Mavedans som fødselsforberedelse

Hver tirsdag er der dans på Fødeklinik Maia som en del af graviditetsforløbet (man kan også bare komme på klippekortsbasis). Vi danser orientalsk dans med bløde cirklende 8-tals bevægelser og masser af kvindelighed og bevægelse til hofterne og underlivet. Det føles helt fantastisk at komme til stede i kroppen og mærke maven. Det handler om fordybelse, men også at dansens bevægelser vil komme os til gode, når vi skal føde. Mange af de bevægelser vi gør, er bevægelser jeg intuitivt har lyst til at gøre og som løsner op, men ikke får gjort derhjemme. Og så er det sjældent, at man får lov at være så feminin.

Vi danser i en time, og det er en time, hvor stikket bliver trukket ud, og hvor jeg ikke bare kommer tilstede i kroppen, men også kan forbinde mig med min baby inde i maven. Hvilket er en stor nydelse.

Dansen er den eneste motion, jeg endnu kan. Jeg var til yoga for første gang i uge 10. Helt bevidst valgte jeg blid yoga, og alligevel var det temmelig udfordrende.

Jeg bliver svimmel og kvalm og utilpas af næsten ingenting. Til gengæld kan jeg mærke, at de restorative stillinger gør underværker for mig.

Og det er også rigtig godt. Det handler om at lytte til kroppen, og gøre det den kan lide og overkomme. Jeg kan for eksempel godt gå ture, hvilket jeg elsker, så i stedet for at fokusere på, at yogaen er udfordrende, og det plejer den ikke at være, så skulle jeg måske gå en tur, gøre blid restorativ yoga eller danse. Om det så er hjemme på stuegulvet eller hos Lucy, som vores underviser hedder, og som er uddannet i klassisk indisk dans og mavedans:

”Det er en fascinerende rejse at udforske femininitet gennem dans. Og det er en vidunderlig og inspirerende oplevelse at dele og at danse med gravide.”