Tvillinger: “Mit liv slog en ordentlig kolbøtte”

Udvalget af reoler synes uendeligt. Skal de være hvide eller gule? 35-årige Lene Vognsen befinder sig i Ilva travlt optaget af at få valgt møbler til børneværelset, inden hendes to døtre, der er tvillinger, bliver sultne igen.

“Øh, 13 måneder, ” svarer Lene. Det får kvinden til at åbne for sluserne. Hun fortæller, at hun selv har tvillinger på to år. Det har aldrig været hårdt, så nu drømmer hun og manden om at få ‘et par mere’. Sagt i den bedste mening, men Lene kører alligevel fra Ilvas parkeringsplads med tunge tanker.

LÆS OGSÅ: Tvillinger – ens, men helt forskellige

“Det var den ene dag, jeg havde nået at få makeup på! Hun fik mig til at føle mig utilstrækkelig. Var det slet ikke så hårdt, som vi bildte os ind? Alle de tvillingemødre, jeg mødte, syntes kun, det var fantastisk, og jeg syntes stadig, det var benhårdt at være mor til tvillinger,” siger hun.

Der er gået 15 måneder, siden Lene fødte Karen og Esther på Hvidovre Sygehus, men den omvæltning, hun har stået model til, kræver længere tid at vænne sig til. I hvert fald for Lene – det indrømmer hun gerne her ved spisebordet i lejligheden i Kolding.

Storbysingle på høje hæle

Skruer man Lenes liv tre år tilbage, så det mildt sagt anderledes ud. Da var hun single, boede på Nørrebro i København og passede et fuldtidsjob som koordinator i Ishøj Kommune, mens hun i fritiden læste en kandidatgrad i socialt arbejde.

“Det gik hurtigt. Jeg mødtes tit på cafe med veninderne for at drikke en kaffe eller en øl. Mit liv var spontant og frit. Jeg kunne gøre lige, hvad jeg ville,” siger Lene og tilføjer: “Og jeg gik altid i høje hæle! ”

Så møder hun Peter. De dater fire måneder, inden de i maj kalder sig kærester. Over sommeren flytter Lene i praksis ind hos ham. I september rykker hun ud af sin lejlighed, og i samme måned dropper de præventionen.

LÆS OGSÅ: Video: Se nyfødte tvillinger kramme

“Det var hurtigt at lægge p-pillerne, men jeg havde det sådan ‘nøj, hvor vil jeg gerne have nogle børn med dig, for du er helt fantastisk’. Jeg sagde det højt, og så var det gensidigt. Det var en forelskelsesrus!”

Det nybagte kærestepar regner med, at Projekt Bliv Gravid kan tage lang tid, men der er gevinst i første hug! I oktober, kun fem måneder efter at de er blevet kærester, viser en graviditetstest to tydelige streger. Knap nok har de vænnet sig til tanken, før Lene får nogle pletblødninger, som får hende til at bestille tid på en privat skanningsklinik.

Da jordemoren kører skannerhovedet hen over maveskindet, dukker to små poser med hver sin haletudse op på skærmen – et syn, der nær får Lene til at dratte ned af briksen.

LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinder om rollen som mor

“Jeg vil gerne have en smøg lige nu!’, var min første tanke. Men Gud, hvor var det også særligt! Tænk, at vi fik lov til at opleve at få to børn på en gang…”

Lige dele lykkelige og chokerede går Lene og Peter derfra.

“Jeg kan huske, at vi vaklede ud på Kongens Nytorv. Peter sagde: ‘Hvor bliver det dejligt’, og jeg svarede: ‘Ja, men det bliver nok også lidt hårdt.’ ‘Nej,’ svarede han.”

