Hvilken dør vælger du?

Hvilken dør vælger du?

Jeg har fuld tillid til min krop, men hvad med den mentale del – hvordan kommer jeg mon til at reagere?

Jordemoder Marta gør det klart, at den mentale grundsten skal lægges allerede nu, for der er ikke en on/off-knap jeg kan trykke på under fødslen. Jeg skal på forhånd have gjort mig klart, hvad det er, jeg vil, og hvad kan der dukke op.

”Og der vil dukke lokkende sirener op, som med deres sang, gør det fristende at  stoppe ved, men som det gælder om at sige nej til. En klassiker er at gå i offerrolle ’Åh, hvor er det synd for mig, at mine forældre ikke gav mig en god barndom’ eller hvad det nu er, der er ens temaer. Men selvmedlidenhed hjælper dig ikke i en fødsel. En anden klassikker er at blive vred og hidsig og råbe edder og forbandelser, men spørgsmålet er, om du har lyst til at forpeste fødslen med det?” som Marta sagde.

Jeg kunne helt klart se nogle mulige døre, som helt sikkert vil være fristende at gå ind ad, når det hele bliver hårdt og måske har varet længe. Jeg kan nærmest allerede høre sirenernes sang. Derfor gav Martas ord så god mening, og det står helt klart for mig, at jeg skal tænke over, hvordan jeg kan sige nej til de sirener, og hvad jeg kan sætte i stedet. Eller endnu bedre: måske få dealet med det inden.