Far fortæller: “Når far falder til (I)padden”

Det er et af livets store mysterier, hvordan menneskeheden har bestået i mange tusind år uden wifi og bredbånd. For sandheden er, at den eneste måde, man overlever skrigende unger, er ved jævnligt at placere dem foran en skærm. Sådan er det på min matrikel (sådan er det sikkert også på din, men nu lader vi bare, som om det kun er hos mig).

Det er ingen hån mod fruens forlygter, når jeg højlydt tilbeder boligens bedste patter, nemlig vores Ipadder. Der bliver simpelthen sådan en dejlig ro, når routeren summer eller tv’et stråler med herlige fortællinger om prinsesser, transportmidler og tegnede dyr, der altid taler med en meget tydelig stemme (nogle vil mene ulideligt skinger), så alle i hele huset kan lytte med.

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Har du et par timer, jeg kan låne?”

Sådan har det jo været i mange år. I gamle dage i 2007 havde B&U-afdelingen i Danmarks Radio vist et motto der lød: 1 times fjernsyn = 100 timers leg. Altså at tv’et – dengang hed det vist stadig et fjernsyn – kunne inspirere til mange timers ordentlig leg og ikke kun være passiv skærmkigning.

100 timers skærm = 1 times leg

Hjemme hos os (og vi er helt sikkert de eneste i hele Nordeuropa, der har det sådan) er børnene i højrisiko-område for at blive ramt af det helt modsatte: 100 timers skærm = 1 times leg. Jeg er ikke stolt af det. For jeg ved godt, det var bedre i rigtig gamle dage, hvor man fik frisk luft og gik i korte bukser fra marts til oktober og fik huller på knæene og hinkede i ruder og kun fik én julegave om året – hjemmelavet og af træ!

Men der kommer altså også noget GODT ud af at se meget fjernsyn: For eksempel, da den fireårige kunne imponere dyrepasseren i Knuthenborg Safaripark med sin viden om hanstrudsen, der ruger om natten, fordi den er sort, og hunstrudsen, der ruger om dagen, fordi den er …øh…dagfarvet? Mange tak, Lille Nørd!

Eller den store arbejdsglæde, der breder sig i køkkenet, fordi ungerne gerne vil lege Masterchef og smage, tilsmage og portionsanrette kulinariske kreationer, fordi vi leger, der sidder nogle strenge dommere i spisestuen. Tak til Thomas Herman!

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Mine older fik 14 børn”

Eller når huset pludselig er forvandlet til en forhindringsbane med snubletråde, glidebaner og sylespidse ting, der stikker i fødderne, fordi nogen er blevet inspireret af filmen Alene hjemme. Tak til DR, TV 2, TV3, Kanal 4-9, der alle har vist og genudsendt den mange, mange gange!

Knap så godt står det til med repertoiret af godnatsange. Det nytter ikke at foreslå den nationale sangskat om kattekillinger og en Frederik, der er fræk. Ordren fra de ultramoderne rollinger lyder: ‘Syng den fra Diego eller Kai-Lan eller Supertrioen. Utak til Netflix!’.

Men tak til internettet, som selv den toårige kan finde rundt i og finde klip på Youtube med Pluto og Middi Maud. Ja, han mangler lige et par konsonanter, men de kommer vel, før han starter i skole. Åh nej! Jeg håber virkelig, at den gammeldags tavle og skolekridtet er uddøet til den tid og erstattet af touchscreens, ellers er min unger godt nok på den!

LÆS OGSÅ: Far fortæller: “Skat, skal vi spille Sorteper om ungerne?”