Blandede reaktioner

Kæresterne er langt fra de eneste, der tager nyheden om ‘dobbelt op’ vidt forskelligt.“Jeg havde to kolleger, der begge havde tvillinger. Den ene var lykkelig. Den anden syntes, det var frygtelig hårdt! Når jeg sagde, at jeg ventede to, til venner, der havde børn, kunne jeg næsten se frygten i øjnene, mens andre syntes, det var en velsignelse.”Så mens maven vokser sig stor og tung, gør Lene sig mange tanker om det liv, der venter.“Det var uvirkeligt at tænke på, men jeg var også glad og stolt. Jeg anede jo ikke, hvad det ville sige at blive mor til tvillinger. Hvordan gør man? Giver dem mad samtidig? Bærer dem? ”Spørgsmålene svirrer rundt i hovedet indtil den aften, vandet går, da Lene er fulde 37 uger henne. Pigerne ligger med numsen nedad, så det ender med et kejsersnit, og to ‘helt fine og færdige’ babyer kommer til verden.LÆS OGSÅ: “Vi vidste ikke, om vi ville få vores børn med hjem”“Det gik så stærkt. ‘Wap’, så kom den ene ud. Jeg ville gerne se hende, men så kom den anden! Det var meget surrealistisk, men det hele gik, som det skulle.”

Kontrolvejninger og gulsot

Den følgende uge er Lene indlagt med sine to piger. Lægerne er bange for, at de har gulsot, altså at leverne ikke renser blodet nok, så de bliver nøje overvåget.For at modne tvillingernes organer, skal de ‘skylles igennem’, som personalet kalder det, så Lene får besked på at amme pigerne minimum hver tredje time. Også om natten. Det stresser den nybagte mor.“Det blev et kæmpe projekt at få mad i pigerne. De fik aldrig lov at sige til selv. Det var bare ‘du skal spise nu!’”Da første uge er omme, er amningen godt i gang, gulsot-alarmen afblæst og forældrene udråbt til Lene-supermor og Peter-superfar af personalet. Det er tid til at tage hjem.LÆS OGSÅ: Fotograf: “Jeg vil vise det smukke i amning”“Pludselig sad jeg alene hjemme efter at have været mandsopdækket på sygehuset. På den ene side var jeg lykkelig for, at det var gået så godt. På den anden side slog det mig, hvilket kæmpe ansvar, vi havde fået.”I baghovedet har Lene nemlig allerede en tjekliste over, hvilken mor hun gerne vil være, og det er ikke en hvilken som helst.“Jeg ville være en nærværende, rolig og engageret mor. Mine børn skulle have masser af fysisk kontakt, og jeg ville amme dem, til de faldt om!” erklærer hun.Men som ugerne går, må Lene erkende, at den opgave er tæt på umuligt at udføre.

Lænket til sofaen

Da Peter tager tilbage på arbejde efter fem uger, er der kun Lene til at løfte byrden.“Min ambition om at være nærværende lykkedes, for jeg sad i sofaen i tre måneder i træk! På bordet havde jeg alt, hvad jeg skulle bruge, for jeg kunne jo ikke bare rejse mig. Ikke alene skal de to nyfødte have mad, de skal også have det samtidig. For budskabet fra hospitalets ammekorps er klart: Hvis I skal gøre jer forhåbninger om at få sammenhængende søvn, skal babyerne spise og sove samtidig. Synkroniseres, som det kaldes.”“Og det blev de, men hold k…, det trak tænder ud! ” siger Lene og forklarer, hvad det går ud på: “Jeg måtte sige ‘nu er Karen træt – så skal du også sove, Esther!’ Så gik vi – fire-fem gåture om dagen – og Esther skreg, til hun var lilla! Men til sidst faldt hun også i søvn.”LÆS OGSÅ: Kærlighed: Plej parforholdet, mor!Kravene til den nybagte tvillingemor er i det hele taget ikke små: Lene må finde en jernvilje frem og stå fast på at synkronisere. Hun er nødt til at spise som en mejetærsker for at holde mælkeproduktionen oppe og insistere på at sove. Børnene når samtidig ind en ny fase, hvor de ‘viser tænder’ om aftenen.“Når Peter kom hjem fra arbejde, var jeg fuldstændig mast. Vi kunne stå med hvert vores skrigende barn på armen, så vi umuligt kunne høre, hvad den anden sagde. Vi var presset til det yderste.”

