Kærlighed ved første blik

Andrea Clara Dich Jensen er 9 år og har været forelsket i den samme dreng fra klassen lige siden børnehaveklassen. Han er nemlig både sød og rar ? og ret så pæn.

Hvad er en kæreste?

Det er, når man er glad for hinanden ? mere end normalt. Mere end når man bare er venner. Og så laver man andre ting, end man gør med sine venner.

Hvordan kan man mærke det?

Man kan mærke det ved, at man bliver lidt genert. Og så er det meget vigtigt, at man siger det, for så får man det meget bedre. Hvis man siger: ?Jeg kan godt lide dig,? så får man sagt, hvad man gerne vil sige.

Hvordan får man en kæreste?

Hvis man gerne vil være kæreste med nogen, så må man spørge. Det gjorde jeg. Jeg fik en veninde til at gå over midt i timen og aflevere en seddel til ham, jeg godt kan lide. På sedlen stod der, om vi skulle være kærester, og da hun kom tilbage med sedlen, kunne jeg læse, at han havde svaret ja. Men det er det kun mig, og ham og min veninde, der ved. Og nu også dig?

Ja, og alle der læser den her artikel?

Ja, men det er også derfor, at jeg ikke fortæller hvem præcist, det er. For så er der måske nogle, der godt kunne blive kede af det.

Er det vigtigt at holde sådan noget hemmeligt?

Det er meget vigtigt. Det vil man ikke have, at andre skal vide. Ikke før man går i en af de større klasser. Sådan i 6. eller 7. klasse er det nok lidt mere normalt.

Kan man blive drillet?

Man fortæller det kun til dem, man virkelig stoler på. Jeg kalder det ikke, at jeg er kæreste med ham fra min klasse. Jeg siger mere, at jeg er sådan lidt forelsket i ham.

Laver I noget sammen?

Det er forskelligt, alt efter hvilken alder man har. Hvis man nu for eksempel er 9, så leger man mest sammen. Så er det ikke sikkert, at andre lægger mærke til det.

Har du haft andre kærester?

Nej, kun én. Ham har jeg kunnet lide siden 0. klasse. Det var nærmest kærlighed ved første blik. Det har bare altid været sådan.

Snakker du om ham med din mor og far?

Nogle gange fortæller jeg ligesom, hvad vi har leget, og de ved godt, at jeg har opkaldt en bamse efter ham.

Hvorfor er det lige ham, du er forelsket i?

Fordi han er rar og sød, og så synes jeg, han er rigtig pæn. Han er god at lege med og tale med, vi kan sagtens lege sammen kun os to. Nogle gange kan jeg godt blive bange for, om han stadig kan lide mig, men så spørger jeg ham bare. Det gjorde jeg her forleden dag i gameboyrummet, og så hviskede han: Ja.

Bliver du aldrig sur på ham?

Nej ? og hvis han kommer til at gøre et eller andet, som gør mig ked af det, så går jeg bare lidt væk og tænker, det gjorde han nok ikke med vilje.

Er der forskel på piger og drenge, når det handler om kærester?

Nogle gange vil drenge meget gerne have det rigtig meget som en hemmelighed.

Faste kærester

Andreas Christoffer Godvin, 11 år, og Dagmar Kathrine Lundsgaard Howes, 11 år, har været K, som de kalder det, i to år nu.

Hvordan blev I kærester?

Andreas: Det var en sommerdag i slutningen af 3. klasse, hvor jeg var på vej hjem fra skole, og så så jeg Dagmar på Stampen (skolens klub, red.), og så skrev jeg en sms til hende, hvor der stod: ?Skal vi være kærester??

Dagmar: Jeg blev meget overrasket over at få den sms, men så svarede jeg ja. Jeg var både overrasket og glad.

Andreas: Jeg blev også rigtig glad og overrasket over svaret. Jeg havde nemlig regnet med, at hun ville svare ?måske.? Sådan en type er Dagmar nemlig.

Var det ikke pinligt, at I pludselig var kærester?

Andreas: Næ, overhovedet ikke. Og mine venner synes bare, det er helt fint. De driller aldrig med det.

Dagmar: Jeg synes heller ikke, det var pinligt over for Andreas, men jeg ville ønske, at alle mulige andre ikke blandede sig i det. Nogle af pigerne i klassen vil rigtig gerne snakke om det, og de spørger nærmest hver dag, om jeg stadig er kæreste med Andreas.

Hvor ofte er I sammen?

Andreas: Fra starten var vi sammen tre gange om ugen.

Dagmar: Nu er det ikke så meget længere. Jeg træner 5 gange om ugen. Jeg går til gymnastik. Og Andreas går til fodbold 2 gange om ugen plus kamp.

Savner I så hinanden?

Andreas: Ja, tit i ferien. Men vi ses jo stadig hver dag i skolen.

Dagmar: Ja, og vi kan jo også bare skrive til hinanden på sms.

Holder I i hånd og kysser og den slags?

Andreas: Det har vi gjort, men det er ikke altid, vi behøver det.

Hvad var det, I faldt for ved hinanden?

Andreas: De andre piger i klassen gik meget op i mærkevarer og var sådan ret snobbede i det og troede, de var bedre end andre. Sådan er Dagmar ikke. Og jeg følte, at hende kunne man fortælle hemmeligheder til. Og det kan man også. Hun er bare sødere end de andre, synes jeg.

Dagmar: Jeg syntes, Andreas var rigtig sød og ikke så gangster-agtig (skubber til pigerne og råber af dem, red.) som de andre drenge i klassen.

Andreas: Jeg råber kun til fodboldkampe. Vi holder begge med FCK.

Hvad skulle der til for, at I stoppede som kærester?

Andreas: Det kunne være et virkelig stort skænderi, eller hvis en af os blev kærester med en anden.

Dagmar: Eller at man bare var rigtig sur og ikke gad den anden mere. Vi har dog aldrig været uvenner endnu, kun før vi blev kærester.

Hvad sagde jeres forældre til det?

Andreas: Min mor var helt oppe at køre over det. Hun var helt glad og syntes, det var rigtig skægt. Hun har også hele tiden spurgt om ikke, jeg skulle have en kæreste.

Dagmar: Min mor tog det stille og roligt. Min storesøster fik det allerførst at vide, men hun siger det videre til sine veninder, så nu fortæller jeg mest til min mor. Min mor kan godt finde på at blande sig lidt for meget og foreslå, at jeg køber alle mulige åndssvage gaver til Andreas og den slags. Det synes min far også, så siger han, at hun skal blande sig udenom..

Andreas: Ja, mødre kan godt synes, det hele er lidt for sjovt.

Dagmar: Min mor og far mødte hinanden, da de var 8 år gamle, så måske er det derfor, min mor synes, det er ret fedt med mig og Andreas.

Hvordan føles det at være forelsket?

Andreas: Det føles godt!

Dagmar: Det føles ikke ligesom på tegnefilm, hvor hjertet springer ud af klokken, og alt bliver helt vildt kæresteagtigt. Jeg kan godt blive lidt genert, især når andre spørger til det.

Er der noget ved hinanden, I godt kunne tænke jer var anderledes?

Dagmar: Nogle gange kunne Andreas godt være lidt sødere ovre i skolen. Han er meget sødere, når vi er alene.

Andreas: Dagmar bestemmer, når vi er alene. Der er intet ved Dagmar, jeg gerne ville lave om.