Stop natteroderiet - få dobbeltsengen tilbage

Når du får børn, er du forberedt på at få slået din nattesøvn ud af kurs. I en periode. Men hvor længe skal natteroderiet egentlig blive ved? Og hvornår får du egen søvn og seng tilbage?

Familieterapeut Anne Hestkjær møder mange familier med ondt i nattesøvnen. Hun anbefaler, at få børnene ud af soveværelset hurtigst muligt. Det er svært at vurdere hvor mange familier, der har problemet, men det er mange. Og det gælder om at finde en løsning, som alle i familien kan leve med, siger hun.

LÆS OGSÅ: For lidt søvn gør børn dumme

Undersøgelser tyder på, at mellem hvert fjerde og hvert femte barn vågner én eller flere gange hver nat. En stor del af de børn benytter så lejligheden til at gå ind til far eller mor.

Uhm, en varm dobbeltseng

Det er helt naturligt, at børnene opsøger deres forældre om natten. For vi er alle født sociale, og det betyder, at vi har behov for opmærksomhed og kontakt for at føle os trygge. Der kan være mange ting, der forstyrrer børnenes nattesøvn, og så vågner de, føler sig utrygge og vil ind til far og mor.

Måske har de drømt, måske skal de tisse, de er sultne, måske er de bare urolige på grund af den nye lillebror, eller der kan være noget andet på spil i familien. Så reagerer børn – det kan de slet ikke lade være med, siger Anne Hestkjær.

Hvis I som forældre så tager jeres barn op i dobbeltsengen, hvor der er varmt og trygt, behøver der ikke at gå mange nætter, før familien har fået sig en ny tradition, og der er forskellige mønstre for hver alder.

3-4 år: Mor, jeg skal tisse!

I 3-4-årsalderen er barnet først og fremmest styret af sine basale behov, og det typiske mønster er, at hun kalder på forældrene, fordi hun er sulten, tørstig eller skal tisse. Når hun så har tisset, får hun sig forhandlet ind i dobbeltsengen resten af natten.

I virkeligheden kan der sagtens være andre årsager til, at hun kalder, men ved at sige, at hun skal tisse, bruger hun en legal måde at kontakte jer på, forklarer Anne Hestkjær.

Hun anbefaler, at I roligt og kærligt følger barnet tilbage til sin egen seng igen. Ifølge familieterapeuten kan du komme ud over natteroderiet på en uges tid, hvis du griber det rigtigt an. Du kan for eksempel sige: Du skal sove i din egen seng, og mor skal sove i sin. Vi sover til klokken halv syv, så står vi op og spiser morgenmad. Nu er det nat, og alle skal sove.

Børn på den alder har brug for at vide, hvad der skal foregå, og helst uden de store forklaringer. Hele diskussionen om, hvorfor det er godt, at alle skal sove hver for sig, skal man tage i dagtimerne, siger Anne Hestkjær. Hun mener, at en del af løsningen kan findes i indretningen af hjemmet.

LÆS OGSÅ: Drømme er barnets filter

I mange moderne huse er der en børneafdeling og en voksenafdeling i hver sin ende af huset eller på hver sin etage. For mindre børn kan den afstand til forældrene i sig selv virke skræmmende. Hvis det kan lade sig gøre, er det bedst, hvis børnene sover i rummet ved siden af far og mor.

Og hvis der er søskende, giver det alle børnene tryghed, hvis de sover i samme værelse, foreslår Anne Hestkjær.

5-7 år: Lyden af små fodtrin

De store børnehavebørn og små skolebørn på 5-7 år børn kalder ikke på jer om natten. De kommer bare rendende af sig selv. Det er en alder, hvor der sker fantastisk meget, hvor de oplever en masse ting og udvikler sig socialt, så der er meget, de skal bearbejde. Mange børn i den alder drømmer rigtig meget, og de forsøger at sætte ord på det. Det bedste du kan gøre, er at lytte til dit barn i stedet for at tysse på ham, imens du følger ham tilbage til hans egen seng. Sørg for at få afsluttet samtalen hurtigt, og lad være med at stille spørgsmål, anbefaler Anne Hestkjær. Du kan sige: Det var da en skrækkelig drøm, den må vi snakke om i morgen. Suppler eventuelt med en begrundelse for, hvorfor han ikke skal sove hos dig. Sig for eksempel: Det er bedst for dig at sove i din egen seng, så du kan være frisk til i morgen, når du skal i skole. Og husk så lige at rose barnet, når han har gjort det, du gerne vil have ham til! Jo mere ros og anerkendelse børn får, desto nemmere kan de aflære dårlige vaner, tilføjer Anne Hestkjær og pointerer samtidig, at eftersom forældreskab udøves hele døgnet, er det også de voksne i familien, der bestemmer, hvordan natten skal forløbe.

