Tabt graviditet

Foto: Getty Images ”Vi ønsker at blive klogere på både kvinden og mandens bidrag til tab", siger overlæge Henriette Svarre Nielsen, der er ansvarlig for et nye forskningsprojekt på Hvidovre Hospital.

”Forældrene græder ikke over, hvor stort fosteret er, de græder over, at de ikke skal være mor eller far”

Er det selve fosteret eller ”rugekassen”, der er problemer med, når en kvinde aborterer ufrivilligt? Det skal et nyt forskningsprojekt hjælpe med at give svar på, skriver Ugeskrift for Læger.

Hvad er årsagen til, at en graviditet går tabt? Og er det kvinden, manden eller fosteret, der bidrager til tabet?

Det er to af de primære spørgsmål, som forskningsprojektet Copenhagen Pregnancy Loss Cohort skal afklare gennem undersøgelser af 2.000 graviditetstab på primært Hvidovre Hospital.

Der har nemlig indtil nu ikke været en større undersøgelse af de sammenhænge, der kan være årsag til de cirka 20.000 aborter, der årligt finder sted i Danmark.

"Der har været ’the missing link’. Vi har sagt, at der var noget galt med fosteret, indtil kvinden har tabt tre gange. Derefter rettes fokus mod kvinden. Men manden har været glemt. I projektet undersøges fostrene dels gennem graviditetsvævet, der enten opsamles hjemme eller efter en udskrabning, dels via en blodprøve på moderen. Fra ­kvinden og manden samler vi urin, blod og mikrobiomprøver (hhv. skede og endetarm) og fra manden desuden en sædprøve. Vi ­ønsker at blive klogere på både kvinden og mandens bidrag til tab,” siger overlæge Henriette Svarre Nielsen, der er professor i gynækologi og obstetrik og ansvarlig for forskningsprojektet, til Ugeskrift for Læger.

LÆS OGSÅ: "Det var svært ikke at tænke over, at fem meter til venstre lå en kvinde og fødte et levende barn”

Nuancerne skal frem

Indtil videre er 200 tab blevet undersøgt i projektet, der startede i november 2020.

Forskerne bag projektet vil bl.a. også dykke ned i de mentale helbredskonsekvenser, som et graviditetstab kan have:

"Jeg er selv ikke i tvivl om de psykiske konsekvenser for nogle af de par, der taber. Men jeg har oplevet kolleger sætte spørgsmålstegn ved, hvor meget man kan græde over en tom gestationssæk i uge syv. Her er man nødt til at være mere nuanceret og se graviditeten i kontekst. Har det taget en ­måned eller fem år at blive gravid, hvad har parret med sig af sygdomme, og hvor gamle er de. Der er lavet psykologiske ­studier, der viser, at sorgen kan være lige så stor over at miste tidligt som at miste sent. Forældrene græder ikke over, hvor stort ­fosteret er, de græder over, at de ikke skal være mor eller far”, siger Henriette Svarre Nielsen.

Du kan læse mere om forskningsprojektet hos Ugeskrift for Læger og læse mere om ufrivillige aborter her.

Se, hvad vi ellers skriver om: Abort og Gravid