Kom med til årets fedeste danse-event i København! Klik her

60erne Poul Cadovius Royal System
Foto: Jacobsenplus.dk Poul Cadovius Royal System fra 1948 var verdens første væghængte reolsystem.

10 boligtendenser fra 60’erne

Økonomisk opsving og en helt ny forbrugende ungdomskultur gør, at årtiet sætter skub i møbelproduktionen. Interiør og møbler får i 1960’erne mere farve og vildere former, der gør op med funktionalismen og nyudviklede kunststofmaterialer kommer til. 1960‘ernes interiør har længe været tilbage under betegnelsen retro.

Boligmoden i Danmark i 1960’erne

Tidligere tiders filosofi om, at et møbel burde holde resten af livet, og at et møbelindkøb skulle ses som en god investering kastes på porten til fordel for en ny forbrugskultur, hvor møblerne i højere grad følger tøjmoden, og hvor kvalitet ikke nødvendigvis er en påkrævet værdi.

Det skyldes ikke mindst, at det i 60’erne er den unge generation, der går ud og køber ind i stedet for at de arver mors og fars møbler. Det har de nemlig råd til på grund af samfundets økonomiske opsving.

Design, der kendetegner 1960'erne

  • Pastik møbler i prangende farver fra fx Kartell og Zanotta
  • Panton Chair designet af Verner Panton
  • Andy Warhols Pop Art
  • Royal Copenhagens stel Blåkant designet af Grethe Meyer
  • Poul Cado Vius Royal System

1. Ny tendens: Multifunktionelle møbler

Et buzz word for perioden er fleksible møbler. Det vil sige møbler, der kan bruges til flere formål, og som derfor både er smarte set ud fra et pengeperspektiv, men også hvis du bor i en mindre lejlighed. Dem bygges der mange af i 1960’erne. Sådan et fleksibelt møbel, der både kan gøre det ud for lænestol, sofa og til nød soveplads er den nyopfundne sækkestol.

Sækkestol

Sækkestolen bliver opfundet i 1960’erne og er aldrig siden gået af mode, Ikea.dk

2. Populære materialer

Plastik, metaller og kunststoffer som fx polyester er det helt store hit i boligen. En del af de farverige møbler kommer fra Italien, der med blandt andre Kartell, Zanotta og Cassina bliver de førende trendsættere i møbelindustrien.

De nye materialer gør det i øvrigt lettere at producere møbler i et prisleje, hvor alle kan være med. Og de nye materialer giver mulighed for at give fx et køkken helt nyt udtryk som i denne model med fronter udført af kunststof med struktureret overflade fra Villeroy & Boch.

Køkken med nye typer af kunststoffronter

Køkken med nye typer af kunststoffronter, Lauritz.com

3. Mest fremtrædende designere

Nanna og Jørgen Ditzel, Piet Hein, Bruno Mathsson og Verner Panton var nogle af de nye navne, der kom til på 1960’ernes designhimmel.

Verner Panton er vel nok en af de mest synlige repræsentanter for den moderne, eksperimenterende stil i form og farver i årtiet. Faktisk var han så eksperimenterende, at han forlod Danmark og rejste til Schweiz i netop 1960’erne for at arbejde videre med sine ukonventionelle design.

Én af Pantons mest ikoniske design er Panton Chair, der er en reaktion mod datidens traditionelle skandinaviske teaktræsmøbler. Inspireret af en ubrudt s-kurve skabte Panton som den første en stol støbt i ét stykke. Panton Chair fra Vitra har fast plads på bl.a. Museum of Modern Art i New York.

Panton Chair

Panton Chair, Paustian.com

LÆS OGSÅ: Vild med dansk design: Ny bog bringer danske klassikere ned i børnehøjde

4. Et af de mest kendte møbler

I 60‘erne vrimlede det frem med multifunktionelle møbler. Fortrinsvist fordi der kom flere almennyttige boliger, hvor pladsen var lille, og det derfor var vigtigt at kunne indrette sig praktisk.

Især reolsystemer, der gemte på borde og senge blev et hit. En af inspirationskilderne til årtiets mange, fleksible reolsystemer var Poul Cadovius Royal System fra 1948, som var verdens første væghængte reolsystem.