Læs mere på næste side

8-10 år: For hyggens skyld

Hvis dit barn i 8-10 års alderen kommer ind til dig om natten, er det, fordi hun selv synes, det er hyggeligt, eller fordi hun kan mærke, at du synes det. Under alle omstændigheder er det ikke længere et akut behov for tryghed, men en vane, der vil fortsætte, hvis du accepterer det.

Anne Hestkjær forklarer, at børn i 8-10 års alderen er meget mere bevidste i, hvad de gør, og de kan også begynde at være strategiske. Hvis de mærker, at I forældre dybest set synes, det er hyggeligt med et barn i sengen, er de klar til at levere hyggen.

Store børn har endnu mere brug for at vide, hvad forældrenes ønsker og hensigter er. Fortæl dem lidt – men ikke alt – om, hvad de voksne laver om aftenen.

LÆS OGSÅ: Sådan stiller du krav til dit barn

Prøv med: Godnat og sov godt. Det er bedst, hvis du bliver i din egen seng i nat. Jeg skal lige tjekke mails og ordne vasketøj, og så går jeg også i seng, råder familieterapeuten, der dog godt mener, du kan lade dit barn sove i voksensengen, hvis hun er syg – men kun så længe sygdommen varer!

Brug en halv time

Vil du for alvor natteroderiet til livs, er Anne Hestkjærs råd til først og fremmest, at I som forældre skal være enige om, hvordan I vil gribe det an.

Det er ofte faren, der klager over dårlig søvn eller dårligt seksualliv, og jeg er selv af den mening, at børnene ikke skal sove hos forældrene. Men nogle af de kompromiser, jeg har set, er, at forældrene har hver deres soveværelse – mors med plads til børn og fars med plads til mor en gang imellem, siger eksperten. I kan også aftale, at sex foregår på andre tidspunkter og steder end i jeres seng om natten.

Det fungerer for nogen, men vigtigst er det, at I forældre bliver enige om, hvad der er en god løsning for jer begge. Og dernæst skal I tale med børnene.

Fortæl dem, hvad I vil og ikke vil, ligesom I forklarer dem om manerer ved måltiderne. Noget af det vigtigste i børneopdragelse er tydelighed i kommunikationen, siger Anne Hestkjær.

LÆS OGSÅ: 5 klassiske søvnproblemer – her er løsningen!

Giv dem eventuelt mulighed for at sove tæt på jer, uden at de kommer helt ind i soveværelset. Sørg for, at de har fået noget at drikke, har tisset af, og find så på nogle gode og hyggelige putteritualer.

En halv time til at slutte dagen af på er ikke for meget – bare tænk på, at den kan være sparet om natten! Det er vigtigt at slutte dagen af i god stemning, måske med ti minutters fodmassage, en godnathistorie eller en snak om dagen, der gik, anbefaler Anne Hestkjær.

På den måde får dit barn opfyldt sit behov for nærvær, tryghed og opmærksomhed, inden hun lægger sig til at sove, og du kan roligt og kærligt følge hende tilbage til hendes egen seng, når hun står i døren klokken tre.

8 råd til 8 timers søvn

1) Bliv enig med din partner om, hvordan natten skal forløbe.

2) Tal med barnet, og fortæl, hvordan I vil have natten skal foregå.

3) Ros barnet, når han har gjort, som I vil.

4) Indret evt. soverum til børnene tæt på jeres soveværelse.

5) Brug en halv time hver aften på et dejligt putteritual, også til større børn.

6) Lad barnet sove i et udluftet og køligt rum.

7) Forebyg: Sørg for at barnet er mæt, har drukket og tisset af for natten.

8) Vær konsekvent!

LÆS OGSÅ: 7 tip til en rolig morgen

LÆS OGSÅ: 7 gode råd om bræk

LÆS OGSÅ: Søvn: Sådan får du junior til at sove længe