sker, sker. Men jeg ville savne dem og være ked af det. Jeg er mest bekymret for vores badeferie til Mallorca.

Ved I, hvem Mette Frederiksen er?

Rebecca: Jo, lidt. Hun er sådan én, der bestemmer, ligesom at man ikke må gå over for rødt. Jeg tror, hun bestemmer mange flere ting.

Carl: Hun er statsministeren. Hun har et ansvar for, at det går godt. Hun bestemmer, at vi skal være indenfor, fordi det er den bedste udvej.

Hvordan får I tiden til at gå derhjemme?

Carl: Jeg ser film, leger og hygger. Jeg skal også lave kedelige opgaver. De er kedelige, fordi nogle af tingene er irriterende, når jeg skal skrive og lave alt muligt.

Rebecca: Vi ser naturfilm med mor – altså de der dyrefilm. De handlede om, at man skal passe godt på jorden, og hvad dyrene laver. Jeg kunne godt lide at se, hvordan dyrene ser ud i virkeligheden, for der var jo nogle, der filmede det. De er ikke computerlavet. Jeg læser i læs let-bøger. Det er sjovt, fordi jeg kan godt lide at se billederne og lære at læse. For jeg vil gerne kunne lære at læse. For hvis der er en bro, og man ikke må cykle på den bro, hvis der er et skilt, så ville man cykle over, og så gik det ikke så godt.

Hvornår var I sidst udenfor?

Rebecca: Jeg er ikke ude så meget. Men jeg var ude med mor på et tidspunkt. Ellers er jeg ikke ude.

Carl: Jeg var ude med mutti i går (det var i forgårs, red.). Vi gik en lang tur og spiste tyggegummi og bolsje og talte om Niki Topgaard (Youtube-stjerne, red.). Jeg synes, det var irriterende, at mor hele tiden trak mig ud på cykelstien, når der kom nogen. Det var lidt underligt. Det var dumt, for der kunne komme cykler og få brækket benene!

Hvad er dejligt ved at slippe for skole?

Rebecca: Fordi man kan lege mere, og det er hyggeligt at hygge herhjemme, hvis man skal hygge herhjemme. Vi skal ikke vågne så tidligt op, fordi vi ikke skal tage tøj på, når vi ikke bliver vækket så tidligt.

Carl: Jeg synes, det er dejligt, man kan være hjemme og ikke skal lave særligt mange opgaver og slippe for at sidde på en ikke særligt behagelig stol og ikke kunne tage en pause, når man har lyst. Man behøver ikke at gå med på en eller anden tur, hvis man skal på tur med skolen. Hvis man ikke gider, er de ture lidt træls. Det kan også være irriterende at sidde i bussen, fordi man får det dårligt. Nogle gange.

Hvad savner I ved skolen?

Rebecca: At lege med mine venner, og jeg savner skolegården. Den er rigtig sjov, fordi der er trampoliner og klatrestativer og alt muligt.

Carl: Jeg savner mine venner. At kunne se dem med mine egne øjne og kunne lave noget sammen med dem. Jeg tænker en lille smule på, hvad de går og laver. Jeg savner at kigge på butikkerne på vej til skole. Jeg savner at gå og snakke med min far på vej til skole.

Hvad savner I at kunne gøre fra før?

Rebecca: Det ved jeg ikke. Jeg kan ikke huske før coronavirussen.

Carl: Jeg savner at komme i biografen, at komme i den normale slikbutik (bland-selv-slik-butik, red.), lige nu er vi nødt til at købe fredagsslik i Netto, og jeg kan altså bedst lide slik fra den normale slikbutik. Så synes jeg også, det er irriterende ikke at kunne gå normalt, men skulle gå ud til siden, når der kommer nogen. Det er irriterende ikke bare at kunne slappe af, når man går en tur.

Hvad kan man gøre, så man ikke får coronavirus?

Rebecca: Vaske hænder godt. Man skal først skylle hænder, så tage sæbe, man skal skrubbe sæben rigtig godt ind i hænderne – det er ikke sådan, at man bare tager en klat, og så skyller det væk. Så skyller man, men sørge for at få alt af. Man skal også skrubbe rigtig godt med vandet sådan over det hele. Man må ikke gå tæt på andre, man skal ikke røre ved sit øje eller sin mund og så røre ved en anden. Man skal helst ikke kysse på noget legetøj, hvis man får besøg, og der er en anden, der rører ved det. Man skal heller ikke dele vanter, fordi hvis man nu har bakterier på hænderne, kan den anden få dem, og hvis de så holder deres mor i hånden, kan det være, at hun bliver smittet.

Carl: Man skal også holde afstand og lade være med at røre ved håndtag og alle mulige ting, der er ude i offentligheden. Lad være med at sætte dig på et offentligt toilet, hvis du skal sidde ned. Lade være med at samles alt for mange.

Se, hvad vi ellers skriver om: Corona og Familieliv