Adam Duvå Hall
SPONSORERET indhold

Adam Duvå Hall: “Mine older fik 14 børn”

Hjemme hos Adam Duvå Hall taler de om, hvor hårdt det bliver at få et barn til. Så kom Adam i tanke om, at hans oldeforældre fik 14! Bliv lidt klogere på en fars tanker i denne klumme.

Af: Adam Duvå Hall, Vores Børn, januar 2014. Foto: DR & Agnete Schlichtkrull
18. mar. 2014 | Børn | Vores Børn

Min morfar havde 13 søskende. På den tid, på landet og i en fattig familie var det vist ikke en sensation. Sådan var det bare. Min oldemor skrubbede mælkejunger på en gård fra klokken fire om morgenen. Så det var nok ikke hensynet til karrieren, der stoppede udvidelsen af familien.

Hjemme hos os taler vi om at få et barn til. Vi taler om, hvor hårdt det bliver. Om vi kan magte det. Par, vi kender, siger, at det ikke bare er dobbelt så hårdt som ét barn. Det er tre til fire gange hårdere. Og hvad med skilsmissestatistikken?

LÆS OGSÅ: Far, du er fantastisk!

Vi har klart lyst til at få flere børn, selv om advarslerne er mange. Jeg erkender, at der selvfølgelig er andre krav til børnefamilier i København i 2013 end til Holstebroegnens i 1920’erne. For eksempel må vi jo ikke sende vores børn ud for at tjene, fra de er seks år. Desværre. Og der skulle sikkert skæres lidt på pilates, golf og Viasat-abonnementerne.

14 børn er alligevel lidt af en mundfuld. Min kæreste skulle sammenlagt være gravid i over ti år. Det er immervæk en rum tid med kvalme, lyst til hotdogs klokken otte om morgenen og pludselige tudeture og vand i fødderne. Men det må vi jo klare, så godt vi kan.

LÆS OGSÅ: Se min far-tattoo

Man siger, at de rige har mange glæder, og de fattige har mange børn. Men gælder det omvendte ikke også nu til dags? Økonomi, karriere og alder sætter grænserne for, hvor mange børn vi får. Hvis vi vandt i lotto, tror jeg helt ærligt, at flere børn ville være en del af gevinsten. Fattige i gamle dage skulle jo på en måde sikre familiens bæredygtighed ved hjælp af reproduktion. Man fødte sin egen arbejdskraft.

At have tid til sine børn er en luksusvare og et statussymbol. Det havde min oldemor så, da hun var færdig med jungerne. Men 14 BØRN! 14! Det er jo absurd!

Hvad siger du til dobbelt op?

Men får vi en kæmpe børneflok, giver det jo plads til, at et par stykker af dem bliver mærkelige eller tv-værter. Nogle kunne blive homoseksuelle eller katolske præster. Måske begge dele. Andre kunne blive håndværkere og sygeplejersker. Men det må de selv rode med. På det tidspunkt er jeg gammel og træt af bleskift, børnefødselsdage, kighoste, forældremøder, kørsel til dans, fodbold og spejder.Min kæreste og jeg overvejer som nævnt grundigt nummer to, der føles som en eksplosiv udvidelse af familien. Og jeg tænker, om det mon var min oldefar, der ved rolling nummer syv sagde ‘det kører for os. Skal vi ikke bare fordoble antallet, lillemor?’.Jeg tror, vores generation har en tendens til at overanalysere vores begrænsninger lidt for meget. Måske vi bare skulle lave den flok, som mange drømmer om? Måske ikke 14, men så mange, vi kan nå. Så må vi lade tøjet gå i arv, skære lidt hjørner og købe fornuftigere ind og så videre. Tiden og min kærestes stakkels livmor må vise, om vi når i mål med et helt fodboldhold, plus tre på bænken.

Opfølgning

Adam og Christine endte med at blive forældre igen den 1. december 2014 til deres lille datter, Norma. 

LÆS OGSÅ: Test: Er I klar til barn nummer 2?

LÆS OGSÅ: “Jeg har ofte alt for store forventninger til familielivet”

LÆS OGSÅ: Familieliv: Vi drømmer om at gå hjemme