Reolsystem

Reolsystem, Jacobsenplus.dk

5. Stærke lampetendenser

Messing og kobber var ikke nye materialer i 1960’erne, men de blev ofte kombineret med andre materialer eller skabt i helt nye, organiske former. Det gælder fx pendlen i rosé kobber og aluminium med en top af massivt teak fra det danske firma Lyfa.

Kobberpendel fra danske Lyfa

Kobberpendel fra danske Lyfa, Retro-design.dk

6. Hvordan var 60’ernes farvetendenser?

Efter flere årtier med kølige afdæmpede farver i boligen bliver der i 1960'erne skruet godt op for stort set alle farvepaletter. Krigen var trådt helt i baggrunden, der var økonomisk vækst og de positive elementer gjorde, at designerne fik lyst til med farver at vise glade, store armbevægelser. 

Farverne rød og lilla kom tilbage i indretningen efter mange år i skammekrogen - gerne mikset med gyldne nuancer i form af metaller som messing og kobber.

Farver på plastikmøbler vandt også frem, som fx i Dorothee Beckers nyskabende opbevaringstavle fra 1969.

Utensilo

Utensilo fra 1969, Paustian.com

LÆS OGSÅ: 19 ting du vil huske med et smil, hvis du voksede op i 80’erne

7. Hvad kendetegner 60’ernes arkitektur?

Modernistiske villaer blev primært bygget i 1950'erne og 1960'erne og var inspireret af især USA og Japan. Den modernistiske byggestil vandt stor respekt blandt arkitekter, men var - ligesom det var tilfældet med funktionalismen - knap så vellidt af den danske befolkning i øvrigt, som generelt havde en noget mere konservativ boligsmag.

Den modernistiske villa har typisk et synligt system af lodrette søjler og vandrette dragere, som udgjorde de bærende bygningsdele i huset. Ved at anvende søjler og bjælker frem for ydervægge som bærende bygningsdele, blev det muligt at have facader med store glaspartier og facadepartier med lette træbeklædninger af træ, tegl eller natursten, hvilket er endnu et par af den modernistiske villas arkitektoniske kendetegn.

Derudover har huset et fladt tag, som understreger de horisontale linjer, eventuelt brudt af en markant, lodret skorsten. Der er lagt stor vægt på, at husets konstruktion og opbygning er synlig og let at aflæse.

Modernistisk villa

Modernistisk villa, Bolius.dk

8. Nyt boligtilbehør i 1960’erne

Andy Warhols Pop Art er ikke til at komme udenom, når vi taler boligtilbehør i 1960’erne. Warhol begynder at tage masseproducerede hverdagsprodukter som fx suppe på dåse og male dem som kunstværker som en slags oprør mod mainstream-tankegangen og hele forbrugskulturen.

Warhol satte dermed en debat i gang omkring forbrug og navnlig, hvad der kan kaldes kunst og ikke-kunst. Mange af hans kunstværker blev så i øvrigt masseproduceret – med fuldt overlæg – og endte i plakatform på ungdomsværelset.

Bog om Pop Art fra Taschen

Bog om Pop Art fra Taschen, Paustian.com

LÆS OGSÅ: Vild med retro møbler? Her er 8 gode genbrugsbutikker i København

9. Design på middagsbordet

Stentøjet er endnu ikke kommet på mode. I stedet er det mere rene stel, der dominerer på middagsbordet. Det er Grethe Meyers Blåkant et godt eksempel på.

Stellet blev tegnet i 1965 og blev straks en succes, der vandt flere priser i ind- og udland. Blåkant endte som et af Royal Copenhagens mest populære stel, der dog ikke længere er i produktion.

Blå kant af Grethe Meyer

Blå kant af Grethe Meyer, Porcelaensbutikken.dk

10. Nye glasformer

Glas bliver i højere grad end tidligere kombineret med nyere træsorter som fx teak og der kommer flere farvede glas i stærke især røde og blå nuancer. Det er denne modernistiske loftlampe med organisk udformet skærm af blåt overfangsglas og topstykke af messing belagt aluminium et godt eksempel på. Ophavsmand ukendt.

Pendel i et miks af glas og teak

Pendel i et miks af glas og teak, Retro-design.dk

Se, hvad vi ellers skriver om: Boligindretning, Designklassikere, Design, Vintage, Retro og Møbler