Sådan hjælper du dit barn med astmatisk bronkitis

Hvad er astmatisk bronkitis?

Astmatisk bronkitis er en diagnose man primært giver børn i alderen 0-4 år. Sygdommen kommer oftest i forbindelse med en luftvejsinfektion– fx en forkølelse – og barnet får symptomer på astma såsom vejrtrækningsbesvær og hoste. Luftvejene snører sig sammen og passagen, for at få luft ind og ud af lungerne, bliver mindre, så det kan være svært for børnene at trække vejret.

For nogle børn kan astmatisk bronkitis være en tilbagevendende begivenhed ved hver forkølelse, for andre drejer det sig måske kun om én eller få gange.

Få din læge til at være konkret

Mange forældre tager til lægen med deres hostende barn, får måske en diagnose, en recept og besked om, hvilken medicin de skal behandle med. Men ligeså mange kommer hjem og bliver i tvivl om, hvad det egentlig var lægen sagde. For hvad betyder det fx, at du skal give akutmedicin efter behov?

SYGEPLEJERSKENS TIP:

– Mit råd er, at du beder lægen skrive ned på et papir, hvilken medicin du skal give, og hvornår den skal gives. Du skal helst også have at vide, hvordan du skal reagere, hvis dit barn fortsat hiver efter vejret, selv om det får akut medicin, siger sygeplejerske i Astma-Allergi Danmark Christine Højer Eriksen.

Medicinen

Der findes forskellige medicintyper, fx granulat og tabletter, men det mest brugte er en inhalationsspray via en åndingsbeholder – også kaldet spacer – fordi medicinen virker i lungerne i løbet af kort tid. Åndingsbeholdere til børn kan for eksempel hedde Nebunette, Vortex, Babyhaler eller AeroChamber.

Nogle børn har behov for at tage to slags medicin: forebyggende medicin og medicin

i forbindelse med anfald, den såkaldte akutmedicin. Den medicin, vi bruger i Danmark, har været på markedet i mange år, og de fleste børn har ingen eller kun få bivirkninger af medicinen.

Hvordan du får dit barn til at tage medicinen

Når dit barn skal have medicin via åndingsbeholderen kan du få brug for at iværksætte din fantasi: gør fx yndlingsbamsen “levende”, få din partner til at opføre en mærkelig dans eller pust sæbebobler foran barnet for at aflede dets opmærksomhed.

Forsøg at bevare din indre ro, selv om det er svært, hvis dit barn bliver ked af det. Et barn kan nemt mærke, om du er urolig over at skulle give det medicin. Acceptér at det er svært, men udstrål, at det her er noget, vi skal, ligesom med tandbørstningen. Alle børn er forskellige, og der findes ingen opskrift på, hvordan du undgår, at dit barn bliver hidsigt eller ked af det.

Se billedserien om, hvordan du giver dit barn medicinen her!

Hvad med omgivelserne?

Mange børn med astmatisk bronkitis oplever, at de let bliver irriterede i luftvejene af stoffer fra omgivelserne. Kontakt med stofferne kan give vejrtrækningssymptomer og i særlige tilfælde udløse alvorlige anfald. For eksempel er det en kendsgerning, at tobaksrøg forværrer sygdommen, og at børn med astmatisk bronkitis fra rygerhjem har markant flere indlæggelser på hospital end børn fra ikke-ryger hjem. Det er individuelt, hvilke stoffer dit barn kan reagere på, men nedenstående irritanter kan give symptomer:

Brændeovnsrøg, fugtig luft, kulde/varme, os fra madlavning eller stearinlys, dufte fra parfume eller rengøringsmidler, luftforurening, partikler og os fra motorkøretøjer.

Husk nu medicinen, mor og far!

Har dit barn astmatisk bronkitis, er det vigtigt, at du hjælper til med at undgå anfald og mindske generne i dagligdagen. Nogle forældre vil generelt helst undgå at give deres børn medicin, men når dit barn har astmatisk bronkitis, er det vigtigt, at det er velbehandlet. Den rette behandling gør, at sygdommen ikke forværres, samtidig mindsker du antallet af astmaanfald.

SYGEPLEJERSKENS TIP:

Husk at fortælle din læge, hvis du vælger ikke at give dit barn medicin. Det er vigtigt, fordi lægen ellers ikke har en chance for at planlægge det videre behandlingsforløb optimalt, siger sygeplejerske i Astma-Allergi Danmark Christine Højer Eriksen.

Kilde: Astma-Allergi Danmark