Seks-årig tisser i bukserne dagligt, hvad gør vi?

Spørgsmål:

Vi har en søn på snart seks år der siden september stort set har tisset i bukserne dagligt, ofte flere gange om dagen. Han blev renlig uden problemer omkring treårsalderen. Da startede han også i børnehave og fik hurtigt en “bedste ven”.

I midten af august flyttede denne “bedste ven” et år til udlandet med sin familie. Vi snakkede meget med vores søn om, at han kom tilbage igen, at han ikke var blevet forladt osv. De snakker sammen i telefonen og sender e-mail til hinanden. Som sagt, så var det umiddelbart derefter, at han begyndte at tisse i bukserne.

Vi så det som en reaktion på det, der var sket, og gjorde ikke noget større nummer ud af det. Vi forsøgte at skabe nye legerelationer, også i samarbejde med børnehaven, men det var faktisk først efter jul/nytår, at han ligesom åbnede op for selv at tage initiativ til at få legekammerater med hjem m.m. (Hans ven var hjemme i juleferien, hvor de legede sammen).

Han har i hele perioden været en glad dreng, leger og laver sjov og ballade, som han plejer, så var det ikke for tisseriet, kunne vi ikke mærke forskel. Han har nu en anden rigtig god ven og andre søde legekammerater, han er vellidt i børnehaven og trives fint. Problemet er, at vi snart ikke ved, hvad vi skal stille op. Det lugter grimt, og da han ikke af sig selv skifter tøj, når han har haft et uheld, kan han jo rende rundt med våde underbukser det meste af en dag.

Vi har prøvet helt at stoppe med at snakke om hans ven, medmindre han selv nævner ham, hvilket faktisk ikke sker ret tit. Vi har prøvet at lave et skema, hvor han fik klistermærker for hver dag, han ikke havde tisset i bukserne. Vi har snakket om at det lugter, og at de andre børn også kan lugte det.

Vi har prøvet at give ham ble på igen, efter første gang holdt han sig tør tre uger, og så havde det ingen effekt mere. Vi har prøvet at lade som ingenting og sige: “pyt med det”. Vi har prøvet at lokke med, at han må få en legesag, han ønsker sig, hvis han stopper. Alt har vi prøvet i et langt stykke tid ad gangen, så han ikke skulle blive forvirret. Lige nu har vi aftalt, at han skal tage et brusebad, når han har tisset i bukserne, i håb om, at han vel bliver træt af alt det tagen tøj af og på hele tiden. Men intet har haft nogen virkning!

Han har været ved lægen, der ikke mener, han fejler noget, da han holder sig tør hele natten. Han har været i behandling (med creme) for forhudsforsnævring, hvilket dog aldrig har generet ham, og problemet er løst. Vi mangler et konkret råd om, hvordan vi skal takle hans daglige tisserier/uheld.

Vi minder ham om at gå på toilettet, men alligevel tisser han i bukserne. Hvis vi spørger ham om, hvorfor han ikke går på WC, siger han bare: “Det ved jeg ikke”. Han siger desuden, at han godt kan mærke, når han skal tisse, men så glemmer han det bare. Har også snakket med ham om, at når han kan mærke, han skal tisse, så er det kroppen, der sender en huskeseddel om, at han skal gå ind på toilettet. Ingen virkning.

Vi har efterhånden svært ved at tro, at det stadig er savnet af hans ven, der er “årsagen.” Det gør ondt på os, at han måske går og har det svært eller ikke trives, og vi ikke ved, hvordan vi skal hjælpe ham.

Vi er ellers en harmonisk familie uden de store udsving. Jeg arbejder (på deltid) hjemmefra, jeg føler vi, har god tid til børnene, og ser det ikke som et problem om opmærksomhed. Vi har desuden også en dreng på snart tre år. Vi glæder os meget til at høre fra dig.

Kh Mette

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Mette

Jeg bliver bare så vred, når jeg læser dit brev. Ikke på dig, men på den læge, der udtaler, at jeres dreng ikke fejler noget, når han kan holde sig tør om natten. Jo – lægen har da ret i, at der nok ikke er noget fysisk galt med drengen. Han lider ikke af inkontinens, som betyder, at man tisser i sengen om natten.

Men psykisk er det da et alarmerende signal om, at noget er helt galt i den lille drengs liv. En dreng på seks år skal ikke gå og tisse i bukserne flere gange dagligt – i et helt år. Jeres dreng og hele familien skal have hjælp. Jeg vil bede dig om snarest at tage kontakt til en børnelæge, som har erfaring med denne problematik. Måske kan han hjælpe jer, eller også kan han henvise til en børnepsykolog, der kan hjælpe jer.

Der kan være mange årsager til, at et barn i denne alder tisser i bukserne. Det er ofte tegn på, at barnet går og kæmper med problemer i sit liv. Derfor er det et klart signal fra barnet om, at det er i nød og har brug for voksne, der kan hjælpe. Så kontakt en børnelæge eller børnepsykolog.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen