Forever young?

Er det endnu værre, hvis tema-dagen er en konkurrence om bedste udklædning, og man bruger alle kneb for at vinde, når man samtidig er typen, der er repræsenteret i både netværk og skolebestyrelse? (Hvis man for eksempel ikke har skiftetøj med, men insisterer på at gå rundt en hel dag i sydvest og netstrømper, fordi temaet er ”fisk”?)

Er det en anelse tilbagestående, hvis man bliver ved med at dø af grin, når nogen for sjov taler megafynsk, når man for børnene prædiker tolerance og anti-mobning? Skal man lade være med at have rottehaler, fordi man har fået grå stænk i håret? Er det direkte pinligt at købe veninderinge for en anseelig bunke to-kroner i den nærmeste legetøjsautomat, når dem, der skal bære ringene, er veluddannede karrierekvinder i mor-alderen?

Er det for plat, hvis man tigger sine sønner om at sige, at man er den lækreste mor af mødrene i klassen? Og er man lidt udenfor målgruppen, hvis man nægter at misse et eneste afsnit af tv-serien Paradise Hotel, selv om deltagerne er cirka 20 år yngre end en selv? (Og man aldrig rigtig får set Deadline på DR2 færdig?)

Er det tøset at forvente, at veninderne har sørget for en æresport, når man har fødselsdag? Og at blive topfornærmet, hvis de kun har købt blomster og gaver? Og når ens datter på ni år faktisk synes, at man bør holde op med at sms’e og i stedet deltage i aftensmaden/samtalen/godnathistorielæsningen – er man så lidt for ung med de unge?

Er det for kikset at bruge lipgloss, der smager og dufter af 100 procent syntetisk hindbær i stedet for Helena Rubinsteins nyeste læbestift? Er det pinligt at gå op i, hvem der kan flest melodigrandprixtekster udenad? Og er det pubertært at skændes om præcis hvilke trin, der er de RIGTIGE i John Travoltas uforglemmelige Saturday Night Fever-dans, når man udadtil agerer ansvarlig hustru, mor, medarbejder, veninde og datter?

Sagt med andre ord: Kan man godt tillade sig at have et liv selv, når man har fået børn? Eller kan man faktisk blive for gammel til fis og ballade, platheder under bæltestedet og practical jokes?

Svaret er, at vores sønner og døtre kun har godt af: 1) at se mor tosset, så de lærer, at livet ikke altid skal tages så alvorligt og 2) med det samme at opdage, at de ikke altid er verdens navle. For det er det, der giver dem friheden til at leve deres eget liv uden ansvar for, om vi voksne får mest muligt ud af vores liv.

Tillad mig derfor at konkludere: Rottehaler holder. Plastiksmykker går aldrig af mode. Og reklamer for fri sms bør i højere grad målrettes til kvinder 30+.

Og så bare et enkelt spørgsmål her til sidst: Er det nederen at skrive en hel klumme bestående af spørgsmål, eller er det bare supernice?