Hvordan får jeg styr på mit temperament?

Spørgsmål:

Hjælp, jeg kan ikke styre mit temperament. Med en kombination af en datter på snart tre år og en lillesøster på fire måneder (læs: afbrudt søvn og til tider bare rigtig træt), sker det, at jeg fuldstændig mister overblik, besindelsen og bliver rigtig rigtig sur.

Det er i situationer, hvor jeg føler, at vores ældste datter tester mig. Hun er (også) en meget bestemt dame, som også kan blive meget sur.

Et eksempel på en situation er tandbørstningen, som er gået i total hårdknude. Hun vil selv, og det får hun lov til, men når det bliver min tur, så må jeg ikke. Når der så opstår ”kamp” om tandbørsten, om at åbne munden, og om at hun ikke skal bide i tandbørsten, så er det, at jeg bliver så tosset, at jeg til tider fuldstændig mister besindelsen. Jeg tager fat i hendes arm, lægger hende ned over mine ben, så jeg kan forsøge at åbne hendes mund.

Jeg føler, at jeg mister ansigt, når det sker, og hun har ingen respekt for mig. Jeg er rigtig ked af, at jeg er kommet derud, hvor jeg ikke ved, hvordan jeg skal takle mit temperament og de tests, som min datter sætter mig, bevidst eller ubevidst.

Så hjælp mig, for jeg kan mærke, at der skal mindre og mindre til, før jeg er tæt på at hæve stemmen og skælde ud – og dermed skabe en dårlig stemning, som måske kan undgås.

Mvh. Moren i den onde cirkel

Læs psykologens svar på næste side

Svar:

Kære Mor i den onde cirkel,

At have et barn på knap tre år og et lille pus på fire måneder, som bare ikke giver mulighed for at få en ordentlig nattesøvn, kan få enhver mor til at føle afmagt, ja lyst til at gå fra det hele eller bare råbe ud i verden: „Jeg kan ikke mere!” Og det er lige det, jeg oplever, at du gør i dit brev, som du skal have så megen tak for.

Du har som mor også brug for, at der er nogen, der passer lidt på dig. Du har lige født, ammer og får slet ikke den søvn, du skal have. Samtidig har du en snart treårig datter, som jo netop er i selvstændighedsalderen, hvor hun ”vil selv,” ”kan selv” og siger ”Nej” til næsten alt – en herlig alder, men også en svær alder for en mor, idet det kræver overskud og masser af energi.

Kære mor: Du skal bede om hjælp. Du er ude i mere, end du kan klare. Bed om, at din mand aflaster dig. Bed ham om at tage mere ansvar. Se dig om i din familie og venskabskreds og spørg, om de vil aflaste dig, så du kan få fundet dine kræfter og dit gode humør igen.

Ring til din sundhedsplejerske og bed hende om råd og vejledning med hensyn til den lilles soveproblemer. Få hende eller børnehaven til at vejlede dig om den ”store” pige. Du skal ikke klare det alene. Bed om hjælp. Det har du sådan brug for. Gør det for din egen skyld, men også for dine børns skyld.

Med venlig hilsen

Margrethe Brun Hansen