lær at dele

Foto: iStock/Getty “Miiiin!” Få fif til at lære dit barn den ædle kunst at dele. Foto: Colourbox

lær at dele

Lær dit barn at dele – derhjemme og ude

Legetøj, tid, opmærksomhed, ture på den fede cykel i børnehaven eller vuggestuen. Dit barns liv er fuldt af ting, som andre også gerne vil have del i. Så hun må lære at dele. Men hvornår kan du forvente, at hun er klar til at lære denne svære kunst – og hvordan hjælper du hende på vej? Det fortæller psykologen her.

Faktaboks

  • Anerkend det, når dit barn reagerer med ‘det er mit’. Brug sproget til at forklare, og vis dit barn med klare handlinger, hvordan man deler med andre.

  • Lær dit barn, at det nogle gange må vente, mens de voksne taler sammen. Det er med til at give barnet en forståelse af, at det ikke altid kan få hele opmærksomheden for sig selv.

  • Giv dit barn lov til at have noget, som det ikke behøver at dele med andre, og sæt det gerne væk, når der er en legekammerat på besøg.

“Det er min!” Sofie løber hidsigt fra sandkassen over mod cyklen, som hun satte fra sig for et par minutter siden. Kasper har nu taget plads på den.

“Den havde jeg!” råber Sofie uden antræk til at give sig eller have nogen form for forståelse for, at hun jo gik fra den.

Kunne det lyde som en velkendt scene fra legepladsen i dit barns børnehave eller derhjemme, når dit barn har en legekammerat på besøg?

Ifølge psykolog Charlotte Clemmensen er det helt normalt og slet ikke farligt eller tegn på, at Sofie er en lille egoist. Hun er tværtimod i gang med en udvikling mod at blive et selvstændigt individ, og i den udvikling ligger opfattelsen af, at cyklen er hendes. Men hun skal lære, at som menneske må man dele, og nu leger hun i sandkassen, og Kasper må godt få cyklen, men at hun kan få den tilbage senere.

LÆS OGSÅ: Opdragelse: Er skældud ok eller no-go?

“De første mange år af et barns liv er en træningslejr. Barnet øver sig på at forstå verden, herunder at lære at dele. Det er naturligt, at børn har en fase, hvor de siger “det er min, min, min”. Det er et sundhedstegn, for det betyder, at de er ved at finde ud af, hvem de selv er, og lære, hvordan det, de gør, påvirker andre,” siger Charlotte Clemmensen.

Den voksne viser vejen

Det er i børnehavealderen, at dit barn for alvor bliver opmærksom på regler og normer i menneskeligt samvær. At der er noget, man må, og noget, der er forbudt. Hun bliver klogere og klogere på sig selv og andre mennesker, men det er ikke en udvikling, hun kan klare helt på egen hånd. Der er en idé med, at der er voksne til.

“Færdighederne kommer ikke af sig selv, og de kommer ikke bare med alderen. Børn har hele tiden brug for hjælp og vejledning fra os voksne til at lære at dele. Vi skal hele tiden hjælpe dem, råde dem, vejlede dem. Det er nødvendigt, at vi viser barnet, hvordan man kan dele,” siger Charlotte Clemmensen.

Her må ord og handling gå hånd i hånd. Gælder konflikten en skovl i sandkassen, så tag barnets hånd, og giv skovlen til kammeraten, mens du siger: “Kom, nu giver vi Peter den gule skovl, vær så god, så har du den anden at lege med. Det var fint, Peter er glad for, at han kan lege med den gule skovl.”

LÆS OGSÅ: Anerkendende opdragelse: En uge uden ris, ros eller trusler

“Ved at sige det meget tydeligt, hjælper du også barnet med at aflæse, hvordan Peter har det,” siger Charlotte Clemmensen. Dermed udvikler du barnets empati, som er en forudsætning for at kunne dele, på vej.

