Kalder du også slik for ”usundt”? Derfor kan du roligt servere søde sager for junior

Hvis du vil undgå at dit barn går amok i slik og junkfood

Den her tilgang skal jeg i høj grad lige vænne mig til. For den strider med alt, hvad jeg har lært. Og alt hvad jeg har gjort som mor. Især i forhold til slik, for det har jeg i høj grad fremhævet som ”usundt” og ”dårligt for dig”, når jeg har talt med mine børn. Jeg har endda i et svagt øjeblik sagt; ”du kan blive syg af at spise for meget slik.” Det tør jeg ikke en gang nævne over for eksperterne. For de har tydeligvis en helt anden indgangsvinkel til, hvordan slik skal omtales over for vores børn. Charlotte Seeger siger:

”Hvis vi skal give vores børn et sundt forhold til mad, så er raffineret sukker en naturlig del af det tilbud, der er derude. Og hvis du vil have dit barn til ikke at gå amok i slik og junkfood, så er du nødt til at stabilisere tingene, så noget ikke bliver mere attraktivt end andet.”

Hun fremhæver dog samtidig, at det er DIG, der sætter rammerne for dit barns måltid og bestemmer, hvad der er tilgængeligt. Inden for de rammer skal dine børn selv kunne navigere og blomstre.

LÆS OGSÅ: BLW: Sådan lærer du din baby at spise selv

Anne Elsøe er enig, og hun mener, at sliks dårlige omdømme er uberettiget.

”Slik er ikke bare usundt. Hvis dit barn spiser rigtig meget slik, kan det være usundt, da dit barn får for mange kalorier i forhold til, hvad hun har brug for. Men hvis dit barn ikke har fået nok kalorier i løbet af dagen, kan slik være det helt rigtige. Alle har plads til at spise slik hver dag, hvis de har lyst til det. Det vigtige er, at kosten er varieret. Og slik kan godt indgå i en varieret kost,” siger hun.

Hørte jeg rigtigt? Kan slik ”indgå i en varieret kost” til mit barn? Sagtens, mener Charlotte Seeger og stemmer i:

”Al mad kan indgå i en varieret kost. Fra slik og is til grøntsager og frugter. Intet skal stikke mere ud end andet. Gulerødder skal heller ikke fremhæves og ophøjes mere end noget andet. Al mad er nødt til at være lige,” siger hun.

Du sætter rammerne, dit barn styrer rækkefølgen

Selv er jeg vokset op med dårlig samvittighed over, at jeg brugte alle mine lommepenge på slik. Jeg havde så meget lyst til slik. Højst sandsynligt fordi mine forældre gjorde slik ”overinteressant” ved at fremhæve over for mig, hvor usundt det var. Men hvordan gør jeg søde sager ”lige” med andre fødevarer, så mine børn favoriserer raffineret sukker mindre?

”Det viser du dit barn ved at inddrage ”desserten” med resten af maden og ved samtidig at lade dit barn selv styre rækkefølgen, hun vil spise tingene i. Det er dig, der sætter rammerne, og de kan jo fx være, at du siger til dit barn: ”Til aftensmad i dag er der pasta med kødsovs, gulerødder, et stykke chokolade og nødder.” Og hvis dit barn så efterspørger mere chokolade, kan du sige: ”Der er mere pasta og flere gulerødder, hvis du vil have det. Der er ét stykke chokolade til hver,”” foreslår Charlotte Seeger.

På den måde mener hun, at chokoladen hverken bliver tabuiseret eller sat op på en piedestal, men sat på bordet på lige fod - og samtidig med - resten af aftensmaden. Du kan også vælge at give lidt sødt sammen med en eftermiddagssnack – fx et par vingummibamser, en skål müsli og et æble. Voila – alle fødevarerne ligestilles over for dit barn!

”Og det er lige netop dét, du ønsker at opnå – at dit barn får et mere afslappet forhold til søde sager. Og det kan virkelig gøre en forskel i forhold til, at dit barn hverken bliver over- eller undervægtigt, men derimod får lige præcis den krop, som dit barn skal have,” siger Charlotte Seeger.

Da jeg spørger hende, om mine børn så ikke per automatik vil række ud efter de søde sager på bordet, svarer hun:

”I starten vil de fleste børn tage alt det søde først, men det vil ikke fortsætte.”

LÆS OGSÅ: 7 grunde til at jeg spiser slik hver aften

Servér mere slik

Ifølge Anne Elsøe bør hovedfokus være, at I skal spise forskellige ting i løbet af dagen, når du vil lære dit barn at spise en varieret kost. Og det er nemt at formulere, så dine børn kan forstå det, mener hun.

