Giv et blad i julegave. Eller forkæl dig selv med en skøn julegave. Priser fra 149 kr.

Foto: Trine Bukh Mette har oplevet på egen krop, hvor meget – eller lidt – hensyn, der tages til gravide i for eksempel sydeuropæiske lande.

Gravide bør få mere særbehandling

Lidt mere hensyn, tak! Gravide må altså godt få en hjælpende hånd, lyder det fra chefredaktør Mette Hovmand-Stilling.

Jeg havde kun ventet få minutter, bagest i den lange kø til toilettet ved Peterskirken i Rom, da damen, der bestyrede det, resolut greb fat i min arm og trak af med mig. Hun rablede noget på italiensk, jeg ikke forstod. Jeg var gravid i sjette måned med mit andet barn – og det var temmelig tydeligt.

Hun trak mig foran i køen og nærmest puffede mig ind ad døren til det første toilet, der blev ledigt. Folk omkring mig? De smilede og nikkede bare – og ventede videre. Jeg selv var en anelse forlegen. Skulle jeg have særbehandling, bare fordi jeg var gravid? Ja, sådan er det åbenbart i Italien.

LÆS OGSÅ: 16 knap så sjove ting ved at være højgravid

I lufthavnen gentog seancen sig. Allerede ved check-in blev vi henvist til den hurtige vej gennem security, og ingen løftede et øjenbryn over min særbehandling. Med mine trætte ben, stakåndethed og lillebitte blære var jeg glad for den italienske betænksomhed.

Ingen fast track

Et halvt år senere var jeg i Københavns Lufthavn på vej til Berlin med en baby i bæresele. Der var kø ved security, og jeg stillede mig bagest og ventede. Tilfældigvis ved siden af fast track. Så var det, at jeg fik øjenkontakt med en yngre mandlig turist. Han signalerede, at jeg kunne komme foran ham – i den hurtige kø. Jeg rystede på hovedet og forsøgte at forklare, at jeg ikke havde tilkøbt mig den ret. Han vinkede igen og pegede på min baby.LÆS OGSÅ: Far: Det skal du IKKE gøre, hvis kæresten er gravidDet begyndte at blive en smule pinligt, så mens han holdt øje med mig, henvendte jeg mig til en af vagterne og spurgte, om jeg måtte hoppe over i den anden kø. Jeg havde en baby uden ret stor tålmodighed. ‘Hvorfor skulle du dog det?’ var svaret. Ikke med beklagelse, for regler er åbenbart til for at blive fulgt – men med oprigtig undren over, at jeg troede, jeg kunne komme foran.

Ikke en sygdom

‘Det er ikke en sygdom at være gravid’. Jeg har ikke tal på, hvor mange gange jeg har hørt den frase under mine graviditeter. Med andre ord: Man skal mande sig op og gøre alt, som man plejer.

Jeg er enig i, at det ikke er en sygdom at være gravid. Sagen er bare, at hvor gerne jeg end ville, kunne jeg ikke gøre alt, som jeg plejede. Plukveerne tvang mig til at stoppe op, benene hævede, ryggen værkede, og min blære blev fyldt på nul komma fem. Måske skal man have særlige rettigheder.

LÆS OGSÅ: Gravid på job: Kom igennem uden sygemelding

Jeg mener ikke, at man skal have ret til lange pauser på arbejdet, så snart testen viser to streger. Men jeg mener denondelynemig, at man har krav på hensyn. Man bærer trods alt rundt på en lille ny borger, der på et tidspunkt kommer til at bidrage til vores allesammens samfund.

Jeg tror, at rigtig mange gravide vil sætte umådelig stor pris på den gestus, det er at blive tilbudt en siddeplads i bussen og komme hurtigere igennem køen.

Som gravid blev jeg af og til tilbudt pladsen af andre buspassagerer, men mindst lige så ofte er jeg blevet mødt af ligegyldige blikke. Desværre. Tænk, hvis man pr. automatik tænkte ‘hey, der er en gravid – gad vide, om jeg kunne lette hendes hverdag bare en lille smule?’

LÆS OGSÅ: Gravid = nervøs for alt?

LÆS OGSÅ: Følg din graviditet – uge for uge

LÆS OGSÅ: Chefredaktørens leder: Pasta og pølser – igen!

Se, hvad vi ellers skriver om: Barsel og Gravid