Forstå barnets følelser

Alle børn er selvfølgelig forskellige, men generelt står empatien sin store prøve mellem 2- og 4-årsalderen. Her kommer børnene typisk i børnehave, hvor der er færre voksne til børnene end derhjemme, og de skal for alvor lære at dele opmærksomhed og vente på, at det bliver deres tur. Det er faktisk ikke nogen nem øvelse. Derfor er det vigtigt, at de finder forståelse hos de voksne.

“Det er vigtigt at anerkende børnenes måde at reagere på, for de er meget sårbare i den alder, og det betyder meget for dem, hvordan de bliver modtaget. Vi skal støtte dem i det selvbillede, de er ved at udvikle, og vise accept af den følelse, de har, så de ikke får en fornemmelse af at være forkerte,” understreger Charlotte Clemmensen.

Sig til Sofie, at du godt forstår, at hun er glad for cyklen, og at selvom Kasper får den nu, så kan hun godt få den tilbage senere. Hun kan ikke nødvendigvis forstå, hvad “senere” indebærer, så det kan være godt at give hende noget konkret at forholde sig til ved at sige “nu cykler Kasper lidt på cyklen, så kan du måske cykle på den, når vi har spist vores madpakker, eller når Kasper er gået hjem”.

LÆS OGSÅ: Børneopdragelse: Er I altid enige?

“Det er selvfølgelig ikke sikkert, at det går så nemt, men bliv ved. Vi må have stor tålmodighed over for vores børn og hele tiden vise handlingen samtidig med, at vi forklarer,” siger hun.

Den gode nyhed er, at børn også udvikler deres sprog i de år, og det er med til at hjælpe hele processen på vej. Nogle gange kan de nå til indbyrdes enighed gennem en diskussion, og så skal du som voksen endelig lade dem klare det selv. Husk dog, at det typisk først er i 4-5-årsalderen, at de for alvor kan overskue, hvis tur det er.

Lær at dele derhjemme

Dit barns evne til at dele bliver testet i børnehaven, men en stor del af øvelsen foregår også derhjemme. Her kan prøven bestå i at dele med søskende, og grænserne bliver ofte prøvet mere af derhjemme, fordi dit barn har en anden tryghed i den sikre base end i institutionen. Mor, far og søskende er der, og de forsvinder ikke, selvom man bliver sur og ikke vil dele.

“Hvis børnene sidder og tegner, og Mathilde vil have den røde farve, som lillesøster bruger, så må du hjælpe Mathilde med at forstå, at “nu tegner lillesøster med den røde farve, hun skal lige være færdig med den fine nissehue, som hun tegner rød, bagefter kan du bruge den røde farve til at tegne med”. Det handler om hele tiden at øve det med dem,” siger Charlotte Clemmensen.

Et andet eksempel kunne være, hvis dine børn hjælper far med at lave dej til pandekager, og de begge vil bruge piskeriset. Så kan du sige “først bruger søster piskeriset, så kan du finde tallerknerne og syltetøjet frem, og bagefter kan du piske det sidste, så pandekagedejen bliver rigtig fin. Nu laver far og Matthias pandekager, så kan du og jeg dække et fint bord med servietter og lys”.

Læs mere om, hvordan du lærer dit barn at dele på næste side …

Leg “søskende” med vennerne

Har du et enebarn, kan du selvfølgelig ikke lave deleøvelser som med søskende. En stor del af øvelsen får dit barn heldigvis i institutionen, men du kan også være opmærksom på det, når han eller hun har legekammerater på besøg. Der kan du gøre de samme ting som med søskende.

Barnet skal jo her lære at forstå, at de legesager, som er deres, når de er alene, må de nu dele med legekammeraten. Selvfølgelig må han have ting, som kun han leger med, men dem kan du gemme væk, når der kommer besøg.

LÆS OGSÅ: 13 myter om opdragelse

“Den fornemmelse af, at de har noget, som har en helt speciel betydning, og som de bestemmer fuldt over, er helt okay. Det er noget, de gerne vil passe ekstra på, og de behøver heller ikke dele det, men så er det også en god idé, at man har en regel om, at det bliver lagt væk, når der kommer kammerater over, ellers kan det skabe forvirring i legen,” siger Charlotte Clemmensen.