”Hvis dine børn har fået slik, og de vil have mere, så kan du sige til dem, at ”vi skal ikke have mere slik nu, for jeg vil gerne have, vi spiser forskellige ting.” Det kan de fint forstå; at når I allerede har spist slik, skal der også være plads til noget andet i maven,” siger hun.

Ligesom med anden moderne børneopdragelse er det ifølge Anne Elsøe vigtigt at anerkende dit barns lyst til slik med et ”det kan jeg godt forstå, du har lyst til, men nu skal vi have noget andet.” På den måde affejer du ikke dit barn og får heller ikke ham eller hende til at føle sig forkert, men holder alligevel fast i, at det skal I ikke have.

”Hvis du siger, ”nej, det skal vi ikke have, det er usundt,” så får dit barn en følelse af, at det må det aldrig få – eller at det er undtagelsen, når han eller hun får lov til at spise slik. Og så vil dit barn typisk blive mere optaget af slik og spise meget af det, når han for eksempel får fredagsslik. Hellere sprede det lidt ud i mindre portioner,” pointerer Anne Elsøe.

Hun ser også et problem på længere sigt, når jeg som forælder nu og her forsøger at holde de sukrede sager på afstand af især min søn, som søger det ekstra meget.

”De ting, du gør lige nu for at begrænse dit barns slikindtag, vil styre dit barn nu og her. Men om lidt, når dit barn er ældre, vil du ikke kunne styre det, og så vil dit barns overoptagethed af slik tage over. Så i din konkrete situation med din søn, vil jeg faktisk anbefale dig at servere mere slik for ham. For målet er at få nedsat hans besættelse, inden han selv kan bestemme. Hvis han får slik oftere end kun som fredagsslik, vil besættelsen på sigt fylde mindre,” siger Anne Elsøe.

LÆS OGSÅ: Klumme: Derfor gider jeg ikke forsvare min slikpolitik

Børn kan ikke mærke efter

Hvad med den gode gamle ”dessert”, der kommer efter hovedmåltidet. Er den så helt dømt ude eller hvad?

Ligesom Charlotte Seeger mener Anne Elsøe også, at det er enormt vigtigt, at du selv lader dine børn bestemme rækkefølgen. For ellers frarøver du dem den vigtige lærdom med selv at kunne mærke efter. Hun fremhæver frokostsituationen i daginstitutionen som en typisk situation, hvor der bliver bestemt over hovedet på dit barn, hvad han eller hun skal spise først.

”Dit barn sidder i daginstitutionen og har en madpakke foran sig med rugbrød, og dit barn får at vide, at det skal spise rugbrødet først inden mælkesnitten. I den situation vil der ske det, at dit barn får mindre lyst til rugbrødet. For når du bestemmer rækkefølgen, fortæller du samtidig dit barn, at rugbrødet er noget, det SKAL spise; ikke fordi det er lækkert, eller noget dit barn har lyst til. Til gengæld bliver mælkesnitten ophøjet til at være belønningen for at spise det ”ubehagelige” rugbrød,” siger Anne Elsøe og tilføjer, at børn sagtens kan have lyst til at spise rugbrødet -  også selvom der ligger en mælkesnitte ved siden af.

”Ofte giver vi slet ikke vores børn lov til at mærke efter, hvad de har lyst til, fordi vi taler det ene ned og det andet op,” siger Anne Elsøe.

Hun ser langt hellere, at du som forælder undlader at have mælkesnitter i køleskabet, hvis du ikke ønsker, at dit barn skal spise det. For hvis du har dem inden for dit barns rækkevidde, må du også kunne klare, at dit barn vil spise dem. Som forælder er det dit ansvar at sætte rammerne – med andre ord bestemme, hvad der er tilgængeligt for dit barn. Men derfra må du lade det være op til dit barn, hvad han eller hun vil spise og i hvilken rækkefølge.

Ifølge Anne Elsøe vil dit barn under de forudsætninger helt af sig selv spise varieret og dermed sundt.

Min søn har stadig en meget sød tand. Men det er faktisk, som om han efterspørger slik lidt mindre, efter jeg har stillet en kasse mælkesnitter i køleskabet. Jeg har sagt til ham, at han selv må bestemme, hvornår han spiser dem, men at de skal holde en hel uge. Jeg ved godt, at det er baby steps. Men han er 11 år, og jeg håber, at den nye tilgang kan nå at have en effekt, så han ikke bliver endnu en sukkerhungrende teenager, der bruger frokostpausen på at jagte billige roulader og Matadormix i Netto.