Små skridt ud af tågen

Da Karen og Esther fylder tre måneder, har de mere end fordoblet deres vægt, men deres mor er til gengæld bleg som pergamentpapir. Søvnunderskud og stress er gået hårdt ud over hendes mælkeproduktion – og også over hendes humør.“Jeg sad med den store fedtede ammepude og bare græd, for jeg kunne slet ikke følge med. Selv om jeg havde kæmpestore bryster, og de var sprængfyldte med mælk, vidste jeg, at det ikke var nok længere. Da tog vi beslutningen om at tage en kold tyrker.”Det bliver ikke uden skrig og skrål, at Karen og Esther lægger den hjemmeproducerede vare på hylden.“De skreg! Og jeg tudede, for jeg havde jo ikke lyst til at stoppe med at amme allerede efter kun tre måneder. Men hvis vi skulle overleve, var jeg nødt til at sige til mig selv, at det var den bedste omsorg, vi kunne give.”Overgangen fra modermælk til erstatning tager tre dage, og så begynder det at lysne. Lene får en stadig stærkere fornemmelse af, hvordan hun kan passe sine to børn på en gang, selv om det er en disciplin, der kræver lidt af en opfinderhjerne.LÆS OGSÅ:  Ny lov om amning: Her SKAL man amme“Jeg spurgte mig selv: Hvad kan jeg gøre, som de begge får glæde af samtidig? ” En sansegynge og en gyngestol viser sig at være fortræffelige til at berolige børnene, og de falder også begge til ro, når Lene synger for dem. Det giver selvtillid, så dag for dag står Lene stærkere i sin nye rolle, og det smitter af på forholdet til kæresten.“Vi lærte at tage en snak, når vi blev presset ud, hvor vi ikke ville være. Det er nødvendigt, når der ikke er overskud til at engagere sig i den anden og spørge ‘hvordan har du det?’. Jeg blev bedre til at sige tingene højt og ikke vende frustrationerne indad.”

Den nye Lene

En sidste afgørende forandring letter også hverdagen: Da pigerne er et halvt år, beslutter Lene og Peter at flytte til Kolding, der ligger i smørhullet mellem deres to familier. At flytte ud af storbyen, når man bliver forældre, er naturligt for mange, men lige præcis for Lene føles det som at hugge en tå af, for det er også et farvel til veninderne, friheden og en del af hendes personlighed.“Der var et enormt brud med den, jeg var før, og den, jeg var blevet. Jeg følte ikke, at jeg havde fået en overbygning – at nu var jeg også mor. I stedet skulle jeg skifte mig selv ud. Det har været et kæmpe identitetstab for mig,” forklarer hun.Men parret kan bare ikke se nogen anden udvej, hvis deres liv skal hænge sammen. Lene indser, at det gamle liv alligevel er forbi, og at hun nu skal lægge energi i at finde sig til rette i det nye.LÆS OGSÅ: Tre kendte kvinder om rollen som mor“For mig var det lige meget, om jeg var i København eller Kolding. Jeg kunne alligevel ikke passe mine venner. Mit gamle liv kunne umuligt integreres med det, jeg levede nu, for hvordan skulle mine veninder kunne være en del af det?”At tage ud af huset var totalt uoverskueligt, og når Lene endelig mødtes med sine veninder, følte hun sig slet ikke til stede, fordi hun hele tiden havde et øje på tvillingerne.“Jeg kan huske, sundhedsplejersken bad mig udfylde et skema for at finde ud af, om jeg var deprimeret. Resultatet viste, at jeg ikke havde en fødselsdepression – jeg havde bare fået et nyt liv.”

Tilbage på høje hæle

Storbysinglen i København er nu blevet til tvillingemoren i Kolding – og det er en omvæltning, som det har taget hende lang tid at finde sig til rette i. 

“Det er først nu, jeg ved hvem den nye Lene er. Hun er tvillingemor, og det sætter nogle rammer for mit liv. Jeg vil gerne gå på kompromis med mine egne ambitioner, men ikke med mine piger,” siger Lene og ligner en, der mener det. Fortiden er dog ikke glemt, den er bare sat på hold:

“Men jeg ved også, at jeg skal tilbage til nogle af elementerne fra mit gamle liv engang, for eksempel veninderne – og de høje hæle! Bare ikke lige nu … ”

LÆS OGSÅ: Fødselsdepression: “Jeg elskede ikke min nyfødte baby”

LÆS OGSÅ: De ultimativ dummeste kommentarer jeg har fået som gravid med tvillinger

LÆS OGSÅ: Navne: Det skal du ikke kalde dine tvillinger