Vær et godt eksempel

Når alt dette er sagt, så lærer dit barn som bekendt ikke kun af, hvad I forældre siger – de betragter også, hvad I gør, og netop her kan du gøre meget for at vise et godt eksempel. Vis dit barn, at det er vigtigt at dele ? opfordr hende til at dele ud af sit slik eller dele legetøjet, og anerkend i det hele taget, at andre børn (også) er vigtige.

“Hils på de andre børn, når du kommer i institutionen, så barnet får en fornemmelse af, at de andre børn er vigtige. Lær barnet at tale pænt til de andre børn ved selv at gøre det. Det er vigtigt at huske, at børn spejler sig i, hvad vi forældre gør, mere end i det vi siger,” forklarer Charlotte Clemmensen.

Lær at dele – eller vær udenfor

Det kan være en sej kamp at lære dit børnehavebarn kunsten at dele, men tag kampen – for barnets egen skyld. Ellers kan barnet nemt komme til at stå helt alene, uden nogen at lege med og med andre voksnes sure øjne i nakken.

“Det har stor betydning for børnene, når de skal indgå i sociale sammenhænge med andre børn. Jo bedre de er til at dele, desto bedre bliver det. Ellers bliver de udelukket af legen. Andre voksne gider dem heller ikke, hvis de hele tiden vil have og ikke har forståelse for at lade andre børn komme til. Det kan de godt mærke, men de kan måske ikke forstå hvorfor,” siger Charlotte Clemmensen.

Ifølge psykologen er mange børn faktisk ret seje til det med at dele. Hun opfordrer alle voksne til at huske, at det er alt andet end nemt for børnene.

LÆS OGSÅ: Kan man opdrage en 1-årig?

“De arbejder hele tiden hårdt for at lære de sociale normer og spillerregler, og det er vigtigt, at vi voksne husker, at de kun er ved at lære, og der er temmelig mange fag på programmet. Det er faktisk først som 7-10-årige, at de er udviklet til at kunne tænke sig om, før de handler. Børn er født til at kunne dele, men det tager tid at lære at udvikle og forvalte evnen – den kommer ikke af sig selv. Derfor er det så vigtigt, at vi voksne sætter ord på og forklarer og hjælper dem på vej,” siger hun.

Hvornår kan dit barn dele?

2-4 år:

Barnet er parat til at lære at dele. Sproget begynder for alvor at udvikle sig, og barnet kan derfor sætte ord på, hvad det vil, og du kan forklare, hvordan det skal dele. Børn i denne alder skal både lære at dele opmærksomhed fra forældre og pædagoger, og at de ikke kan sætte sig på alt legetøjet. Du hjælper dem til at forstå ved at respektere deres følelser. Barnet kan også glæde sig over at dele for eksempel hvis det har noget lækkert med i børnehaven.

4-5 år:

Nu begynder barnet at kunne holde styr på, hvis tur det er. Det skal stadig hjælpes på vej, og du skal bruge tid på at forklare. Der vil stadig være situationer, hvor det kikser, måske fordi barnet er træt. Her må du som voksen indimellem give efter for at undgå konflikt ? eller se på, hvem det betyder mest for at få lige netop den gule skovl.

LÆS OGSÅ: Skab et familieliv, du elsker

7-10 år:

Barnet er nu udviklet til at kunne tænke sig om, før det handler, i hvert fald, hvis I har trænet. Det kan være rigtig svært, hvis man er blevet stor og ikke har lært de sociale spilleregler, der gælder, når man indgår i relationer med andre børn og voksne. Så bliver man udelukket af samværet.

Kilde: Charlotte Clemmensen

Se, hvad vi ellers skriver om: Udvikling og Børnepsykologi

610x200_woordy_knap2.jpeg