Tobias Trier drømmer om kernefamilie

”Når man som mig er musiker, så arbejder man jo meget om natten. Og der er stor risiko for, man bliver en natteravn. Sådan har mit liv også været i perioder,” fortæller Tobias Trier, da vi mødes i pladestudiet på Christianshavn en fredag eftermiddag, og han fortsætter:

„Men jeg har altid vidst, at hvis jeg skulle have en familie, så var det vigtigt, at jeg var synkroniseret med dem.”

Og familie har han fået. Sammen med Maria har han børnene Oskar og Viola, og der er en tredje på vej.

Tilværelsen som musiker er ikke fremmed for ham. Med Troels Trier som far og Dea Trier Mørch som mor, er han vokset op i et kreativt kunstnermiljø, og forældrene var meget optaget af deres arbejde.

„Jeg har jo også valgt at leve af at lave musik, men det er vigtigt for mig at bevare et normalt forhold til døgnets 24 timer. Ellers kan man komme til at leve et forskudt liv, hvor man reelt ikke er sammen.” Har du altid været bevidst om det?

„Begge mine forældre har levet af at lave kunstnerisk arbejde, så jeg kender ligesom spillereglerne.”

Var de også gode til at prioritere?

„Øh, nej, det synes jeg ikke,” siger Tobias Trier, tænker sig lidt om og uddyber:

„De prioriterede arbejdet højt. Da jeg var barn, stod jeg for eksempel altid alene op om morgenen med mine søstre. Og det har egentlig været lidt kedeligt. Det betyder også, jeg aldrig har fået madpakke med i skole. Så der har jeg ligesom haft et ønske om at gøre det lidt bedre,” siger han med et skævt smil.

De skal jo sove …

Ud over altid at stå op med resten af familien om morgenen, har Tobias Trier indrettet tilværelsen lidt mere efter børnenes behov end tidligere.

„Jeg har lagt mærke til, at det betyder utrolig meget for mine børn, at de er udhvilede!” siger han i et ironisk toneleje, men budskabet er oprigtigt nok.

„I meget lang tid troede jeg simpelthen bare, at de ville sove, hvis de var trætte – hvis vi for eksempel var et eller andet sted henne.”

„Både min kone og jeg er meget sociale mennesker, så i starten havde vi svært ved at acceptere, at vi ikke bare kunne have gæster, når vi syntes. Nu lægger vi altid en hjemmedag mellem de arrangementer, vi har. Og jeg kan jo se på børnene, at de har brug for den ro.”

En anden tradition i den lille familie er fredagene. Der står den på bøffer og børne-tv.

„Det er godt for os at gøre det her til en familiedag, hvor vi ikke skal alle mulige andre ting.

Vi sætter tid af til at lave noget god mad og bare være sammen,” fortæller han.

„Det er jo denne her fantastiske aften med Disneysjov … Det er nok det program, der betyder allermest for mine børns tidsregning.”

Kunstner fra 9-16

På denne fredag er der dog tid til et interview. Normalt slutter arbejdsdagen klokken 16 for Tobias og producer Kæv. Det er ikke så typisk i branchen, men passer de to småbørnsfædre fint. Det har ikke altid været den mest naturlige rytme for Tobias Trier.

Tilbage i 2000 havde han et hit på pladen ”Bag de blå persienner,” hvor han sang: „Jeg kommer lige så sent, som jeg vil, jeg hører fremtiden til.”

Det var før, han fik børn. Nu møder han op, selv om inspirationen ikke lige har ramt ham som et lyn.

„Hvis jeg ikke lige er inspireret klokken ni, så nørkler jeg lidt med noget andet. Finpudser nogle detaljer for eksempel. Det skal jo også gøres.”

Det nye album er ved at tage form. Numrene er denne gang skrevet med udgangspunkt i gamle lp’er. I en kasse står de slidte plader, som Tobias har fundet sjove, små bidder fra. Det er titler som Hair, Gasolin, en række Røde Mor-udgivelser og en med en meget ung Kurt Ravn på forsiden.

„Det er en kalejdoskopisk plade, hvor jeg bruger lydklip fra gamle plader. Det er sådan lidt dogme-agtigt,” siger han.

En af de nye sange hedder ”Jeg slap ud” og er inspireret af et citat af Eddie Skoller fra Hair. I Tobias Triers version handler sangen om, at han slap ud af TDC og Sonofon og sin teenageisolation, ud af Ribers og en skattegæld og de værste blindgyder i sig selv, som han synger i sangen.

F for far og fodbold

Selv om det er en god ordning med børnevenlig arbejdstid, kan lysten til at lade tiden flyde og bare være sig selv godt presse sig på. Tobias indrømmer, han ikke altid finder det så nemt at leve op til sine egne idealer og forventninger om den perfekte kernefamilie.

„Det er jo svært at kombinere ønsket om familie med et travlt og kreativt job. Familieliv rummer også mange begrænsninger og ansvar, som giver frustrationer.”

Det var sværest i starten at lære at være far med stort F, fortæller han, og nogle gange boblede det over, så han blev vred og råbte af sine omgivelser. Den side er heldigvis afløst af en ivrig passion for fodbold, som står på programmet hver uge.

„Og jeg laver mange tacklinger,” siger han med et glimt i øjet og anbefaler i samme åndedrag alle andre nybagte fædre at slå sig løs på grønsværen. For som han siger:

„Det er den bedste kur mod potentielle IKEA-depressioner.”

Jorden kalder …

Der er nye rytmer med små børn i familien Trier, og der er dage med frustrationer og fodboldterapi, men i det store billede er Tobias Trier meget lykkelig over at være blevet far.

„Det, at jeg har fået børn, er en gave, og det holder mine ben solidt plantet i virkeligheden.”

Var der ellers en risiko for, at de ikke var plantet der?

„Ja, absolut – altså det at skrive sange og spille musik er fantastisk dejligt, men også en utrolig selvoptaget ting, fordi det handler om at undersøge sig selv og sin omverden gennem ens egne øjne.

Og udtrykke det på en måde, så folk får en oplevelse og jo rigtig gerne klapper i hænderne. Udgangspunktet for kunst er jo, at jeg er interessant (griner), og det har jeg så gjort til mit arbejde.”

Hvornår kan du mærke, dine børn holder dig til virkeligheden?

Tobias Trier smiler, og jeg kan se, han kommer i tanke om noget. Han siger:

„Jo altså, for eksempel i går, der fik jeg lidt en jorden kalder-oplevelse. Jeg skulle hente mine børn i institutionen, og en af pædagogerne havde ryddet op i deres garderober. Der var en masse rod. Der tænkte jeg pludselig – hov, det er ikke nok at få sparket sine børn ud af døren om morgenen og så skynde sig i studiet til den helt afsindig vigtige proces med min plade … det er altså ikke nok, for imens foregår livet rundt omkring med en garderobe, der vokser, og andre mennesker bliver nødt til at rydde op efter dig … det er jo pinligt.”Fredag eftermiddag nærmer sig aftentid og familietid, så Tobias Trier skynder sig ud af døren til huset på Amager, hvor børnene og bøfferne venter.

Det svære sprog

Tobias Trier elsker de små talefejl, hans børn laver på vejen mod at mestre det danske sprog. For eksempel er en Hot Dog for sønnen Oskar forvandlet til en Hånd-Dog. Den lille dreng vil også gerne i biografen og se Batman og Kat-ormen … Hvis ikke familien bruger weekenden på at gå i svømmehals.