Børnesår
Foto: Getty Images Børnesår er meget smitsomt, men heldigvis kan I hurtigt starte behandlingen derhjemme ved mindre udbrud.

Børnesår

Sådan forebygger og behandler I børnesår derhjemme

Børnesår er hverken en fornøjelse at have eller at se på, og for de mindste kan det være begrænsende i forhold til at spise og lege. Men frygt ej, der er flere ting, I selv kan gøre for at bekæmpe og beskytte både store og små mod børnesår.

Måske forbinder du børnesår med store plamager på børns hænder eller i ansigtet – ofte omkring næse og mund – der ligner store, røde sår med en betændt ravgul skorpe. Det lyder ikke just lækkert eller særlig rart, og selvom de små poder sjældent er påvirkede af hverken feber eller smerter, kan sårene klø og være generende. Heldigvis er der flere tiltag, I selv kan gøre for at undgå, men også bekæmpe de stridige børnesår hjemme på både store og små.

Hvad er børnesår?

Børnesår, også kaldet ’Impetigo’, skyldes betændelse i huden, der udvikler sig, når bakterierne stafylokokker eller streptokokker kommer ind i huden. Børnesår starter som røde pletter, der udvikler sig til små blærer, og blærerne indeholder en gul, klistret væske, der siver ud og danner en skorpe – en ravgul skorpe, som de fleste kender børnesår på. Har dit barn et stort udbrud af børnesår, er det en god idé at snakke med lægen om behandlingen heraf, og er du i tvivl om børnesårets omfang, er det også en god idé at kontakte jeres læge, så I kan få den helt rette behandling. Dog kan I selv forsøge at behandle børnesår derhjemme, hvis dit barn blot har et mindre udbrud, men hvordan?

Læs også: Hvad er lussingesyge? – Og hvad er symptomerne?

Hvordan behandler man børnesår?

Hvis der blot er tale om et mindre udbrud, kan I selv lokalbehandle såret med eksempelvis klorhexidinsæbe (fire procent), klorhexidincreme (en procent) eller fusidincreme (to procent) tre gange dagligt. Disse produkter renser nemlig såret for bakterier, hvorfor der er chance for, at I selv kan komme det til livs – kun, hvis der er tale om et lille udbrud. Hvis der er tale om et større udbrud, eller hvis jeres egen behandling ikke virker, kan I tale med jeres læge, som kan ordinere antibiotika for at dræbe bakterierne. Antibiotika kan både fås i flydende form eller som tabletter, og en almindelig kur mod børnesår vil tage mellem syv til 10 dage, alt efter hvor længe såret er om at hele. Det er nemlig vigtigt at fortsætte behandlingen, så længe der stadig er skorpe på sårene, da sårene i så fald stadig smitter, selvom dit barn er i behandling.

Sådan behandler du børnesår derhjemme

  • Start med at vaske hænderne grundigt, både på dig selv og dit barn, inden I begynder at behandle børnesåret.
  • Put lidt lunkent vand på eksempelvis en vatrondel for efterfølgende at opbløde børnesårenes sårskorpe.
  • Når sårskorperne er blødt op, skal du nænsomt fjerne så meget af sårskorpen som muligt. Brug fingrene eller en pincet.
  • Behandl herefter børnesåret med det produkt, som jeres læge har anvist jer til at bruge. Påfør eventuelt produktet på en vatpind for at duppe det på sårene.
  • Afslut med at vaske hænder grundigt på både dig og dit barn, og har du brugt en pincet til at fjerne sårskorpen, skal denne også rengøres grundigt. Eventuelt med sprit.

Kilde: Apoteket.dk

Hvordan smitter det?

Børnesår skyldes netop bakterierne stafylokokker eller streptokokker, som kommer ind i allerede eksisterende sår eller rifter på dit barn. Derfor smitter børnene i institutionerne hinanden på kryds og tværs, da hudinfektionen overføres ved berøring – og når børnene leger i børnehaven, bliver infektionen overført ved enten direkte kontakt eller via legetøj, der har været i berøring med sårene. Har dit barn børneeksem, skal du især være opmærksom på smitten af børnesår. Børn med børneeksem er nemlig særligt udsat for børnesår, da børneeksem er en kløende hudsygdom, der gør, at der næsten altid vil være en eller anden form for rift eller et sår, der har risiko for at blive inficeret med bakterierne.

Læs også: Når ‘barn syg’ tager livet af det faste job

Hvornår må dit barn komme i institution igen?

Der er ikke en mirakelkur, der effektivt fjerner børnesår over natten. Det tager altså nogle dage og sommetider lidt over en uge at komme sig helt efter et udbrud af børnesår. Og fordi børnesår er så smitsomt, som det er, er det vigtigt ikke at sende sit barn tilbage i institutionen, før der ingen smittefare er mere. Smittefaren er først væk, når sårene er tørret helt ind, og indtil da skal I også fortsætte med at behandle det smittede område. Er det dit skolebarn, der har været så uheldig at blive smittet, kan de dog oftest godt sendes i skole med sår, der stadig er smittebårne. Det kræver blot, at barnet er i behandling, og at sårene er helt tildækkede. Bliver dit skolebarn sendt af sted i denne tilstand, kan I eventuelt tage en ekstra god snak om vigtigheden i at vaske hænder (ofte!) og ikke vælge stofhåndklæder, men engangsservietter eller papirstykker, når barnet skal vaske hænder. Bliver hænderne vasket ofte og bruges der engangsservietter til at tørre hænder med, er smittefaren nemlig mindsket så meget som muligt.

Kan voksne få børnesår?

Ja, voksne og større børn kan også smittes med børnesår. Hudsygdommen bliver blot kaldt for børnesår, da sygdommen typisk ses hos småbørn eller yngre skolebørn, men voksne, der har sår eller rifter, kan ligeledes blive smittet af de sårdannende bakterier.

Gode råd mod smitte af børnesår

  • Sørg for at skifte sengetøj og håndklæder hver dag i perioden, I er ramt af børnesår i hjemmet, eller der er varslet om børnesår i dit barns institution.
  • Vask jeres tøj på minimum 80 grader for at dræbe bakterierne.
  • Klip børnenes negle grundigt og ofte, så de har mindre risiko for at kradse i såret.
  • Vask hænder ofte, og sørg for at have et håndklæde hver især i hjemmet.
  • Har pudebetræk eller andre stofbetrukne overflader, som tæpper eller gardiner, været i berøring af børnesåret, bør disse også rengøres grundigt.
  • Afsprit de genstande i huset, der ikke tåler vand, som dørhåndtag, telefoner og andet teknologi, for at undgå at gøre dem til smittebærere.

Kilder: Sygeboern.dk, netdoktor.dk, apoteket.dk og sundhed.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Børnesygdomme